Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Frihed i USA

Har man fugt med i den politiske udvikling i USA, vil man konstatere at stadig flere amerikanere tager stadig deres rettigheder mere og mere alvorligt – i skarp modsætning til de fleste danskere. Således benytter flere og flere amerikanere deres ret til at bære skydevåben, også når Sankt Obama kommer på besøg. Godt for dem.

Jeg havde slet ikke regnet med at dette ville nå de danske massemedier, så det er dejligt at JP nævner det på deres hjemmeside. Må den amerikanske frihedsånd sprede sig som ringe i vandet og snarest nå de danske kyster.

august 18, 2009 Posted by | lovgivning, skydevåben, USA | | 2 kommentarer

Om muskelhunde i Danmark

Amstaff

American Staffordshire Terrier (Amstaff)

Hej derude i cyperspace. Nu er ferien slut og jeg har fået ladet batterierne lidt op igen efter en smådeprimerende start på sommeren. Jeg har forsøgt at holde mig fra medierne, og i stedet koncentrere mig om familien og kammeraterne, men det er jo temmelig svært at holde sig helt væk.

En ting som især har præget debatten med relevans til denne blogs emne, er diskussionen om muskelhunde. Nærmere bestemt at et flertal blandt politikerne mener, at det skal være forbudt at eje bestemte hunderacer. Argumentet er, at visse racer er farligere end andre og at nogle er så farlige at de skal forbydes. I den sammenhæng kunne man diskutere hvorfor det er okay at generalisere inden for hunderacer, når det ikke er acceptabelt at generalisere omkring mennesker. Enhver ved jo, at der er større risiko for at blive overfaldt, når man går forbi en gruppe kulturberigere fredag aften, end hvis man går forbi en gruppe typisk danske unge på bytur. På samme måde er der en større risiko for at blive bidt, hvis man kommer til at træde på halen af en Amstaff i stedet for en Golden Retriever.

Men blandt både mennesker og hunde, er det store flertal flinke og fredelige. Jeg har gode kammerater af mellemøstlig afstamning (enkelte som i øvrigt stemmer DF) og jeg kender de flinkeste og rareste muskelhunde. Problemet er, at mange muskelhunde desværre opdrages af uheldige typer, som ikke ved hvordan man opdrager en hund, ligesom mange arabere (og enkelte danskere) opdrages af uheldige typer, som ikke ved hvordan man opdrager børn. Når man mishandles i barndommen (eller hvalpedommen), så øges risikoen for at der opstår en mental defekt, som medfører overdrevent aggressive tendenser.

Men man fængsler (endnu) ikke alle mennesker som tilhører en gruppe der er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne, ligesom man (endnu) ikke skærer kønsorganerne af alle mænd, selvom der er en statistisk sandsynlighed for at de vil blive brugt til en voldtægt. Men når det kommer til hunde og våben er sagen åbenbart en anden. Det anses for at være helt i orden, at forbyde våben og helt acceptabelt at straffe våbenejere hårdt og nådesløst, også selvom de aldrig har gjort en flue fortræd. Alene ejerskabet af et våben er nok til at stemple selv fredelige mennesker som kriminelle og bure dem inde i årevis og nu er turen åbenbart også kommet til hundene. Hvis din hund enten tilhører en statistisk set mere aggressiv race, eller som oftere opdrages af dårlige ejere, så skal de små sataner forbydes, og for at være på den sikre side skal enhver hvalp, der ikke kan fremvise en pletfri stamtavle lide døden.

En anden tilgang er hunde som våben. Mange hunde kan optrænes til at være gode vagthunde, som beskytter deres ejere og deres territorie. Indtil for nylig har det da også altid været fuldt ud accepteret, at have en hund der fungerede som vagthund. Så man et “Her vogter jeg”-skilt, så ved potentielle indbrudstyve, at der er indgang på eget ansvar, og andre besøgende (fx licensmanden) kunne pænt vente udenfor indtil hundens ejer kommer ud og siger god for vedkommende.

I et land som Danmark, hvor alle lovlydige borgere er blevet fuldstændigt afvæbnede og dermed overladt til politiets arbitrære beskyttelse, da er en dygtig vagthund vores sidste værn mod forbrydernes overgreb. Måske er det netop denne rest af individets uafhængighed der provokerer staten. Nu har de jo fjernet alle andre midler til selvforsvar, så kan det godt virke provokerende, at der er denne rest tilbage, der forhindrer den sidste ene procent af statslig afhængighed. Det går jo ikke i et land som Danmark, hvor Stalin … jeg mener staten, fungerer som den altomfavnende magt.

Man kan (endnu) købe en Schäferhund, men hvis man bor på Amager, i Brabrand, i Vollsmose, i Brøndby Strand eller et andet af de flere og flere belastede områder, så fungerer en muskelhund som et effektivt signal til eventuelle forbrydere om, at de risikerer at komme galt afsted, hvis de forsøger på noget.

Men hvad med de onde mennesker, som køber en muskelhund og bruger den mod uskyldige mennesker?” spørger nogen så. Der er løsningen enkel: Hvis din hund gør skade på andre mennesker, så er ejeren personligt ansvarlig. Hvis din hund bider en uskyldig forbipasserende, så skal du straffes for vold.

Men personligt ansvar hjælper jo ikke den som er blevet bidt

Nej, der ville en afskaffelse af våbenloven virke meget mere effektivt. Indtil for nylig havde de som følte sig truede af forbrydere ikke mange valg: Enten blev de overfaldet, eller også købte de sig en stor hund, uanset om de reelt bryder sig om hunde eller ved noget om hvordan man opdrager dem. Ved en afskaffelse af våbenloven ville man have muligheden for at købe en pistol i stedet for en hund, hvormed en stor del af de dårligst opdragede hunde ville forsvinde fra gaderne. Samtidig ville en liberal våbenlovgivning betyde, at enhver borger kunne bruge våben til at forsvare sig mod de få tilbageværende hundeangreb.

Den nuværende våbenlov, kombineret med en ny lov om ”farlige” hunde, er derimod både et angreb mod den personlige frihed OG en undegravelse af borgernes sikkerhed. Godt gået idiotiske politikere.

Der er noget galt med et land hvor man udøver kollektiv afstraffelse mod dets borgere, hvor en flok politikere kan bestemme hvilke kæledyr man må have. Men det er også længe siden at Danmark var et sundt land med frie og selvstændige individer, så helt overraskende er det jo ikke. Det går sjældent en dag hvor der en eller anden tosse ikke stiller mindst ét nyt forslag om forbud mod det ene eller det andet.

Danmark er ikke et frit og demokratisk land, det er et socialistisk flertalsdiktatur hvor man spiller forskellige mennesker ud mod hinanden, så de hver især støtter op om love der kan begrænse nogle andre.

august 16, 2009 Posted by | lovgivning, skydevåben | 4 kommentarer

Har Dansk Folkeparti sympati for retten til selvforsvar

Dansk Folkeparti udsendte i dag følgende pressemeddelelse:

DF: Man skal have ret til selvforsvar i eget hjem

Dansk Folkeparti går nu til justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at få præciseret, at det som udgangspunkt altid er lovligt at forsvare sig imod bevæbnede røvere i ens eget hjem.

Initiativet kommer på baggrund af flere sager, hvor borgere, som har forsvaret sig imod hjemmerøvere og butiksrøvere, pludselig bliver sat på anklagebænken, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. Han henviser til dommen imod den tidligere urmager Michael Woolhead og gårsdagens varetægtsfængsling af en borger i Valby, som forsvarede sig mod hele seks hjemmerøvere, der trængte ind under en familiesammenkomst.

Der er et påtrængende behov for at få klargjort, at det er en menneskeret at forsvare sig mod væbnede røverier i eget hjem, mener Peter Skaarup.

– Stigningen i antallet af hjemmerøverier er markant i disse år. Det betyder, at mange mennesker bliver truet, slået og i ekstreme tilfælde myrdet under hjemmerøverierne. De, der overlever, får ofte dybe traumer og må leve resten af deres liv i frygt for igen at blive overfaldet i eget hjem. Det er derfor en vanvittigt krænkende måde at opføre sig på, og det er af afgørende betydning for ofrenes ve og vel, at de har ret til at forsvare sig mod disse grove krænkelser, siger Peter Skaarup.

– I forbindelse med varetægtsfængslingen af en 38-årig mand fra Valby, der forsvarede sin familie og sig selv med en kniv mod seks indtrængende og bevæbnede røvere, finder vi det betænkeligt, at den, der forsvarer sit hjem, ender med at blive varetægtsfængslet. Jeg vil derfor rette henvendelse til justitsministeren for at få en forklaring på, hvorfor man ikke må forsvare sig mod hjemmerøvere uden at risikere varetægtsfængsling, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti er om nødvendigt indstillet på at ændre selvforsvarsparagraffen i straffeloven, hvis det viser sig, at det i dag ikke er lovligt at forsvare sig med våben mod indtrængende, bevæbnede røvere i ens eget hjem.

Det lyder jo dejligt, et tiltag som jeg absolut håber der vil blive fulgt op på. Men hvad med Våbenloven? Man kan ikke forsvare sig med våben mod indtrængere så længe det er forbudt at eje førnævnte. Skal vi forsvare os med køkkenknive?

Hvis DF mener dette alvorligt, kan det være starten på en ny æra, hvor retten til selvforsvar igen introduceres for det jagede vildt vi kender som danskere. Jeg er glad for udmeldingen, men skeptisk.

marts 24, 2009 Posted by | Hjemmerøverier, lovgivning | , | 2 kommentarer

Forsvar for retten til selvforsvar

Jeg har modtaget en længere kommentar fra ‘Christiane’ og min respons endte med at blive så lang, at jeg besluttede at oploade det som en blogpost i stedet, i troen på at diskussionen også vil være relevant for andre læsere. Jeg starter med at citere Christiane og svarer efterfølgende på kommentaren.

[…] Iøvrigt – lidt off topic i denne henseende – er jeg nysgerrig omkring denne blogs overordnede holdning til våben i private hænder. For det første: Hvis alle ikke-tidligere-voldsdømte må bære våben, gælder det jo også alle de (potentielt) kriminelle, der endnu ikke er blevet dømt for vold. Dette vil medføre, at der kommer uanede mængder af livsfarlige skydevåben i ukyndige, uligevægtige hænder. Jeg ville forudse en voldsom stigning i dødsulykker, samt i tilspidsede situationer (skænderier, jalousi mv.), der endte med drab i stedet for fx. “et par på hovedet”.
Ved at gøre retten til selvforsvar afhængig af straffeattesten, forlænger du jo også straffen langt ud i fremtiden, og forhindrer en evt. forbedret person i at forsvare sig selv. Og man sikrer sig alligevel ikke imod at “de forkerte” får våben, for man kan jo sagtens være voldsmand uden at have en voldsdom. Tværtimod ville den store gruppe af kriminelle, der i dag “nøjes med” kniv, slagvåben eller de bare næver, pludselig få nem og uindskrænket adgang til skydevåben.

Det er som bekendt allerede lovligt at udøve proportional nødværge. Jeg kunne godt forestille mig, at grænserne herfor med fordel kunne udvides gennem retspraksis (og muligvis en mindre justering af lovteksten), således at proportionalitetskravet blev dæmpet betydeligt. Jeg ser ikke generelt noget galt i, at det skulle være lovligt at gennembanke en indbrudstyv. Og dog. For det kunne jo også være naboens 13-årige søn, der stjal en håndfuld øl i din garage fordi hans forældre ikke ville lade ham drikke – og så synes jeg ikke det er i orden, at drengen måske skal leve som krøbling resten af livet, fordi han begik en åndssvag fejl som teenager. Eller det kunne være ekskonen, der brød ind for at hente nogle kompromitterende billeder af sig selv, som manden gemte og brugte som pressionsmiddel.
Man kan forestille sig mange situationer, hvor det ikke ville være i orden at “overreagere” med vold.

Det største problem er for mig at se risikoen for, at volden i samfundet generelt optrappes voldsomt. Jeg er med på, at det allerede er sket som følge af vores import af mellemøstlige kulturberigere, men jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis der lå en skarpladt pistol under enhver hovedpude og i ethvert handskerum. Når jeg tænker efter, er det i virkeligheden de færreste mennesker jeg ville betro en skarpladt pistol i mit nærvær. For mennesker begår fejl, og mennesker styres i høj grad af deres følelser. Vi er grundlæggende ret upålidelige, og derfor er jeg glad for vores restriktive våbenlov i Danmark.

Mht. den fynske urmager, som heldigvis blev frikendt for sin heltedåd, ja så forekommer det mig åbenlyst og retfærdigt, at han dømmes for ulovlig våbenbesiddelse, hvis han har overtrådt våbenloven. Jeg kan godt se det paradoksale i, at han ikke måtte have pistolen, men gerne måtte bruge den. Men det svarer jo til, at Brian kører bil uden kørekort og er involveret i en ulykke. Måske frikendes han for ansvar i ulykken, men han skal stadig dømmes for at have kørt ulovligt.

Man kan ikke – i en retsstat – lade det være op til den enkeltes samvittighed og subjektive vurdering i situationen, om vold er lovligt eller ej. Hvis vi lader voldsanvendelse være lovligt i alle de tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret, og ikke stiller krav om proportionalitet, er vi ude på en glidebane. Fx vil en stor bodybuilder have ret til at gennemtæve og lemlæste sin kæreste, hvis hun stikker ham en lussing fordi han har været utro. Hun slog jo først, og var derfor aggressor…
Den holder ikke i mine øjne.

Hej Christiane, tak for din kommentar.

Hvad angår våbenloven, så er det langt fra første gang jeg har modtaget en kommentar der lægger sig op af dine indsigelser. Det er derimod første gang nogen har taget sig tid til at skrive seks afsnit om det. Derfor synes jeg det fortjener en længere udredning, også fordi bloggen her måske har en tendens til at handle mere om virkelighedens situationer end om videnskab og teori. En tendens jeg gerne vil ændre lidt på, men som kræver mere tid end den simple copy paste af empiri som jeg ofte benytter mig af, ikke mindst fordi jeg tydeligt kan mærke at mine evner ud i dansk retorik forværres i takt med at langt det meste af min daglige (skriftlige såvel som mundtlige) kommunikation efterhånden foregår på engelsk.

Anyway. Du siger, at du ikke er moralsk uenig i den grundlæggende indstilling, at forbrydere fortjener høvl. Det er heldigt, for så slipper vi for den evindelige diskussion mellem paradigmer omkring forbrydernes rettigheder. Du stiller i stedet nogle relevante overordnede spørgsmål omkring det praktisk mulige og rimelige, ved at lette eller afskaffe den danske våbenlov.

På den ene side spørger du, hvad gør vi ved forbrydere, som endnu ikke er blevet fange og dømt. Det er lige netop på grund af kriminaliteten at jeg finder det så vigtigt, at våbenloven lempes, så vi har mulighed for at kunne forsvare os mod voldsforbryderne. I dag er du fuldstændig forsvarsløs. De kriminelle er ligeglade med våbenloven og de kan uden problemer anskaffe et skydevåben, det ser vi jo efterhånden hver eneste dag. Det er kun dig og andre lovlydige borgere som bekymrer os om at blive straffet for våbenbesiddelse og det er derfor også dig som er forsvarsløs, når du bliver kulturberiget nede i gågaden. I USA kaldes håndvåben for ”The great equalizer”, en ret præcis betegnelse for det instrument som giver dig en langt bedre mulighed for at komme helskindet ud af situationen, skulle du blive konfronteret med en voldsforbryder.

Dertil har gentagende analyser påvist, at voldskriminaliteten er signifikant lavere i de amerikanske amter, hvor borgerne har lettere adgang til skydevåben og ret til at bære dem. Det er også tilfældet når man kontrollerer for urbanisering, social og etnisk sammensætning osv. Forbryderne frygter ganske simpelt risikoen for at vælge et bevæbnet ”offer”. Jeg vil i den forbindelse især henvise til bogen ’More Guns, Less Crime’, skrevet af den amerikanske økonom John Lott.

På den anden side spørger du, hvad vi skal gøre ved de tidligere dømte, som har begået en forbrydelse for mange år siden, og som måske har forbedret sig i mellemtiden. Nogen ville måske mene, at det er bare synd, det skulle man have tænkt over inden man dummede sig. Det mener jeg ikke nødvendigvis, for selvom det er sjældent, så sker det at folk bliver klogere. Desuden er der situationer hvor folk har handlet på en måde som ellers ligger langt fra deres natur, og som af den ene eller anden grund er blevet presset ud i noget de normalt aldrig kunne have fundet på. Disse mennesker mener jeg personligt har samme ret til at kunne forsvare sig.

Heldigvis for de tidligere dømte, står ens synderegister kun optegnet i en begrænset periode. 2-5 år efter dom eller løsladelse (afhængig af forbrydelsens art) bliver overtrædelsen slettet og vil derfor ikke kunne ses af arbejdsgivere og lignende. Ens dumheder vil altid stå i politiets register (vistnok med undtagelse af mindre sager, som tidligst slettes efter 10 år), som kun bestemte myndigheder har adgang til, og kun under særlige omstændigheder. Uden at kunne give et konkret forslag til, hvordan en lempelse af våbenloven burdes samkøres med straffeattesten, synes jeg godt at man kan tage hensyn til forbrydelsens karakter og dato, når det vurderes hvorvidt en tidligere dømt skal have adgang til våben. Dette er dog en meget teoretisk (om end relevant) diskussion, da en lempelse af den danske våbenlov desværre ligger langt ude i fremtiden.

Udgangspunktet for denne blog er, at retten til at kunne forsvare sig selv er en menneskeret. Når man fratager mennesker denne basale frihed, begår man et seriøst overgreb på individet. Det betyder dog ikke, at man aldrig kan fratage enkelte mennesker denne ret, hvis de misbruger den til at forbryde sig mod samfundet. At være fri til at bevæge sig hvorhen man vil, er ligeledes en menneskeret men derfor kan man godt sætte individer i fængsel, hvis de ikke kan finde ud af at begå sig uden at gøre skade på andre mennesker. Ser vi på retten til fri bevægelse er det altså alment accepteret at man ikke kan fratage folk denne ret, med mindre de har begået en forbrydelse, hvorimod det desværre er en udbredt opfattelse, at man sagtens kan straffe lovlydige borgere, ved at fratage dem retten til selvforsvar. Det er komplet inkonsistent med et samfund som påstås at være frit.

Alle bør derfor som udgangspunkt have ret til at eje og børe skydevåben. Efterfølgende bør man så vurdere om en bestemt person er til fare for andre, og er man ikke det, er der ingen rimelig grund til at fratage dem retten til at kunne forsvare sig selv – tidligere straffet eller ej. Når du siger, at du ville betro de færreste mennesker en skarpladt pistol i din nærhed, kunne jeg godt ønske en nærmere beskrive af hvorfor du frygter almindelige mennesker. Jeg kender ikke din omgangskreds, men langt de fleste af mine venner, bekendte og familiemedlemmer kunne uden problemer besidde skydevåben uden at det ville volde problemer. Der er naturligvis nogle enkelte mennesker som ikke burde have så meget som en brødkniv, men ligesom vi ikke uddeler fængselsstraffe til hele landet, bør man heller ikke afholde flertallet fra at eje våben, med henvisning til at nogle enkelte ville bruge dem til kriminalitet. Skal du bures inde fordi du teoretisk set kunne finde på at bryde ind hos din nabo, måske endda slå ham ihjel med din brødkniv eller motorsav?

Du nævner endvidere nogle eksempler om brug af ”selvforsvar” som enhver fornuftig person kan se ville være urimeligt. En bodybuilder skal ikke tæve sin kæreste, fordi hun slår ham og man skal ikke skyde naboens søn, fordi han stjæler øl i din garage, det er ikke selvforsvar men angreb. Jeg ser dog ikke nogen grund til at man ikke kan have en lovgivning omkring selvforsvar, som tager hensyn til princippet om proportionalitet. Den danske lovgivning på dette område kunne godt trænge til nogle ændringer (som du selv er inde på), men er grundlæggende udmærket. Jeg håber da heller ikke at jeg nogensinde har sagt at voldsanvendelse bør være lovligt i alle tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret.

Vi kan i øvrigt godt blive enige om, at det er mest konsistent med våbenloven, at Michael Woollhead blev straffet for våbenbesiddelse. På samme måde som det tidligere var konsistent med polsk lov, at grænseoverløbere skulle straffes.

I øvrigt, forsvaret for retten til at kunne bevæbne sig er baseret på to overordnede principper. Jeg diskuterer primært forsvar mod individuelle forbrydere her på bloggen. Men der findes også en anden tilgang som er mindst lige så relevant, nemlig muligheden for at kunne forsvare sig mod en totalitær stat.

Only Bad People Need Guns

Only Bad People Need Guns (ja, det er en parodi 😉

januar 27, 2009 Posted by | lovgivning, skydevåben, statistik, USA | , , , | 4 kommentarer

Angående Metock-sagen

Nu har jeg læst den officielle udmelding fra DF og regeringen og jeg synes ikke den er så slem, som en del andre har givet udtryk for.

Der skal ikke herske tvivl om at jeg, som ethvert andet fornuftigt menneske, mener at det er noget forbandet svineri, at EU skal bestemme vores lovgivning. Vi ville være aller bedst tjent med en udmelding og muligvis en rigsretsag for de forræderiske politikkere som har trukket os med ind i dette sovjetsystem. Men den slags drømme skal vi nok ikke regne med vil gå i opfyldelse lige med det samme, og da slet ikke når DF alene, ikke han samle noget der bare nærmer sig 90 mandater. Derfor må vi nøjes med mindre, og læser man aftalen ser det faktisk ud til, at DF har været fremme med nogle meget kontante trusler overfor regeringen. For, ud over lovning på en seriøs granskning af hele situationen, kommer der også en hel del stramninger, som tyder på at det her bliver taget meget alvorligt. Her er nogle af de vigtigste udsnit af aftalen.

– Skærpet krav til bestået indfødsretsprøve
– Skærpelse af kravet om selvforsørgelse
– Skærpet krav til danskprøve
– “Aftaleparterne ønsker, at adgangen til at udvise voldsdømte udvides
– “Aftaleparterne ønsker, at det skal være en skærpende omstændighed, at kriminalitet begås af flere
i forening

– Flere sager om udvisning forelægges for domstolene
– Skærpelse af indrejseforbud
– Udvisning af kriminelle EU-borgere

Jeg tror Pia har slået meget hårdt i bordet og det tyder på, at Fogh og Co. har rystet betydeligt i bukserne.

september 23, 2008 Posted by | Kulturberigelse, lovgivning | | 2 kommentarer

Danmark er et sygt samfund

Anna Lyttiger bringer denne artikel hvori hun nævner to gensidigt forbundne artikler i JP.

Den ene artikel handler om den århusianske guldsmed, Preben Randløv, som havde postet en video på YouTube hvorpå en forbryder røvede hans butik og slog guldsmedens kone i hovedet. Artiklen handler om at guldsmeden nu kan forvente at få en bøde på 10.000 kroner for at have lagt videoen på nettet.

Den anden artikel handler om at røveren og hans kumpaner er blevet frifundet for deres forbrydelse. De er ganske vist alle kendte af politiet med 20 domme bag sig (hvordan kan den slags gå frit rundt?) og i besiddelse af smykkerne da de blevet fanget. Alligevel var det åbenbart ikke bevis nok. De morer sig garanteret gevaldigt over det idiotiske danske (u)restsystem. Kort sagt: Preben Randløv blev straffet mens røverne gik fri.

Hvad fanden er der galt med det land vi lever i? Hvordan kan systemet pule en ærlig dansker så hårdt i røven? Fy for helvede, nogen må have en rigtig dårlig smag i munden! De skal i hvert fald ikke komme rendende og brokke sig, når folk mister tilliden til systemet og begynder at tage sagen i egen hånd.

Min sympati går til Preben Randløv, hans ansatte og hans kone og alle andre andre som er kommet i klemme mellem asfalten og systemets jernstøvle.

august 21, 2008 Posted by | Hædersfolk, lovgivning, røveri, retsfølelse, Systemet | , , | 5 kommentarer

Åh, at være amerikaner og fri til at forsvare sig

Det muligt at USA har mange problemer, men amerikanerne er i det mindste stadig beskyttet mod overgreb på deres basale rettigheder. Således har den amerikanske højesteret dømt, at “the second amendment” henviser til en individuel (frem for kollektiv) ret. Det betyder blandt andet at den stramme våbenlov i Washington D.C. er forfatningsstridig og skal reformeres til folkets fordel.

Tak til Hodja for henvisningen. Nu mangler vi bare, at også Europa udvikler sig til et sted hvor friheden kan blomstre.

juni 27, 2008 Posted by | lovgivning, skydevåben, USA | , | Skriv en kommentar

Endnu et ungdomsparti taler om reformering af våbenlovgivningen

Først var det KU, i weekenden bliver det måske også VU der ønsker, at vi afskaffer våbenloven.

180Grader skriver i dag:

Når Venstres Ungdom i weekenden holder 100 års jubilæumslandsstævne i Kolding, så skal de unge liberale diskutere, om våbenloven skal afskaffes, og om alle i stedet skal have lov at anskaffe sig et skydevåben. Det er en af partiets største lokalforeninger, den i København, som møder op med resolutionsforslaget.

“Enhver, der har lyst, kan i dag anskaffe sig et våben, både på lovlig og ulovlig vis. Det vil sige, at de folk, vi er bange for vil misbruge loven, de kriminelle, altså allerede i dag er i besiddelse af skydevåben og kan anvende det, som de ønsker. At man som almindelig borger ikke kan forsvare sig imod dette og må have tillid til et politi, som gang på gang svigter, er skammeligt,” siger VU-Københavns næstformand, Martin Lünell.

Han pointerer, at man i Schweiz* har en meget liberal våbenlov, og at staten i alpelandet ligerfrem opfordrer folk til at anskaffe sig et – uden at der er mere kriminalitet i landet end i Danmark af den grund.

“At fjerne loven tror vi kan skabe et større personligt ansvar i befolkningen, hvor man i højere grad kan tage vare på sig selv og sit – i tilfælde af at det offentlige, politiet, svigter,” siger Martin Lünell.

Det Martin Lünell siger er jo på ingen måde nyt, men det er da glædeligt at endnu et parti bakker om op at genindføre basale rettigheder. Så lad og håbe at moderpartiet for en gangs skyld lytter til deres ungemedlemmer.

Schweiz har i øvrigt en mordrate på 0,921 pr. 100.000 indbygger. Hvilket ligger en pænt stykke under Danmarks 1,067.

juni 27, 2008 Posted by | lovgivning, skydevåben | , | Skriv en kommentar

Folk må forsvare sig selv

Følgende indlæg kan dd læses på JP.dk

NÅR MAN læser i avisen om de sager, hvor almindelige mennesker har ringet forgæves efter politiet, er der virkelig grund til at skærpe opmærksomheden.

At almindelige mennesker kan leve i forvisning om, at politiet kommer til undsætning, hvis man har indbrud eller bliver overfaldet, er en rettighed, der er lige så basal, som den er nødvendig, for at et samfund skal kunne fungere.

For hvad bliver konsekvensen, hvis flere og flere mennesker føler, at politiet ikke beskytter dem? Svaret er både oplagt og skræmmende, for hvem vil blot acceptere, at voldelige mennesker til hver en tid kan bryde ind hos dem og gøre, hvad de har lyst til, uden at politiet kommer?

Hvis ikke almindelige borgere i dette land kan forvente, at politiet beskytter dem, så er de ganske simpelt nødt til at beskytte sig selv.

Det er ikke en gang selvtægt, for selvtægt betyder, at man ”tager sig selv til rette”, men hvis ikke man kan forvente, at der er andre, som ”tager til rette”, så er det ikke længere selvtægt, men simpelt hen selvforsvar.

Alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, men hvis man skal forsvare sig mod eksempelvis bander, som bryder ind i ens eget hjem og truer ens familie, så er man nødvendigvis nødt til at have midlerne til at forsvare sig selv.

Lemp våbenlovgivningen
Derfor vil en nødvendig konsekvens af, at politiet ikke kan forsvare borgerne, være, at man lemper våbenlovgivningen, så borgerne får midlerne til at forsvare sig selv.

Før man bryder ud i hånlatter og vrængen over amerikanske tilstande, så overvej følgende: Der er i de seneste år sket en markant stigning i voldelig kriminalitet, hvor også flere almindelige familier har oplevet, at der er dukket personer op i deres hjem, som har truet og tæsket dem for at få penge.

Hvad skal disse mennesker gøre, og hvad skal andre mennesker gøre for at imødegå dette? Skal man sidde med foldede hænder og tage, hvad der kommer?

Jeg tror, at de fleste mennesker vil foretrække, at politiet kunne beskytte borgerne og sikre trygheden i samfundet, men når det nu ikke er tilfældet, hvad er mulighederne da?

Af Bo Grünberger, stud. theol.

Godt gået Bo.

Da tiden er knap vil jeg nøjes med at kopiere min kommentar på Anna Lyttigers blog:

De fleste mennesker er mod en liberal våbenlovgivning fordi de er blevet bildt ind at flere våben skaber mere vold. Det er ganske simpelt en forkert antagelse. Flere våben fører beviseligt til mindre voldelig kriminalitet, fordi a. forbryderne er mere bange for bevæbnede civile end for politiet b. folk kan forsvare sig, og ofte gør det hvis de har midlerne.

“Jamen, hvis alle har våben, så skaffer de kriminelle bare endnu større våben”. NEJ. Hvor mange eksempler har du hørt om, hvor forbrydere i det våbenliberale USA slæber kampvogne, M60 eller panserværnsraketter med, når de er ude og begå røveri eller indbrud? Et samfund hvor alle har våben er mere trygt end et samfund hvor kun forbryderne er bevæbnede, fordi det udligner det ulige magtforhold mellem forbryder og borger.

“Jaaaamen! I Amerika er der meget mere vold og kriminalitet end i Danmark”. Ja, det er der. Det skyldes at USA er langt mere multikulturalt, og sikkert også den lave grad af socialt sikkerhedsnet. Men ser man på graden af kriminalitet i de forskellige stater og amter, så er der en helt klar tendens for lavere kriminalitet i områder hvor våbenlovgivningen er mere liberal.

Anyway. Hvis staten fortsætter deres idiotiske begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder, samtidig med at volden stiger og politiet bliver mere og mere elendig til at beskytte borgerne, så bliver den generelle respekt for systemet mindre og mindre, og “selvtægt” bliver mere og mere udbredt. Det ender med at flertallet af borgere bliver kriminelle, fordi de har erhvervet sig midler til at forsvare sig selv (Det kan være noget så ligegyldigt som en pepperspray), og folk der i forvejen er kriminelle, har ikke meget respekt for andre love som de eventuelt måtte finde forkerte.

juni 15, 2008 Posted by | lovgivning, overfald, røveri, retsfølelse, skydevåben, USA, vold | , , , | 2 kommentarer

Den danske åleruse

Jeg er klar over at det er lidt sent, men da jeg formoder at ikke så mange læser Pia Kjærsgaards nyhedsbrev, er der nok ikke den store skade ved at citere fra udgaven af den 7. april.

Hvis vi i Danmark skønner, at en udenlandsk statsborger er til fare for samfundet, er det indlysende, at denne, naturligvis bør kunne udvises af landet – i mine øjne behøver der slet ikke at være en ankeinstans for den beslutning -, for der er jo netop tale om et andet lands statsborger, der frivilligt opholder sig i Danmark, og som vi i Danmark administrativt har tilladt indrejse i landet – naturligvis på den baggrund, at vi formodede, at vedkommende ikke ville være til fare for landet. Viser det sig, at han alligevel er det, skal vi jo, ligesom vi administrativt har tilladt vedkommende at rejse ind, også administrativt kunne bede vedkommende om at forlade Danmark igen.

Her har Pia nemlig fat i noget af det helt rigtige. Det danske system er bygget op som en åleruse: Man får opholdstilladelse i Danmark gennem administrative procedurer, men hvis man skal smides ud, skal men reelt gennem domstolene. Det er altså let at lukke immigranter ind, men det er næsten umuligt at smide dem ud igen, hvilket måske forklarer hvorfor en opholdstilladelse er de facto lig med et statsborgerskab minus stemmeret.

En åleruse er lavet til at holde ålene fanget, og giver derved god mening, men det danske system burde ikke være opbygget efter samme princip.

april 24, 2008 Posted by | lovgivning, Systemet | , , | Skriv en kommentar