Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Forsvar for retten til selvforsvar

Jeg har modtaget en længere kommentar fra ‘Christiane’ og min respons endte med at blive så lang, at jeg besluttede at oploade det som en blogpost i stedet, i troen på at diskussionen også vil være relevant for andre læsere. Jeg starter med at citere Christiane og svarer efterfølgende på kommentaren.

[…] Iøvrigt – lidt off topic i denne henseende – er jeg nysgerrig omkring denne blogs overordnede holdning til våben i private hænder. For det første: Hvis alle ikke-tidligere-voldsdømte må bære våben, gælder det jo også alle de (potentielt) kriminelle, der endnu ikke er blevet dømt for vold. Dette vil medføre, at der kommer uanede mængder af livsfarlige skydevåben i ukyndige, uligevægtige hænder. Jeg ville forudse en voldsom stigning i dødsulykker, samt i tilspidsede situationer (skænderier, jalousi mv.), der endte med drab i stedet for fx. “et par på hovedet”.
Ved at gøre retten til selvforsvar afhængig af straffeattesten, forlænger du jo også straffen langt ud i fremtiden, og forhindrer en evt. forbedret person i at forsvare sig selv. Og man sikrer sig alligevel ikke imod at “de forkerte” får våben, for man kan jo sagtens være voldsmand uden at have en voldsdom. Tværtimod ville den store gruppe af kriminelle, der i dag “nøjes med” kniv, slagvåben eller de bare næver, pludselig få nem og uindskrænket adgang til skydevåben.

Det er som bekendt allerede lovligt at udøve proportional nødværge. Jeg kunne godt forestille mig, at grænserne herfor med fordel kunne udvides gennem retspraksis (og muligvis en mindre justering af lovteksten), således at proportionalitetskravet blev dæmpet betydeligt. Jeg ser ikke generelt noget galt i, at det skulle være lovligt at gennembanke en indbrudstyv. Og dog. For det kunne jo også være naboens 13-årige søn, der stjal en håndfuld øl i din garage fordi hans forældre ikke ville lade ham drikke – og så synes jeg ikke det er i orden, at drengen måske skal leve som krøbling resten af livet, fordi han begik en åndssvag fejl som teenager. Eller det kunne være ekskonen, der brød ind for at hente nogle kompromitterende billeder af sig selv, som manden gemte og brugte som pressionsmiddel.
Man kan forestille sig mange situationer, hvor det ikke ville være i orden at “overreagere” med vold.

Det største problem er for mig at se risikoen for, at volden i samfundet generelt optrappes voldsomt. Jeg er med på, at det allerede er sket som følge af vores import af mellemøstlige kulturberigere, men jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis der lå en skarpladt pistol under enhver hovedpude og i ethvert handskerum. Når jeg tænker efter, er det i virkeligheden de færreste mennesker jeg ville betro en skarpladt pistol i mit nærvær. For mennesker begår fejl, og mennesker styres i høj grad af deres følelser. Vi er grundlæggende ret upålidelige, og derfor er jeg glad for vores restriktive våbenlov i Danmark.

Mht. den fynske urmager, som heldigvis blev frikendt for sin heltedåd, ja så forekommer det mig åbenlyst og retfærdigt, at han dømmes for ulovlig våbenbesiddelse, hvis han har overtrådt våbenloven. Jeg kan godt se det paradoksale i, at han ikke måtte have pistolen, men gerne måtte bruge den. Men det svarer jo til, at Brian kører bil uden kørekort og er involveret i en ulykke. Måske frikendes han for ansvar i ulykken, men han skal stadig dømmes for at have kørt ulovligt.

Man kan ikke – i en retsstat – lade det være op til den enkeltes samvittighed og subjektive vurdering i situationen, om vold er lovligt eller ej. Hvis vi lader voldsanvendelse være lovligt i alle de tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret, og ikke stiller krav om proportionalitet, er vi ude på en glidebane. Fx vil en stor bodybuilder have ret til at gennemtæve og lemlæste sin kæreste, hvis hun stikker ham en lussing fordi han har været utro. Hun slog jo først, og var derfor aggressor…
Den holder ikke i mine øjne.

Hej Christiane, tak for din kommentar.

Hvad angår våbenloven, så er det langt fra første gang jeg har modtaget en kommentar der lægger sig op af dine indsigelser. Det er derimod første gang nogen har taget sig tid til at skrive seks afsnit om det. Derfor synes jeg det fortjener en længere udredning, også fordi bloggen her måske har en tendens til at handle mere om virkelighedens situationer end om videnskab og teori. En tendens jeg gerne vil ændre lidt på, men som kræver mere tid end den simple copy paste af empiri som jeg ofte benytter mig af, ikke mindst fordi jeg tydeligt kan mærke at mine evner ud i dansk retorik forværres i takt med at langt det meste af min daglige (skriftlige såvel som mundtlige) kommunikation efterhånden foregår på engelsk.

Anyway. Du siger, at du ikke er moralsk uenig i den grundlæggende indstilling, at forbrydere fortjener høvl. Det er heldigt, for så slipper vi for den evindelige diskussion mellem paradigmer omkring forbrydernes rettigheder. Du stiller i stedet nogle relevante overordnede spørgsmål omkring det praktisk mulige og rimelige, ved at lette eller afskaffe den danske våbenlov.

På den ene side spørger du, hvad gør vi ved forbrydere, som endnu ikke er blevet fange og dømt. Det er lige netop på grund af kriminaliteten at jeg finder det så vigtigt, at våbenloven lempes, så vi har mulighed for at kunne forsvare os mod voldsforbryderne. I dag er du fuldstændig forsvarsløs. De kriminelle er ligeglade med våbenloven og de kan uden problemer anskaffe et skydevåben, det ser vi jo efterhånden hver eneste dag. Det er kun dig og andre lovlydige borgere som bekymrer os om at blive straffet for våbenbesiddelse og det er derfor også dig som er forsvarsløs, når du bliver kulturberiget nede i gågaden. I USA kaldes håndvåben for ”The great equalizer”, en ret præcis betegnelse for det instrument som giver dig en langt bedre mulighed for at komme helskindet ud af situationen, skulle du blive konfronteret med en voldsforbryder.

Dertil har gentagende analyser påvist, at voldskriminaliteten er signifikant lavere i de amerikanske amter, hvor borgerne har lettere adgang til skydevåben og ret til at bære dem. Det er også tilfældet når man kontrollerer for urbanisering, social og etnisk sammensætning osv. Forbryderne frygter ganske simpelt risikoen for at vælge et bevæbnet ”offer”. Jeg vil i den forbindelse især henvise til bogen ’More Guns, Less Crime’, skrevet af den amerikanske økonom John Lott.

På den anden side spørger du, hvad vi skal gøre ved de tidligere dømte, som har begået en forbrydelse for mange år siden, og som måske har forbedret sig i mellemtiden. Nogen ville måske mene, at det er bare synd, det skulle man have tænkt over inden man dummede sig. Det mener jeg ikke nødvendigvis, for selvom det er sjældent, så sker det at folk bliver klogere. Desuden er der situationer hvor folk har handlet på en måde som ellers ligger langt fra deres natur, og som af den ene eller anden grund er blevet presset ud i noget de normalt aldrig kunne have fundet på. Disse mennesker mener jeg personligt har samme ret til at kunne forsvare sig.

Heldigvis for de tidligere dømte, står ens synderegister kun optegnet i en begrænset periode. 2-5 år efter dom eller løsladelse (afhængig af forbrydelsens art) bliver overtrædelsen slettet og vil derfor ikke kunne ses af arbejdsgivere og lignende. Ens dumheder vil altid stå i politiets register (vistnok med undtagelse af mindre sager, som tidligst slettes efter 10 år), som kun bestemte myndigheder har adgang til, og kun under særlige omstændigheder. Uden at kunne give et konkret forslag til, hvordan en lempelse af våbenloven burdes samkøres med straffeattesten, synes jeg godt at man kan tage hensyn til forbrydelsens karakter og dato, når det vurderes hvorvidt en tidligere dømt skal have adgang til våben. Dette er dog en meget teoretisk (om end relevant) diskussion, da en lempelse af den danske våbenlov desværre ligger langt ude i fremtiden.

Udgangspunktet for denne blog er, at retten til at kunne forsvare sig selv er en menneskeret. Når man fratager mennesker denne basale frihed, begår man et seriøst overgreb på individet. Det betyder dog ikke, at man aldrig kan fratage enkelte mennesker denne ret, hvis de misbruger den til at forbryde sig mod samfundet. At være fri til at bevæge sig hvorhen man vil, er ligeledes en menneskeret men derfor kan man godt sætte individer i fængsel, hvis de ikke kan finde ud af at begå sig uden at gøre skade på andre mennesker. Ser vi på retten til fri bevægelse er det altså alment accepteret at man ikke kan fratage folk denne ret, med mindre de har begået en forbrydelse, hvorimod det desværre er en udbredt opfattelse, at man sagtens kan straffe lovlydige borgere, ved at fratage dem retten til selvforsvar. Det er komplet inkonsistent med et samfund som påstås at være frit.

Alle bør derfor som udgangspunkt have ret til at eje og børe skydevåben. Efterfølgende bør man så vurdere om en bestemt person er til fare for andre, og er man ikke det, er der ingen rimelig grund til at fratage dem retten til at kunne forsvare sig selv – tidligere straffet eller ej. Når du siger, at du ville betro de færreste mennesker en skarpladt pistol i din nærhed, kunne jeg godt ønske en nærmere beskrive af hvorfor du frygter almindelige mennesker. Jeg kender ikke din omgangskreds, men langt de fleste af mine venner, bekendte og familiemedlemmer kunne uden problemer besidde skydevåben uden at det ville volde problemer. Der er naturligvis nogle enkelte mennesker som ikke burde have så meget som en brødkniv, men ligesom vi ikke uddeler fængselsstraffe til hele landet, bør man heller ikke afholde flertallet fra at eje våben, med henvisning til at nogle enkelte ville bruge dem til kriminalitet. Skal du bures inde fordi du teoretisk set kunne finde på at bryde ind hos din nabo, måske endda slå ham ihjel med din brødkniv eller motorsav?

Du nævner endvidere nogle eksempler om brug af ”selvforsvar” som enhver fornuftig person kan se ville være urimeligt. En bodybuilder skal ikke tæve sin kæreste, fordi hun slår ham og man skal ikke skyde naboens søn, fordi han stjæler øl i din garage, det er ikke selvforsvar men angreb. Jeg ser dog ikke nogen grund til at man ikke kan have en lovgivning omkring selvforsvar, som tager hensyn til princippet om proportionalitet. Den danske lovgivning på dette område kunne godt trænge til nogle ændringer (som du selv er inde på), men er grundlæggende udmærket. Jeg håber da heller ikke at jeg nogensinde har sagt at voldsanvendelse bør være lovligt i alle tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret.

Vi kan i øvrigt godt blive enige om, at det er mest konsistent med våbenloven, at Michael Woollhead blev straffet for våbenbesiddelse. På samme måde som det tidligere var konsistent med polsk lov, at grænseoverløbere skulle straffes.

I øvrigt, forsvaret for retten til at kunne bevæbne sig er baseret på to overordnede principper. Jeg diskuterer primært forsvar mod individuelle forbrydere her på bloggen. Men der findes også en anden tilgang som er mindst lige så relevant, nemlig muligheden for at kunne forsvare sig mod en totalitær stat.

Only Bad People Need Guns

Only Bad People Need Guns (ja, det er en parodi😉

januar 27, 2009 - Posted by | lovgivning, skydevåben, statistik, USA | , , ,

4 kommentarer »

  1. Tak for det opklarende og meget uddybende svar på mine spørgsmål. Lad mig indledningsvist sige, at dine evner ud i dansk retorik ikke fejler det fjerneste efter min ydmyge vurdering, omend jeg stadig ikke er overbevist af dine argumenter🙂

    Du anfører, at selvforsvar er en menneskeret på linie med fri bevægelighed, og at man derfor som udgangspunkt ikke kan sætte grænser for den via lovgivningen. For det første er de to ikke helt sammenlignelige, fordi selvforsvar i sagens natur er rettet imod et andet menneske, og derfor mener jeg det er på sin plads at fastsætte nogle grænser herfor. Nu ER retten til selvforsvar jo også sikret via lovgivningen, så vi behøver ikke diskutere hvorvidt man skal have ret til at forsvare sig selv – naturligvis skal man det. Man har efter gældende dansk lovgivning ret til at afværge et angreb med proportionale midler, og dertil lægges yderligere en vis margin for “overreaktion”, fordi den angrebne undskyldeligt kan have fejlvurderet angrebets farlighed eller lignende.

    At selvforsvar er en ret, alle bør have, kan vi derfor godt blive enige om, men ret til selvforsvar er ikke det samme som retten til at besidde et skydevåben. Der er her tale om en dødsensfarlig anordning, der bogstaveligt kan tage et menneskeliv på få sekunder blot ved et tryk på en knap. Spørgsmålet er, om vi virkelig ønsker, at der skal ligge sådan én i ethvert dansk hjem? Efter min mening er svaret klart nej – jo færre skydevåben på dansk jord desto bedre.

    Du refererer til nogle amerikanske studier, der angiveligt påviser en negativ sammenhæng mellem antallet af våben og voldskriminalitet. Det lyder da interessant, men af mange grunde skal man være yderst forsigtig med at lægge den slags til grund for justering af danske regler; der er på utroligt mange måder forskel på danske og amerikanske forhold, og jeg er langt fra overbevist om, at kriminalitetsraten herhjemme ville blive påvirket positivt ved at alle almindelige borgere blev bevæbnet.

    Du skriver: “Alle bør derfor som udgangspunkt have ret til at eje og børe skydevåben. Efterfølgende bør man så vurdere om en bestemt person er til fare for andre […]” – dette er ikke acceptabelt i mine øjne, fordi det efterfølgende er for sent for den person, der blev “bevismateriale”.

    Efter min mening bør man i stedet se på strafferammen for de enkelte voldsforbrydelser, for det er mit klare indtryk, at straffen generelt ikke virker afskrækkende på forbryderne. Jeg så i går et tv-indslag med en kriminel teenager, der grinede ved tanken om et par måneder “i skyggen” (eller “hyggen”, skulle man måske kalde det..) og erklærede, at han agtede at fortsætte med sin voldelige og kriminelle adfærd livet ud. Hvis man fjernede udgangstilladelser og alskens bekvemmeligheder fra fængslerne, var der måske også råd til at beholde dem lidt længere derinde..

    Mht. hvem jeg ville betro et skarpladt våben, så handler det såmænd ikke om, at jeg generelt tæller uligevægtige eller debile personer i min bekendtskabskreds. Jeg har bare oplevet for meget til at være tryg ved, at folk generelt har så let adgang til et mordvåben. Jeg er klar over, at en simpel køkkenkniv ligeledes potentielt kan dræbe, men der er dog en væsentlig forskel deri, at den er betydeligt mere krævende, grænseoverskridende og risikobetonet for gerningsmanden at benytte. Grunden til min skepsis er blot en generel mistillid til den menneskelige dømmekraft i tilspidsede situationer, som vi alle kan komme ud for.

    Slutteligt kunne du måske henvise mig til et blogindlæg, hvis et sådant findes, hvori du beskriver de ændringer af gældende straffelov (vedr. selvforsvar), som du mener er fornødne.

    Kommentar af Christiane | januar 27, 2009 | Svar

  2. Hej Christiane

    Du skal have mange tak for rosen. Jeg føler selv at mit danske er blevet noget dårligere siden jeg mere eller mindre flyttede til udlandet og efterhånden som min omgangskreds har udviklet sig at bestå af et flertal af folk fra andre lande end Danmark. Men det er da dejligt at ikke alle er enige i den vurdering🙂

    I stedet for at citere dine udsagn, har jeg valgt at sammenfatte hver indvending, sådan som jeg forstår det, for efterfølgende at give mit bidrag. Det gøres for at mindske risikoen for at jeg har fejlfortolket dine pointer, så du let kan korrigere mig, hvis jeg har misforstået noget.

    Selvforsvar er rettet mod et andet menneske, hvorfor det ikke kan sidestilles med retten til fri bevægelighed: Der må jeg erklære mig helt uenig. Retten til fri bevægelighed indebærer også muligheden for at benytte denne frihed til et begå overgreb mod andre mennesker. Fri bevægelse handler ikke kun om, at kunne gå hvorhen man vil, men også at kunne handle som man selv vil. Når jeg ikke sidder i fængsel har jeg adgang til at begå vold, voldtægt, børnemishandling, røveri osv. osv. Så længe jeg ikke er i fængsel er jeg potentielt farlig for mine omgivelser. Det er risikoen vi løber ved at have et samfund hvor man er fri, indtil denne risiko ikke længere er potentiel men reel.

    Alle har ret til at forsvare sig selv: Det er en selvfølge som de fleste heldigvis er mere eller mindre enig i. Men hvad nytter det at vi har retten hvis vi ikke har muligheden? Du har også retten til at køre i bil, men hvad nytter det, hvis man forbyder salg og besiddelse af biler? Rettigheder er jo bare et teoretisk begreb, hvis det ikke følges op med reelle muligheder. I Danmark har du ret til at slå ihjel hvis dit eget liv er i overhængende fare, men hvad nytter det, hvis du ikke har midlet? Så er denne ret værdiløs og du ender med selv at blive slået ihjel. I så tilfælde gør til hverken fra eller til, hvorvidt retten er på din side. Her kan jeg godt se, at bloggens navn måske burde have været ’Muligheden for selvforsvar’ men det lyder ikke særlig godt🙂

    Forbryderne er ikke bange for at komme i fængsel: Nej, det kan vi godt blive enige om, og jeg mener også at strafferammerne burde sættes betydeligt op, og gerne med minimumsstraffe for de grovere forbrydelser. Men netop det, at forbryderne ikke er bange for politiet, er netop en af pointerne for at give folk muligheden for selv at kunne forsvare sig. Forbryderne er ikke bange for politiet, men de er hunderæd for at møde et bevæbnet offer. I Danmark ved forbryderne at ingen lovlydige borgere er bevæbnet, derfor er vi såkaldt ”sitting ducks”. Jeg tør godt vædde min bogsamling og et års løn på, at den teenager du nævnte, ville tænke sig om en ekstra gang, inden kan overfalder en bevæbnet borger.

    Man kan ikke inferere fra USA til Danmark: Nej, det er meget svært, det anerkender jeg. USA er på mange punkter anderledes end Danmark og det skal man have med i overvejelserne. Dog er USA det land med en fri våbenlovgivning som ligger tættest på Danmark og derfor det mest oplagte land at sammenligne med. Det er dog heller ikke et argument i sig selv, at vi er forskellige, der skal konkrete forskelle til, som kunne tænkes have en betydning, før det kan tænkes, at en US-inspireret våbenlovgivning ikke ville have samme effekt i Danmark. Jeg har endnu ikke fundet nogen sådanne forskelle, men er naturligvis åben for forslag.

    Jeg har ikke skrevet meget omkring den danske lovgivning på området for selvforsvar, mest fordi jeg er grundlæggende tilfreds med den, men også fordi den, i mine øjne, er en rent teoretisk lovgivning så længe den ikke bakkes op af en lov som tillader midlerne. Teori uden praksis vækker ikke min store interesse.

    Du skal i øvrigt have mange tak, for at tage dig tid til at skrive og stille kritiske spørgsmål. Det er dejligt når nogen interesserer sig for det samme som een selv – også selvom (eller måske især når) man er uenig.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | januar 29, 2009 | Svar

  3. Hej Cristiane.

    Hvis jeg må blande mig i debatten.

    Man hører ofte argumentet med at skole-skyderierne i USA har noget at gøre med den lette adgang til våben. Det passer ikke. USA er lige så forskelligt som Europa og alle stater har hver deres unikke våbenlove. De steder, hvor skole-skyderierne har resulteret i flest ofre har alle været steder hvor adgangen til våben har været mest restriktiv.

    Et enkelt eksempel: På en skole (jeg husker desværre ikke navnet, hvorfor jeg ikke kan give en henvisning) begyndte en elev at skyde vildt omkring sig. En anden elev styrtede ned til parkeringspladsen og hentede sin pistol i handskerummet, styrtede tilbage og skød gerningsmanden. Dette skete længe inden politiet kom til stedet. Det viste sig, at gerningsmanden havde adskillige våben på sig foruden flere hundrede patroner. Man kan kun forestille sig antallet af ofre, hvis ikke det havde være for den modige elev. Hvis eleven havde haft lov til at bære et “concealed weapon” på skolen havde galningen været endnu hurtigere nede og flere havde i dag været i live.

    Som Selvforsvar skriver, så er de områder, hvor det er lettest til at anskaffe sig våben også de steder, hvor der er mindst kriminalitet. Forbrydere tør simpelthen ikke løbe risikoen for, at deres udtænkte offer kan hive en ni-millimeter frem og skyde hjernen ud på dem. Så hellere køre til en anden by, hvor lovgivningen gør folk lige så hjælpeløse som de er i Danmark.

    For nyligt var der et hjemmerøveri herhjemme hvor en nogle-og-firs-årig blev myrdet. Udbyttet var to flasker rødvin.
    Jeg ved ikke med dig, men hvis jeg skulle vælge, så var det ikke MIG, der lå i et køleskab på retsmedicinsk med en etiket bundet om storetåen. Indtrængerne ville blive mødt med en skud hagl i brystet, og så vil jeg i øvrigt sk*de på, hvad de mener inde i folketinget.
    Hellere sidde i fængsel for ulovlig våbenbesidelse, end ligge på Bispebjerg Kirkegård, det er nu en gang min ringe mening.

    Kommentar af Mikael | januar 29, 2009 | Svar

  4. Hej Mikael. Som altid er det godt at læse dine bidrag, jeg er naturligvis helt enig og har har egentlig ikke nogen kommentar, men ville lige nævne at den skole du ikke kunne huske navnet på, var Appalachian School of Law. Forbryderen dræbte tre og sårede tre, inden to bevæbnede og en ubevæbnet studerende stoppede ham. Ægte helte.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | januar 29, 2009 | Svar


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: