Prøve i samfundsfag for 8. klasse

Begrebet “failed state” er et udtryk som benyttes af politologer om stater som er ude af stand til at opfylde nogle af de mest basale forventninger. Definitionen af en “failed state” varierer, men grundlæggende er det en beskrivelse af stater som ikke længere kan kontrollere eget territorrie og som ikke kan holde sammen på det samfund som den forventes at styre og forsvare.

Forestil dig følgende scenarie:

Furaha bor i en by hvor han også har sin arbejdsplads. Byen og landet som Furaha bor i, er ledet af inkompetente og korrupte politikere, som er mere interesserede i at tømme borgernes lommer i form af direkte og indirekte skatter, end de er i at opretholde fred og tryghed. Gang på gang er Furahas by blevet angrebet af udenlandske såvel som indenlandske guerillagrupper, som hærger, røver, brænder bål i gaderne og fra tid til anden slår ihjel eller tæsker uskyldige mennesker. Da politikerne har mange våben og meget mere magt end både Furaha og alle hans landsmænd tilsammen, har de gjort det strengt forbudt at bære eller eje ethvert middel, som kunne give Furaha chancen for at overleve en konfrontation med en af guerillagrupperne. Furaha lever nu i fuldstændig afmagt og blottet for ethvert overgreb mod ham eller hans familie. Dagligt må han alligevel cykle gennem byen for at tjene til de høje skattepenge som de korrupte politikere giver videre til guerillagrupperne. Nogle gange er hans arbejdsplads blevet smadret i løbet af natten, så må Furaha vende om og køre hjem. Han har flere gange forsøgt at kontakte politiet, men de lytter ikke til ham, i stedet giver de ham en bøde for at køre uden lygte på cyklen. Nogle gange overvejer Furaha at anskaffe sig et våben, så han kan forsvare sig selv, men han ved at strenge straffe venter den, som vover at sætte sig op mod politikernes regler og love, uanset hvor forkerte de er.

Furahas fremtid ser ikke lys ud, han håber på at nogen vil afsætte de korrupte politikere som har kørt hans land i sænk. Han ved at mange føler som han, og hvert fjerde år sætter han sit kryds ved parlamentsvalget, men alligevel er det de samme mennesker som har magten. Politikerne skændes meget med hinanden og nogle gange vinder et parti over et andet, men Furaha synes ikke der sker nogen forskel. Han mærker bare at livet bliver farligere dag for dag. Furaha har et godt hoved, en god uddannelse og mange udenlandske kontakter. Han overvejer at flytte til et andet land, men han ved at mange andre ikke har de samme muligheder og han ønsker ikke at lade sine landsmænd i stikken.

Spørgsmål:

a. Hvor vil du placere dette samfund på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er mest udviklet og 0 er mindst udviklet?

b. Er der efter din mening taler om en “failed state”? Hvorfor, hvorfor ikke?

c. Hvordan ville du foreslå, at man løser disse problemer som borgerne i Furahas land lider under? Hvordan tror du historien vil dømme dette samfund?

d. Tror du der er håb for Furaha og hans landsmænd?

Tillæg til ordbogen: Oplofobi

(Indsættes som løsark i dit leksikon)

Oplofobi substantiv <en; -en, ikke flertal>

Betydning og brug
skræk for våben

Synonymer
våbenfobi

Oplofobi er angst for våben. Det karakteristiske er at reaktionen på våben er ude af proportion med den fare som oplofoben er udsat for. Det er en fobi, der må betegnes som irrationel idet våben kun gør skade hvis de håndteres groft uforsvarligt. I Danmark er våben forbudt, derfor erfares de kun gennem medierne og oftest kun i tilfælde hvor de håndteres uforsvarligt. Oplofober kan få panikanfald eller frygte at få et anfald af vild panik, i situationer som at være i nærheden af våben.

Folk som er sårbare over for panikanfald vil ofte udvikle oplofobi. Hvis oplofoben får et anfald, mens han er i umiddelbart nærhed af våben, frygter han, at han vil blive skudt. Ligesom mange andre psykiske sygdomme udvikles oplofobi også ofte på grund af overdreven mediepropaganda.

Våben burde ikke være set som en trussel for mennesker, da håndteringen normalt er rationel og fornuftig, men det er dog et faktum at våben kan slå ihjel. Det er dog utroligt få der benyttes mod mennesker og oftest af forbrydere som alligevel er ligeglade med loven. Nogle gange benyttes våben mod store grupper af mennesker, men dette foregår primært i varme lande hvor der føres krig. Endnu et faktum er at våben, ifølge undersøgelser, redder flere liv end de koster.

Man regner med at man bliver oplofobisk primært ved en kombination af manglende våbenerfaring og massiv indoktrinering i form af hollywoodfilm og politiske kampagner mod våben. Det forklarer også hvorfor små børn sjældent er bange for våben, men pludselig kommer hjem fra skolen en dag og synes at våben er noget værre noget.
I lighed med socialfobi er oplofobi svær at slippe af med igen ved traditionel kognitiv terapi. Der er dog et fåtal af terapier, som kan kurere fobien:

• Patienter kan sættes i nærhed af våben. Erkendelsen af, at de har været udsat for deres største frygt uden at være kommet til skade, kan gøre indtryk og være en stærk terapi.
• Patienter kan lære specifikke afslapnings- og visualíseringsteknikker, som de kan bruge mod fobi-relateret angst. Udløsningen af fobien introduceres gradvis, mens patienterne koncentrerer sig om at opnå fysisk og psykisk afspænding. Til sidst vil de være i stand til at konfrontere kilden til deres frygt uden at blive nervøse.
• Forebilleder – patienter kan også se andre patienter blive sat i forbindelse med våben (terapi I), og opfordres til at efterligne den samme tillid.
• Kognitiv adfærdsterapi – personen hjælpes til at konfrontere og ændre de tanker og holdninger, som kan føre til følelsen af frygt.
• Medicinsk behandling – Beroligende og antidepressiv medicin. Medicin såsom beta-blokkere kan bruges til at behandle de fysiske symptomer på angst, f.eks. et hurtigt slående hjerte.

Man kan også blive behandlet via tydelig statistisk oplysning, men grundet langvarig indoktrinering er det dog langt fra alle dette virker på.

Basale rettigheder

Ved et tilfælde faldt jeg en masse visuelle bidrag til våbendebatten, alle udarbejdet af fotografen og menneskeretsaktivisten, Oleg Volk. Her er nogle stykker.

Udskift eventuelt "Russian" med "Danish"

Mange, mange flere billeder kan ses her

I øvrigt synes jeg…

… det er interessant at se, hvordan perlesagen pludselig har fået alle mennesker til konstant at gentage ordet ‘perker’ med en tydelig befriende følelse. Især de politisk korrekte ser ud til at nyde at sige ‘perker’ hele tiden.

Perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker, perker!

Een, to, mange Perkere

Relevant leder hos 180Grader

180Grader skriver for en gang skyld noget fornuftigt, nemlig at den danske stat har brudt deres kontrakt med borgerne, og at vi derfor bør have retten til selv at forsvare os med kameraer, våben og andre midler mod diverse ransmænd.

Det er jo ikke noget nyt som sådan, og noget som jeg i årevis har argumenteret for, men det er da altid noget at 180Grader tager emnet op, for det er satme på tide at vi snart får sprængt de lænker der holder os komplet forsvarsløse. Læs lederen her.

Kriminalitet i Århus

Af en eller anden grund, har jeg i den senere tid haft en del besøgende gennem Google, som har søgt efter infomation om hvor meget kriminalitet der eksisterer i Århus. Det er et spørgsmål, som relativt let kan besvares via www.statistikbanken.dk men som en ekstra service poster jeg info her:

I 2007 blev der anmeldt 33.251 brud på Straffeloven, eller ca. 1 forbrydelse pr 6. århusianer. Heraf 184 sædelighedsforbrydelser, 1240 voldsforbrydelser, 3363 særlove, 31.420 ejendomsforbrydelser og 407 andre straffelovsbrud.

Det giver samlet 36.614. Jeg skal ikke kunne sige hvad der ligger til grund for differencen på de ca. 3000 forbrydelser, men formoder at det skyldes, at visse forbrydelser falder ind under mere end én kategori.

Iransk frihed eksemplificeret

Møgkælling!

Pia har ordet

Pia Kjærsgaards ugebrev er oftest både interessant og intelligent. Det sidste ugebrev ramte dog usædvanligt godt og derfor tillader jeg mig, at poste den her:

Pia Kjærsgaards ugebrev

– mandag den 20. oktober 2008

Kriminelle som idoler?

Kan hårdkogte kriminelle være rollemodeller og forbilleder? Eller hvis ikke ligefrem forbilleder, så i det mindste en slags folkeeje? Meget tyder på det. Aldrig før har personer som barne- og kvindemorderen Peter Lundin, rockerchefen Jørn Jønke Nielsen eller indvandrergangsteren Danny Abdalla fået så meget plads i medierne – specielt i formiddagspressen.

Forbrydelser sælger aviser, det har vi længe vidst. Men når gerningsmændene bag grove forbrydelser gøres til helte, er det så ikke at gå over stregen, eller er det bare mig, der er noget galt med? Jeg husker kun alt for tydeligt den grufulde sag med Peter Lundin, der blev idømt fængsel på livstid for at tage livet af en hel lille familie, en mor og to små børn. Jeg husker også danskernes forståelige og dybfølte harme over den forbryderiske handling.

På samme måde husker jeg mordet på rockerchefen ”Makrellen” for mange år siden – en forbrydelse, som Jørn Jønke Nielsen har taget sin straf for, men som vel stadig ikke berettiger til en rolle som højt feteret ”medie-darling”. ”Ser du nu lidt lysere på fremtiden?”, lød det sleske spørgsmål fra en journalist i radioens P4, efter at Jørn Jønke Nielsen havde fået rettens ord for, at han er helt normal. Spørgsmålet er, om det ikke er medierne, der er unormale?

Jørn Jønke Nielsen optrådte for rullende kameraer. Vi så ham omgivet af journalister og kameraer foran Københavns Byret efter løsladelsen. Vi oplevede ham promenere rundt i Tivoli, flankeret af hærdebrede og korpulente bodyguards. Det kunne ligeså godt have drejet sig om en statsleder, Paris Hilton eller en helt tredje. Men det var det ikke. Det var en tidligere straffet morder. Ikke et menneske, der har udført noget som helst prisværdigt eller udøver et væsentligt embede, men slet og ret en tidligere straffet forbryder.

Endelig har B.T. specialiseret sig i indvandrergangsteren Danny Abdallas meritter – stort slået op på adskillige forsider, hvor ”striden” mellem HA og indvandrerbanden ”Den Internationale Klub” behandles som en konflikt mellem selvstændige nationer. Danny Abdalla fik i den anledning rig lejlighed til at berette om sit eventyrlige liv med en påstået fortid som Mossad-agent, mens B.T.s udsendte journalister ivrigt griflede det hele ned.

Endnu værre er det dog, at specielt Ekstra Bladet har svælget i Peter Lundins kærlighedsliv, som om han var en feteret skuespiller eller rockstjerne. ”Er I nervøse?”, spurgte Peter Lundin ”på dansk, men med amerikansk accent.”, skrev Ekstra Bladet i en af sine mange artikler om Lundin.  ”Nej, spændte,” svarede Ekstra Bladets journalister og fik ”et fast håndtryk.” Avisen kunne i øvrigt berette, at han virkede ”glad for besøget. Det er tre måneders brevveksling med den livstidsdømte fange, der kulminerer i dette øjeblik, hvor han står over for os, omkring 185 cm høj.”

Man mærker tydeligt journalisternes ærefrygt over at stå ansigt til ansigt med selveste Peter Lundin – en ”velinformeret, filosoferende og samfundsinteresseret mand”. Her er altså ikke blot tale om en livstidsfange, men en prominent person, som tiltrækker kvinder i hobetal, hvoraf en enkelt sågar har valgt at føde hans barn. At Lundin udøver en magnetisk tiltrækningskraft på det modsatte køn, vil jeg ikke ofre tid på her – det er et fænomen, som professionelle psykiatere bør analysere nærmere. Men en af årsagerne kunne jo være den, at manden takket være en velvillig pressedækning ganske enkelt er kendt. Og kendte mennesker vil altid virke tiltrækkende på visse grupper.

Det er ikke min hensigt at stige op på den høje moralske hest i denne sag. Jeg ved godt, at mange medier er pressede på bundlinjen. Jeg ved, at avisernes oplagstal er vigende, og at det er de chokerende historier, der sælger. Alligevel bør medierne kritisk vurdere, hvad de lægger spalter til. Forbrydelser og kriminelle har siden Arilds dage været godt stof, og sådan bliver det ved med at være. Men at ophøje kriminelle til kendisser er udtryk for et bekymrende moralsk skred og risikerer især hos svagere grupper at udviske skillelinjen mellem godt og ondt. En glorificering – eller anerkendelse – af personer som Peter Lundin og Jørn Jønke Nielsen resulterer let i en blåstempling af deres gerninger. De bliver berømte i stedet for berygtede.

For nogle år siden måtte et forlag trække en omstridt kalender indeholdende billeder af tatoverede og muskelsvulmende kriminelle tilbage fra handlen. Det var alligevel for stærkt for offentligheden, at hver måned på denne måde skulle ledsages af et farvestrålende billede af en forbryder. Jeg er desværre ikke sikker på, at det ville ske i dag. Jeg er bange for, at grænsen for det tilladelige har rykket sig.

Jeg gad i grunden godt vide, hvornår medierne begynder at kaste sig over den 16-årige Rasmus Popenda, som brutalt og koldblodigt myrdede en sagesløs 48-årig musiklærer i Aalborg, hvorefter han filmede sit offer med en mobiltelefon. Foreløbig har Ekstra Bladet fulgt folkestemningen og omtalt ham som ”bødlen”. Men hvornår bliver ”bødlen” af medierne forvandlet til ”den charmerende unge mand” eller noget helt andet – han når sikkert ikke at sidde inde så længe, men hvor går grænsen egentlig? Jeg spørger bare…

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

30 dage for at smide konens elsker ud af huset

En jæger blev idømt 30 dages betinget fængsel (og sandsynligvis en fratagelse af våbentilladelsen?), efter at han havde ladet sit jagtgevær foran konen og dennes elsker.

Et jagtgevær var lige inden for rækkevidde, og det blev ladet i overværelse af hustruen, der snart skulle få status af eks-hustru, samt vennen, der naturligvis på stedet havde fået tilføjelsen »eks« hæftet på sig.

– Jeg synes, du skal gå nu og aldrig komme tilbage. Vil du ikke give mig ret i det, spurgte den 36-årige jæger ifølge avisen sin frygtsomme kammerat den pågældende nat i september sidste år.

Man kommer hjem fra jagt og finder konen i seng med ens (troede man) gode ven. Det kunne få de fleste til at reagere en anelse overilet. Alligevel tager manden det roligere end de fleste andre ville have gjort. Hvem mon har lidt den største psykiske overlast? Manden eller de to ægteskabsbrydere?

Læs hele historien her

Du har helt ret, Mikael

Som svar på Mikaels posting af en rigtig god countrysang, som jeg af uransalige årsager ikke havde hørt før, kommer her Beer for My Horses med Toby Keith og Willie Nelson. En sang der er helt i denne blogs ånd 🙂

Hvad skal vi med hiphop, dance og alt det andet skrammel, når vi har country?

Well a man come on the 6 o’clock news
said somebody’s been shot
somebody’s been abused
somebody blew up a building
somebody stole a car
somebody got away
somebody didn’t get to far yeah
they didn’t get to far

Grand pappy told my pappy back in my day, son
A man had to answer for the wicked that he’d done
Take all the rope in Texas
Find a tall oak tree, round up all of them bad boys
Hang them high in the street
For all the people to see

That
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces singing
whiskey for my man, beer for my horses

We got too many gangsters doing dirty deeds
too much corruption and crime in the streets
It’s time the long arm of the law put a few more in the ground
Send ‘em all to their maker and he’ll settle ‘em down
You can bet he’ll set ‘em down

Cause
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces singing
whiskey for my man, beer for my horses
whiskey for my men, beer for my horses

He knew
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys,
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces
Singin’ whiskey for my man, beer for my horses
Singing whiskey for my man, beer for my horses