4. maj

I dag er det 64 år siden at Danmark blev (midlertidigt?) befriet fra nazismens kløer. Tak til amerikanerne og tak til de modige danske frihedskæmpere.

Et lys for frihed

Aldrig mere appeasement!

Mikkel Kruse om retten til selvforsvar

Weekendklummen på 180Grader omhandler intet mindre end retten til selvforsvar. Jeg har taget mig den frihed at gengive nogle af de meget vigtige pointer i Mikkel Kruses fantastisk fornuftige kommentar til netop denne debat.

[…]

Jannik Mai nåede at ringe til politiet, og mens vagthavende var i mobiltelefonen blev han overfaldt af den ene bølle, der flækkede hans næse. Jannik Mai tvang sig selv til at holde hænderne nede, da han frygtede at miste sit job, hvis han slog igen på den under 18-årige dreng. Politiet nægtede efterfølgende at sende en patrulje, da overfaldsmændene på det tidspunkt havde forladt Jannik Mais ejendom.

“Jeg spurgte i min desperation, hvordan jeg skulle forsvare mig, hvis de kom tilbage. Skulle jeg gå ind og tage mit jagtgevær og skyde dem? Den vagthavende sagde, at jeg skulle passe på, hvad jeg sagde, når jeg talte med politiet,” fortæller Jannik Mai.

I dag sætter flere beboere i Lohals deres lid til en nabo-telefonkæde. Politiets telefonnummer står allernederst, under “eventuelt”.

[…]

Politiet kan heller ikke krybe i ly bag politireformen i sager, hvor betjentene tilsyneladende får de skyldige serveret på et sølvfad. Det var nemlig, hvad der skete, da 19-årige Malene og hendes to veninder blev overfaldet af 10-15 andre unge. De tre gymnasiepiger blev helt umotiveret sparket, nikket skaller, gennemtævet, fik rykket hår ud i store totter og spyttet på, da de i januar i år befandt sig på Hovedbanegården.

Malene frygtede for sit liv, indtil politiet pludselig dukkede op. Betjentene stoppede overfaldet, men lod voldsmændene gå, uden at notere hverken navne eller personnumre. Pigerne fortalte flere gange, at de gerne ville anmelde overfaldet, men blev afvist.

“Det er vi ærligt talt ligeglade med,” lød det fra betjentenes leder. Da Malene og hendes veninder protesterede, var det pludselig dem, der blev afkrævet navne og personnumre.

Efter en tur på skadestuen opsøgte Malene nogle dage senere en politistation for igen at forsøge at anmelde overfaldet. At Malenes krop og hals var dækket af blå mærker gjorde intet indtryk på vagthavende, der afviste at optage en anmeldelse.

“Jeg har været betjent i 40 år. Jeg kan love dig, at det her ikke er noget, vi vil gøre noget ved. I må tage det som en oplevelse og håbe, at det ikke sker igen,” lød beskeden ifølge Malene.

Denne holdning ændrede sig dog, da hun gik til pressen. I dag er fire unge blevet tiltalt for overfaldet, og en intern undersøgelse skal afklare, hvordan politiet kunne svigte Malene og hendes veninder så groft. En afskedigelse af de ansvarlige betjente er dog ikke på tale, har Københavns Politi allerede nu meddelt.

Tryg i eget hjem
Beskyttelse af borgerne og deres ejendom er statens vigtigste opgave. Men det er ikke en opgave, staten kan have monopol på. Selv hvis enhver betjent udførte sit job upåklageligt – hvilket mange af dem gør, på trods af det dårlige lys, deres kolleger stiller dem i – kan man ikke have en betjent stående på hvert gadehjørne. Derfor må enhver borger have retten til at forsvare sig selv og sine nærmeste.

I USA anderkender flere stater den såkaldte “castle doctrine”, der har sin oprindelse i den britiske Common Law. Doktrinen er opkaldt efter ordsproget “mit hjem er mit slot” og anderkender boligen som et sted, hvor borgeren har ret til at forsvare sig med alle de nødvendige midler mod ulovlige indtrængere.

I Danmark anderkender man ikke denne ret, og borgere, der vover at gøre modstand mod hjemmerøvere, risikerer at havne på den forkerte side af loven. Det fandt Dennis Vick ud af sidste måned, da han med en kniv forsvarede sig selv og sin mor mod fem bevæbnede hjemmerøvere, og snart befandt sig under arrest, sigtet for mordforsøg.

At få castle-doktrinen anderkendt i dansk retspraksis vil være et skridt i den rigtige retning. Enhver potentiel indbrudstyv skal vide, at han med sit forehavende risikerer at komme alvorligt til skade.

Men vi kan ikke leve hele livet bag hjemmets mure. Vi må også have muligheden for at beskytte os selv, når vi færdes på gader og stræder.

Tryg i det offentlige rum
En bølle på 100 kilo, der forsøger at overfalde en kvinde på 50 kilo, får sig en smertefuld overraskelse, hvis hun har en dåse peberspray på et par gram i tasken. Men denne mulighed er hende ikke forundt i Danmark, hvor selv det at opbevare peberspray i en skuffe i sit eget hjem straffes med bøde.

Nogle ønsker at fastholde forbudet mod peberspray, fordi de frygter, at bøllen vil “opruste” ved også at bruge peberspray. Disse mennesker mener åbenbart, at man kan indgå en kontrakt med bøllen: “Jeg lover ikke at beskytte mig med peberspray og håber, at du heller ikke har en på dig, når du slår mig ned.” Ud fra samme logik burde man også forbyde køkkenknive og baseballkøller, der også kan bruges til at yde modstand mod en indtrængende røver.

Politiet har siden begyndelsen af 2008 haft peberspray i bælterne. Hvorfor gjorde politiet ikke dengang anskrig ved tanken om, at forbryderne ville opruste med de fikse små spraydåser? Måske fordi politiet ved, hvad alle vi andre også gør: Forbryderne har ikke behov for at bruge peberspray. De render i forvejen rundt med knive og – i de mest hårdkogte tilfælde – skydevåben.

Retten til selvforsvar
Statens begrænsning af retten til selvforsvar lægger ikke bånd på de kriminelle, men kun på de lovlydige borgere. Borgere, der i alle andre forhold søger at følge loven, og som har overordentligt meget at miste, hvis et indbrud udarter sig til en sigtelse for manddrab mod beboeren. Borgere, der gøres til kriminelle, blot fordi de rejser til Tyskland og køber en peberspray til håndtasken eller jakkelommen.

I et frit samfund er det enhver kvinde og mands ret at forsvare sig selv. En stat, der fratager borgerne denne ret, fostrer ikke tryghed blandt sin befolkning, men afhængighed.

Dejligt at blive bekræftet i at jeg ikke er det eneste klarttænkende menneske i dette land. Vel skrevet, Mikkel. Mange tak for dit bidrag til denne ekstremt vigtige debat.