Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Bedstemor med slaw i

Jeg havde godtnok givet tilsagn om sommerferie, men denne nyhed fra 180Grader er simpelthen for god til ikke at poste på bloggen:

73-årig til kamp mod røvere: “Jeg beder dem om at forsvinde og siger, at hvis de skal have penge, så må de selv gå ud og tjene dem”

Kirsten Marie Friis har blå-røde plamager på underarmene efter slagsmål med to hjemmerøvere, men hun fortryder ikke: “Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke slog noget hårdere, og at hunden ikke bed,” siger hun.


73-årige Kirsten Marie Friis fra landsbyen Mørke på Djursland slog fra sig, da to unge mænd lørdag lige før klokken 19 trængte ind i hendes hjem for at røve hendes og mandens sparepenge, skriver Århus Stiftstidende.

Kirsten Marie Friis åbnede selv døren for dem, for hun anede ikke uråd.

“Så smækker han bare døren op og maser sig ind i gangen og begynder at skubbe rundt med mig. Han siger, at jeg bare skal fortælle, hvor pengene er, så sker der ikke noget. Men det passer ikke mig, så jeg beder dem om at forsvinde og siger, at hvis de skal have penge, så må de selv gå ud og tjene dem. Det har vi andre været nødt til,” siger hun til Århus Stiftstidende.

Det fik dog ikke de to til at fortrække, og efter at have låst Kirsten Marie Friis’ mand ude på terassen, begyndte den ene at gennemrode skuffer og skabe.

“Så stikker jeg den anden et par gode lussinger. Det lykkes mig også at få ham skubbet ud i køkkenet, hvor jeg forsøger at åbne et vindue for at råbe på hjælp, men så bliver han rigtig voldsom og modbydelig,” fortæller Kirsten Marie Friis.

I køkkenet greb den ene røver så hårdt fast om den ældre kvindes arme, at adskillige blodkar bristede, så hun nu har store blå-røde plamager over det meste af underarmene. De gør ondt, men Kirsten Marie Friis fortyder ikke, at hun satte sig til modværge:

“Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke slog noget hårdere, og at hunden ikke bed. Sådan nogle fyre skulle simpelthen have et lag tæsk,” siger hun.

Efter tumulten i køkkenet forsvandt de to røvere i al hast.

Klik her for at se et billede af Kirsten Marie Friis på stiften.dk

Sådan skal den grejes, fru Friis. De skulle lige præcis havde et lag tæsk. Måske kunne det lære dem af opføre sig ordentligt i fremtiden. Godt gået!

Reklamer

juni 22, 2009 Posted by | Hædersfolk | , | 1 kommentar

Det syge danske “ret”ssystem slår til igen

Endnu en historie hvor forbryderen bliver belønnet mens ofret bliver straffet. Jeg orker ikke en længere kommentar på sagen, men citeres skal der sgu.

“Det sker med jævne mellemrum ude i de små hjem over det ganske land. En hjemmerøver lægger vejen forbi, mens familien sover, ser tv eller er en tur i Kvickly. I sådanne situationer er det bedste, der kan ske, altså ifølge lovgiverne, at røveren finder hvad han søger og sniger sig ubemærket ud. Så kan forsikringsselskabet tage sig af resten. Ingen kom jo noget til.

Det næstbedste, igen ifølge landets lovgivere, er, at ingen i familien, ikke engang hund, kat eller marsvin, sætter sig til modværge, men næstekærligt overdrager tyven, hvad de sagtens kan undvære. Herregud, det arvede sølvtøj, fladskærmen eller ungernes snoldede mobiltelefoner. Ingen vil savne det jordiske gods. Eller rettere: Vi får bare noget nyt – af de rare mennesker i Tryg eller Codan.

Det værste, der kan ske, er til gengæld, hvis manden eller kvinden i huset modsætter sig gerningsmanden eller forsøger at stoppe ham. Dét kan føre til en sigtelse. Vel at mærke af offeret. En sigtelse for vold – i eget hjem og i selvforsvar – men ikke desto mindre en sigtelse for vold.

Netop det sidste oplevede en 38-årig mand i Aabenraa den 19. april. Hændelsesforløbet er beskrevet i papirudgaven af Politiken dags dato, og jeg skal ikke trætte med unødige detaljer, men det korte af det lange er, at manden overraskes af indbrudstyven en sen aften, bliver slået ned, tager kampen op og overmander det, som viser sig at være en særdeles aggressiv 17-årig mand, der råber og skriger op om, at han vil dræbe ham. Det lykkes heldigvis ikke, og manden i huset viser, hvem der er manden i huset og får den kriminelle pacificeret. Her er sønderjydens egen beskrivelse:

“Jeg er stadigvæk ikke helt vågen, da jeg i døråbningen mellem kontoret og soveværelset får to knytnæveslag i hovedet, og samtidig råber en mand: Jeg stikker dig ihjel, dit svin. Jeg tænker ingenting, men ét eller andet inden i mig sagde, at det her giver du ikke op for uden kamp. Jeg når egentlig ikke at blive bange.”

“Vi ender med at slås nede på gulvet. Der var væltet en stor potteplante, og den fugtige jod lå spredt ud over hele gulvet. Vi gled rundt, og der var blod. Jeg slår sig ihjel, råbte han, Mens Tina ringer til politiet, roder jeg stadigvæk rundt med ham klovnen. Han råber: Jeg har en kniv. Politiet kom meget hurtigt, og det var først, da de var kommet, at jeg havde fået en arm vredet rundt på ham.”

I politiets påhør fortsætter den 17-årige sin råben: “Fuck politiet, fuck Danmark, fuck dig!”

Netop det med “fuck Danmark” kan man så undre sig over, al den stund at Sønderjyllands Politi på vegne af det officielle Danmark har valgt at sigte offeret for vold mod indbrudstyv, hvilket førstnævnte finder dybt krænkende…

Den 17-årige? Nå, ja, han er varetægtsfængslet indtil på mandag.”

Skrevet af Mikael Jalving på JP og Citeret via Uriasposten, med tak til Falkeøje for henvisning.

Manden burde have en medalje, i stedet får han hele systemets vægt ned over hovedet, min medfølelse og sympati går ud til ham og hans stakkels familie. Nu går jeg ud og brækker mig over det syge danske system, dette er tydeligvis ikke resultatet af demokratisk funderede love. FØJ FOR SATAN!

maj 5, 2009 Posted by | røveri, Systemet | , , , | 1 kommentar

Folk må forsvare sig selv

Følgende indlæg kan dd læses på JP.dk

NÅR MAN læser i avisen om de sager, hvor almindelige mennesker har ringet forgæves efter politiet, er der virkelig grund til at skærpe opmærksomheden.

At almindelige mennesker kan leve i forvisning om, at politiet kommer til undsætning, hvis man har indbrud eller bliver overfaldet, er en rettighed, der er lige så basal, som den er nødvendig, for at et samfund skal kunne fungere.

For hvad bliver konsekvensen, hvis flere og flere mennesker føler, at politiet ikke beskytter dem? Svaret er både oplagt og skræmmende, for hvem vil blot acceptere, at voldelige mennesker til hver en tid kan bryde ind hos dem og gøre, hvad de har lyst til, uden at politiet kommer?

Hvis ikke almindelige borgere i dette land kan forvente, at politiet beskytter dem, så er de ganske simpelt nødt til at beskytte sig selv.

Det er ikke en gang selvtægt, for selvtægt betyder, at man ”tager sig selv til rette”, men hvis ikke man kan forvente, at der er andre, som ”tager til rette”, så er det ikke længere selvtægt, men simpelt hen selvforsvar.

Alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, men hvis man skal forsvare sig mod eksempelvis bander, som bryder ind i ens eget hjem og truer ens familie, så er man nødvendigvis nødt til at have midlerne til at forsvare sig selv.

Lemp våbenlovgivningen
Derfor vil en nødvendig konsekvens af, at politiet ikke kan forsvare borgerne, være, at man lemper våbenlovgivningen, så borgerne får midlerne til at forsvare sig selv.

Før man bryder ud i hånlatter og vrængen over amerikanske tilstande, så overvej følgende: Der er i de seneste år sket en markant stigning i voldelig kriminalitet, hvor også flere almindelige familier har oplevet, at der er dukket personer op i deres hjem, som har truet og tæsket dem for at få penge.

Hvad skal disse mennesker gøre, og hvad skal andre mennesker gøre for at imødegå dette? Skal man sidde med foldede hænder og tage, hvad der kommer?

Jeg tror, at de fleste mennesker vil foretrække, at politiet kunne beskytte borgerne og sikre trygheden i samfundet, men når det nu ikke er tilfældet, hvad er mulighederne da?

Af Bo Grünberger, stud. theol.

Godt gået Bo.

Da tiden er knap vil jeg nøjes med at kopiere min kommentar på Anna Lyttigers blog:

De fleste mennesker er mod en liberal våbenlovgivning fordi de er blevet bildt ind at flere våben skaber mere vold. Det er ganske simpelt en forkert antagelse. Flere våben fører beviseligt til mindre voldelig kriminalitet, fordi a. forbryderne er mere bange for bevæbnede civile end for politiet b. folk kan forsvare sig, og ofte gør det hvis de har midlerne.

“Jamen, hvis alle har våben, så skaffer de kriminelle bare endnu større våben”. NEJ. Hvor mange eksempler har du hørt om, hvor forbrydere i det våbenliberale USA slæber kampvogne, M60 eller panserværnsraketter med, når de er ude og begå røveri eller indbrud? Et samfund hvor alle har våben er mere trygt end et samfund hvor kun forbryderne er bevæbnede, fordi det udligner det ulige magtforhold mellem forbryder og borger.

“Jaaaamen! I Amerika er der meget mere vold og kriminalitet end i Danmark”. Ja, det er der. Det skyldes at USA er langt mere multikulturalt, og sikkert også den lave grad af socialt sikkerhedsnet. Men ser man på graden af kriminalitet i de forskellige stater og amter, så er der en helt klar tendens for lavere kriminalitet i områder hvor våbenlovgivningen er mere liberal.

Anyway. Hvis staten fortsætter deres idiotiske begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder, samtidig med at volden stiger og politiet bliver mere og mere elendig til at beskytte borgerne, så bliver den generelle respekt for systemet mindre og mindre, og “selvtægt” bliver mere og mere udbredt. Det ender med at flertallet af borgere bliver kriminelle, fordi de har erhvervet sig midler til at forsvare sig selv (Det kan være noget så ligegyldigt som en pepperspray), og folk der i forvejen er kriminelle, har ikke meget respekt for andre love som de eventuelt måtte finde forkerte.

juni 15, 2008 Posted by | lovgivning, overfald, røveri, retsfølelse, skydevåben, USA, vold | , , , | 2 kommentarer

Bevæbnede bøsser

Pajamas Media bringer følgende artikel, skrevet af B. Daniel Blatt:

Just over two years ago, Jacob Robida, a troubled 18-year-old who lived in a room filled with weapons, Nazi flags, and anti-Semitic writings, walked into Puzzles Lounge, a gay bar in New Bedford, Massachusetts. After presenting a fake ID to the bartender and finishing off a drink, he asked if it was a gay bar.

Upon learning that it was, he ordered a second drink. Then he went to the back of the bar and started swinging a hatchet at bar patrons, striking two. When others tried to wrestle him to the ground, he pulled out a gun and shot one person in the face, another in the head (twice), and a third person in the abdomen.

After fleeing the scene, he was cornered by police in Arkansas, where he shot and killed a policeman and his 33-year-old girlfriend before being shot and critically wounded by officers. He died later at a Missouri hospital.

The situation might have turned out differently had the bartender or a patron brought a handgun to the bar that night. Let’s say that in response to an increase in anti-gay violence, gay groups and individuals like the Puzzles Lounge bartender had joined the Pink Pistols, a group which advocates “gun ownership and training in the proper use of firearms by gay people.” Imagine that after participating in the program offering instruction from the National Rifle Association in the defensive use of firearms, this particular bartender decided to keep a handgun hidden behind the bar. Instead of two people dying and three suffering serious wounds that night, the only person to die might have been Robida. As soon as the bartender realized Robida was up to no good, he could have pulled out his gun and said, “You may think gay people are just pansies who sing showtunes, but unless you drop your weapons, this Colt here will teach you a whole new meaning of ‘Hello, Dolly.’”

It’s not just the line that makes this scenario seem a bit far-fetched. I would daresay that few gay bartenders are trained in the use of firearms. And Pink Pistols appears to be the only gay group which encourages gay people to use firearms for self-defense against hate crimes.

The national gay groups, never eager to be out of sync with the agenda of the American left, would likely not be willing to promote the responsible use of firearms, an issue associated with conservatives and the GOP. I could find no reference to gun rights on the website of the Human Rights Campaign (HRC). In 2004, the National Gay and Lesbian Task Force “expressed concern” that Vice President Cheney was delivering the keynote address at the annual meeting of the National Rifle Association (NRA). Their release included quotes from several groups critical of the NRA and firearms.

These groups didn’t consider the fact that gay people use firearms to defend themselves against hate crimes. Instead of addressing the firearms issue, HRC President Joe Solmonese claimed the attack in New Beford was a reminder of the need for a federal hate crimes law. What he didn’t mention was that Massachusetts, the state where the attack occurred, already has hate crimes legislation on the books.

Indeed, according to the Massachusetts Department of Education, “Hate Violence Should Be Charged Under At Least 3 Statutes,” with the state’s Hate Crimes Penalties Act providing penalties for those who assault a person because of his sexual orientation (among other qualifiers). If those laws didn’t deter Robida, it’s highly unlikely that a federal law would have. But he might have been more hesitant to attack the bar had he known he would have faced a bartender or patron with a firearm.

However, given Massachusetts’s strict control laws, it’s less likely that a law-abiding citizen would possess a firearm. In 1998, the Bay State enacted a law which the Gun Owners’ Action League, a firearms association in Massachusetts, called the “worst in the nation.” (Meanwhile, the Brady Center to Prevent Handgun Violence, a group which advocates gun control, sees that state as “implementing the nation’s strongest gun-safety regulations.”)

The problem with such laws is that they only deter law-abiding citizens from owning firearms. Just as Massachusetts hate crime statutes didn’t prevent Robida from singling out a gay bar for attack, gun laws didn’t stop Robida from acquiring a weapon and using it there.

Massachusetts isn’t the only jurisdiction with strict gun control laws. The District of Columbia also has “an unusually strict gun control law.” That law is currently under review in the Supreme Court in the case, District of Columbia v. Heller.

In its brief in that case, the Pink Pistols notes “the long history of hate crimes and violence directed at the LGBT community” and contends that “for certain LGBT individuals, the possession of firearms in the home is essential for a sense of personal security.” And not just gay people. Countless Americans own firearms so they can feel more secure in their homes.

With studies showing lower crime rates in states that allow individuals to obtain permits to possess concealed weapons, it’s clear that giving law-abiding citizens greater freedom to own firearms means increased opportunities for self-protection. And that’s true for gay people as much as it is for society at large.

To repeat: Gun control laws in Massachusetts did not prevent Jacob Robida from acquiring a gun, and hate crime laws did not deter him from entering a gay bar in New Bedford and shooting several patrons.

Just as citizens of other states have used firearms to protect themselves from attack (particularly in their homes), gay people could use firearms to protect themselves. Indeed, greater respect for gun rights might better protect gay people than hate crimes laws.

There is no evidence that hate crime statutes prevent hate crimes. At the same time, there is evidence that increased levels of gun ownership reduces crime.

If gay activists see hate crimes as a pressing problem in our community, they might better be served not by laws which single out gay people for protection, but by laws which benefit all citizens.

Restrictive gun laws, like the statute at issue in D.C. v. Heller, prevent all law-abiding citizens, including gay men and lesbians, from protecting themselves in their own homes. For the sake of gay Americans — and all Americans — it’s time to repeal restrictive gun control laws and adopt ones which allow citizens to own firearms and use them responsibly.

B. Daniel Blatt blogger på GayPatriot.

marts 13, 2008 Posted by | overfald, skydevåben, USA, vold | , , , | Skriv en kommentar

Hvorfor våben redder liv

Det var hensigten at diskutere incitamenterne for at begå vold ved henholdsvis et bevæbnet og et ikke-bevæbnet potentielt offer. Den diskussion må dog komme næste gang, for jeg blev inspireret til at diskutere hvad der sker, når et overgreb er uundgåeligt – Altså ikke incitamenterne bag, med derimod resultatet af et allerede forestående overgreb.

Det bliver gang på gang påstået, at det kan være farligere at være i besiddelse af et våben når man bliver overfaldet, end hvis man er ubevæbnet. Argumentet er, at overfaldsmanden ikke lader sig skræmme, men derimod risikerer at blive endnu farligere grundet vrede over modstanden. Påstanden følges gerne op med en historie eller to, om ofre der ikke kunne håndtere våbnet og derfor har mistet det til overfaldsmanden.

Tror man på dette argument er det naturligvis indlysende, at man foretrækker stramme våbenlove. Men statistikken siger faktisk noget helt andet end hvad der er den gængse opfattelse i Danmark. Dr. Gary Kleck fra University of Florida indsamlede i 80erne data omkring henholdsvis røveri og overfald i USA, og kombinerede dem med ofrets forsøg på at afværge overgrebet. Her er resultaterne:

Røveri
Forsvarsmetode Kriminel hensigt opnået (%) Overfaldet (%) Såret (%) Antal gange
Skydevåben 30,9 25,2 17,4 89009
Kniv 35,2 55,6 40,3 59813
Andet våben 28,9 41,5 22 104700
Fysisk magt 50,1 75,6 50,8 1653880
Forsøg på at få hjælp eller skræmme forbryderen 63,9 73,5 48,9 1516141
Truet eller tale forbryderen til fornuft 53,7 48,1 30,7 955398
Ikke-voldelig forsvar, inklusiv forsøg på at flygte 50,8 54,7 34,9 1539895
Andre metoder 48,5 47,3 26,5 284423
En eller anden form for selvforsvar 52,1 60,8 38,2 4603671
Ingen selvforsvar 88,5 41,5 24,7 2686960
Total 65,4 53,7 33,2 7290631
Overfald
Forsvarsmetode Overfaldet (%) Såret (%) Antal gange
Skydevåben 23,2 12,1 386083
Kniv 46,4 29,5 123062
Andet våben 41,4 25,1 454570
Fysisk magt 82,8 52,1 6638823
Forsøg på at få hjælp eller skræmme forbryderen 55,2 40,1 4383117
Truet eller tale forbryderen til fornuft 40 24,7 5743008
Ikke-voldelig forsvar, inklusiv forsøg på at flygte 40 25,5 8935738
Andre metoder 36,1 20,7 1451103
En eller anden form for selvforsvar 49,5 30,7 21801957
Ingen selvforsvar 39,9 27,3 6154763
Total 47,3 29,9 27956719

Grafisk ser det således ud:

Røveri statistik
Overfald statistik

Statistikken for røveri viser nogle interessante tendenser: De som forsøgte at forsvare sig, enten ved fysisk magt eller verbalt, havde den absolut største risiko for at komme ud af situationen med fysiske skader, mens en mere passiv tilgang til situationen øgede chancen for at undgå overfaldet. Det er derfor sandt når der argumenteres for, at selvforsvar kan tirre den kriminelle og få denne til at agere mere voldeligt end det som udgangspunkt var hensigten – Hensigten med røveriet er oftest penge/værdier, ikke at gøre skade på nogen. Tendensen er da også klar. Næsten uanset hvordan man agerer er sandsynligheden for at forbryderen opnår sit forehavende omkring 50%.

Men fokuserer man på de tre første kategorier (Forsvar med kniv, skydevåben eller andet våben) er tendensen klar: Har man et våben i form af kniv eller andre kreative våbenformer vil røveren sjældnere opnå sit forehavende. Dog er der en betydelig risiko for, at røveriet udvikler sig til et voldeligt overfald, risikoen er dog stadig generelt lavere end ved de førnævnte forsvarsmetoder.

Den kategori som virkelig skiller sig ud er forsvar med skydevåben. På alle tre variable er risikoen betydeligt lavere hvis ofret er udstyret med et skydevåben. Det betyder at befinder man sig midt i et røveri, så er det langt mere sikkert at have et skydevåben i hånden fremfor en kniv eller fremfor at følge de gængse retningslinjer om at forholde sig roligt og give forbryderen hvad han kræver.

Overfald afviger fra røveri, ved at hensigten er at påføre ofret skade. I modsætning til røveren går overfaldsmanden ikke efter at snuppe pengene og komme væk. Derfor ser statistikken også en anelse anderledes ud. Det farligste man kan gøre ved et overfald er at forsøge at overmande forbryderen med fysisk magt. 50% af alle der forsøger denne metode bliver såret. Her er det langt mere sikkert at forholde sig relativt fredeligt, for at undgå at tirre overfaldsmanden mere end han allerede er det. Det er heller ikke nogen god idé at trække en kniv. Men igen er skydevåbnet det absolut sikreste. Har man et skydevåben er risikoen for at blive såret ved et overfald minimale 12%, et skydevåben er derfor tydeligvis det bedste middel til at afskrække en eventuel overfaldsmand.

Naturligvis må man tage visse forbehold overfor disse tal. Der er mange variable som er inkluderet i analysen. Eksempelvis kan vi jo ikke vide om det faktisk er skydevåbnene som forhindrer de kriminelle i at udøve deres hensigt. Måske tilhører de som bærer på skydevåben en bestemt gruppe mennesker, fx politifolk og soldater, som er trænet i at forsvare sig og i at håndtere pressede situationer. Måske tilhører de passive voldsofre en bestemt gruppe af mennesker som ikke ville/kunne forsvare sig, hvis de blev udstyret med skydevåben.

Måske er der helt andre aspekter som ikke er inkluderet i analysen, men uanset mulige bortforklaringer ser vi tydeligt at en klar tendens mod, at folk som bærer skydevåben i langt højere grad vil kunne forhindre at blive sagesløse ofre for folk med skumle hensigter.

Er man interesseret i at læse mere, kan man erhverve sig Gery Klecks bog ‘Point Blank: Guns and Violence in America‘. jeg har desværre endnu ikke selv modtaget bogen, og har derfor kun videregivet og analyseret på tallene som de er refereret på nettet.

januar 8, 2008 Posted by | Gery Kleck, overfald, røveri, skydevåben | , , , , , | 1 kommentar