Hvorfor våben redder liv

Det var hensigten at diskutere incitamenterne for at begå vold ved henholdsvis et bevæbnet og et ikke-bevæbnet potentielt offer. Den diskussion må dog komme næste gang, for jeg blev inspireret til at diskutere hvad der sker, når et overgreb er uundgåeligt – Altså ikke incitamenterne bag, med derimod resultatet af et allerede forestående overgreb.

Det bliver gang på gang påstået, at det kan være farligere at være i besiddelse af et våben når man bliver overfaldet, end hvis man er ubevæbnet. Argumentet er, at overfaldsmanden ikke lader sig skræmme, men derimod risikerer at blive endnu farligere grundet vrede over modstanden. Påstanden følges gerne op med en historie eller to, om ofre der ikke kunne håndtere våbnet og derfor har mistet det til overfaldsmanden.

Tror man på dette argument er det naturligvis indlysende, at man foretrækker stramme våbenlove. Men statistikken siger faktisk noget helt andet end hvad der er den gængse opfattelse i Danmark. Dr. Gary Kleck fra University of Florida indsamlede i 80erne data omkring henholdsvis røveri og overfald i USA, og kombinerede dem med ofrets forsøg på at afværge overgrebet. Her er resultaterne:

Røveri
Forsvarsmetode	Kriminel hensigt opnået (%)	Overfaldet (%)	Såret (%)	Antal gange
Skydevåben	30,9	25,2	17,4	89009
Kniv	35,2	55,6	40,3	59813
Andet våben	28,9	41,5	22	104700
Fysisk magt	50,1	75,6	50,8	1653880
Forsøg på at få hjælp eller skræmme forbryderen	63,9	73,5	48,9	1516141
Truet eller tale forbryderen til fornuft	53,7	48,1	30,7	955398
Ikke-voldelig forsvar, inklusiv forsøg på at flygte	50,8	54,7	34,9	1539895
Andre metoder	48,5	47,3	26,5	284423
En eller anden form for selvforsvar	52,1	60,8	38,2	4603671
Ingen selvforsvar	88,5	41,5	24,7	2686960
Total	65,4	53,7	33,2	7290631

Overfald
Forsvarsmetode	Overfaldet (%)	Såret (%)	Antal gange
Skydevåben	23,2	12,1	386083
Kniv	46,4	29,5	123062
Andet våben	41,4	25,1	454570
Fysisk magt	82,8	52,1	6638823
Forsøg på at få hjælp eller skræmme forbryderen	55,2	40,1	4383117
Truet eller tale forbryderen til fornuft	40	24,7	5743008
Ikke-voldelig forsvar, inklusiv forsøg på at flygte	40	25,5	8935738
Andre metoder	36,1	20,7	1451103
En eller anden form for selvforsvar	49,5	30,7	21801957
Ingen selvforsvar	39,9	27,3	6154763
Total	47,3	29,9	27956719

Grafisk ser det således ud:

Statistikken for røveri viser nogle interessante tendenser: De som forsøgte at forsvare sig, enten ved fysisk magt eller verbalt, havde den absolut største risiko for at komme ud af situationen med fysiske skader, mens en mere passiv tilgang til situationen øgede chancen for at undgå overfaldet. Det er derfor sandt når der argumenteres for, at selvforsvar kan tirre den kriminelle og få denne til at agere mere voldeligt end det som udgangspunkt var hensigten – Hensigten med røveriet er oftest penge/værdier, ikke at gøre skade på nogen. Tendensen er da også klar. Næsten uanset hvordan man agerer er sandsynligheden for at forbryderen opnår sit forehavende omkring 50%.

Men fokuserer man på de tre første kategorier (Forsvar med kniv, skydevåben eller andet våben) er tendensen klar: Har man et våben i form af kniv eller andre kreative våbenformer vil røveren sjældnere opnå sit forehavende. Dog er der en betydelig risiko for, at røveriet udvikler sig til et voldeligt overfald, risikoen er dog stadig generelt lavere end ved de førnævnte forsvarsmetoder.

Den kategori som virkelig skiller sig ud er forsvar med skydevåben. På alle tre variable er risikoen betydeligt lavere hvis ofret er udstyret med et skydevåben. Det betyder at befinder man sig midt i et røveri, så er det langt mere sikkert at have et skydevåben i hånden fremfor en kniv eller fremfor at følge de gængse retningslinjer om at forholde sig roligt og give forbryderen hvad han kræver.

Overfald afviger fra røveri, ved at hensigten er at påføre ofret skade. I modsætning til røveren går overfaldsmanden ikke efter at snuppe pengene og komme væk. Derfor ser statistikken også en anelse anderledes ud. Det farligste man kan gøre ved et overfald er at forsøge at overmande forbryderen med fysisk magt. 50% af alle der forsøger denne metode bliver såret. Her er det langt mere sikkert at forholde sig relativt fredeligt, for at undgå at tirre overfaldsmanden mere end han allerede er det. Det er heller ikke nogen god idé at trække en kniv. Men igen er skydevåbnet det absolut sikreste. Har man et skydevåben er risikoen for at blive såret ved et overfald minimale 12%, et skydevåben er derfor tydeligvis det bedste middel til at afskrække en eventuel overfaldsmand.

Naturligvis må man tage visse forbehold overfor disse tal. Der er mange variable som er inkluderet i analysen. Eksempelvis kan vi jo ikke vide om det faktisk er skydevåbnene som forhindrer de kriminelle i at udøve deres hensigt. Måske tilhører de som bærer på skydevåben en bestemt gruppe mennesker, fx politifolk og soldater, som er trænet i at forsvare sig og i at håndtere pressede situationer. Måske tilhører de passive voldsofre en bestemt gruppe af mennesker som ikke ville/kunne forsvare sig, hvis de blev udstyret med skydevåben.

Måske er der helt andre aspekter som ikke er inkluderet i analysen, men uanset mulige bortforklaringer ser vi tydeligt at en klar tendens mod, at folk som bærer skydevåben i langt højere grad vil kunne forhindre at blive sagesløse ofre for folk med skumle hensigter.

Er man interesseret i at læse mere, kan man erhverve sig Gery Klecks bog ‘Point Blank: Guns and Violence in America‘. jeg har desværre endnu ikke selv modtaget bogen, og har derfor kun videregivet og analyseret på tallene som de er refereret på nettet.