Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Forlaget Dan

Har du hørt om Forlaget Dan? Nej, vel?

Forfatteren, kunstneren, håndværkeren og flygtningen i sit eget land, Jørgen Misser, fortæller på SiAD om sine oplevelser med islam og om sine tre bøger “De Onde Kræfter”, “Skulptørens Verden” og “Det Sagtmodige Folk”.

Disse bøger har givet anledning til både stærke reaktioner og larmende tavshed. Stærke reaktioner fra enkelte danske forlag, der dog ikke turde udgive dem, og stærke reaktioner fra visse repræsentanter af Fredens Religion. Larmende tavshed fra de fleste andre danske og udenlandske forlag. Derfor besluttede Jørgen Misser at trykke bogen under eget forlag, Forlaget Dan.

forlagetdan.dk kan man læse anmeldelser og en kort beskrivelse af bøgerne. Således beskrives handlingen af første bog, “De Onde Kræfter”:

Få år efter den muslimske verdens afbrænding af vores ambassader og flag pådrager en 60-årig dansker af jødisk afstamning sig hele den muslimske verdens vrede.
Han har i mange år arbejdet som agent for den israelske efterretningstjeneste, Mossad, og på den sidste mission i Tunesien går det galt.

Hans kone og svigerfar hjemme i Danmark bliver brutalt myrdet, og han tager kampen op mod de muslimske terrororganisationer, der har etableret sig i Danmark.
Han må skille sig af med sit antikvariat og sin virksomhed, og han drager med en flok ligesindede til den lille kattegatø, Hesselø, hvor han anlægger fæstningsbyen, Zion, på øens højeste punkt, hvor også det gamle fyr er placeret.
Han åbner radiostationen “Den Frie Stemme”, og med den som våben tager han nu kampen op mod den snigende islamisme i Europa…

Der vil sandsynligvis komme en anmeldelse af den første bog her på siden, men der vil nok gå en måneds tid, før jeg får tid til at læse den.

Bøgerne kan købes direkte på www.werkshop.dk/dan/ for 299kr plus porto på 44kr. Alternativt kan de lånes på de fleste biblioteker.

Hattip: Hodja

august 13, 2008 Posted by | Hædersfolk | , , , | 4 kommentarer