Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Sådan kan det gå

Jeg er klar over at dette er tredje blogindlæg siden jeg besluttede at holde sommerferie, men denne historie er simpelthen for god til at overse. En forbryder i England troede han kunne skaffe nogle lette penge ved at røve et ældre ægtepar. Hvad idioten ikke var klar over, er at manden han forsøgte at røve, er tidligere bokser, så det endte med at forbryderen fik hvad han havde fortjent:

Gregory McCalium: Forbryder og til grin

Gregory McCalium: Forbryder og til grin

Det ser jo ikke ligefrem kønt ud, men så skulle han have tænkt sig om en ekstra gang, inden han besluttede at begå hjemmerøveri hos et ældre pensionistpar.

Og her er så den anden store glædelige nyhed: Dommeren mente at McCalium havde fået hvad han fortjente og idømte tumpen 4½ år i brummen (formegentligt for røveriforsøg). Eksbokseren, Frank Corti, udtalte efterfølgende at “hvis man ikke må forsvare sig selv, hvor er vi så henne?” og det kan man jo kun være enig i. Desværre er vi ikke alle tidligere boksere med næver af stål, men det er en anden diskussion.

Reklamer

juli 1, 2009 Posted by | Hædersfolk, Hjemmerøverier | , | 4 kommentarer

Har Dansk Folkeparti sympati for retten til selvforsvar

Dansk Folkeparti udsendte i dag følgende pressemeddelelse:

DF: Man skal have ret til selvforsvar i eget hjem

Dansk Folkeparti går nu til justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at få præciseret, at det som udgangspunkt altid er lovligt at forsvare sig imod bevæbnede røvere i ens eget hjem.

Initiativet kommer på baggrund af flere sager, hvor borgere, som har forsvaret sig imod hjemmerøvere og butiksrøvere, pludselig bliver sat på anklagebænken, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. Han henviser til dommen imod den tidligere urmager Michael Woolhead og gårsdagens varetægtsfængsling af en borger i Valby, som forsvarede sig mod hele seks hjemmerøvere, der trængte ind under en familiesammenkomst.

Der er et påtrængende behov for at få klargjort, at det er en menneskeret at forsvare sig mod væbnede røverier i eget hjem, mener Peter Skaarup.

– Stigningen i antallet af hjemmerøverier er markant i disse år. Det betyder, at mange mennesker bliver truet, slået og i ekstreme tilfælde myrdet under hjemmerøverierne. De, der overlever, får ofte dybe traumer og må leve resten af deres liv i frygt for igen at blive overfaldet i eget hjem. Det er derfor en vanvittigt krænkende måde at opføre sig på, og det er af afgørende betydning for ofrenes ve og vel, at de har ret til at forsvare sig mod disse grove krænkelser, siger Peter Skaarup.

– I forbindelse med varetægtsfængslingen af en 38-årig mand fra Valby, der forsvarede sin familie og sig selv med en kniv mod seks indtrængende og bevæbnede røvere, finder vi det betænkeligt, at den, der forsvarer sit hjem, ender med at blive varetægtsfængslet. Jeg vil derfor rette henvendelse til justitsministeren for at få en forklaring på, hvorfor man ikke må forsvare sig mod hjemmerøvere uden at risikere varetægtsfængsling, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti er om nødvendigt indstillet på at ændre selvforsvarsparagraffen i straffeloven, hvis det viser sig, at det i dag ikke er lovligt at forsvare sig med våben mod indtrængende, bevæbnede røvere i ens eget hjem.

Det lyder jo dejligt, et tiltag som jeg absolut håber der vil blive fulgt op på. Men hvad med Våbenloven? Man kan ikke forsvare sig med våben mod indtrængere så længe det er forbudt at eje førnævnte. Skal vi forsvare os med køkkenknive?

Hvis DF mener dette alvorligt, kan det være starten på en ny æra, hvor retten til selvforsvar igen introduceres for det jagede vildt vi kender som danskere. Jeg er glad for udmeldingen, men skeptisk.

marts 24, 2009 Posted by | Hjemmerøverier, lovgivning | , | 2 kommentarer

“Danskere” begår hjemmerøverier

Hentet fra Hodjas blog

JP viderebringer helt ukritisk chefen for Rigspolitiets Nationale efterforskningscenter, Kim Klivers påstand om, at det er “danske unge” som begår hjemmerøverier. Det en vist et udsagn som skal tages med et gran salt, kriminalitetsstatistikkerne taget i betragtning. Men det kommer vel an på definitionen af begrebet “danskere”.

Nu vi er ved hjemmerøverier, så har jeg konstrueret et lille Danmarkskort over hjemmerøverier i perioden 21. maj 2007 – 1. oktober 2008. Data er taget fra eb.dk og berlingske.dk. Med undtagelse af nogle byer som har haft flere hjemmerøverier og et enkelt tilfælde i Vestjylland, hvor en nærmere geografisk placering ikke kunne findes, burde kortet være dækkende.

Hjemmerøverier 21. maj 2007 - 1. oktober 2008.

Hjemmerøverier 21. maj 2007 - 1. oktober 2008.

Tryk på Mere, for at se den detaljerede liste over hjemmerøverier i perioden.

Læs resten

januar 28, 2009 Posted by | Hjemmerøverier, statistik | , , | 6 kommentarer