Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

“Ikke et komma er ændret i Dansk Folkepartis politik”

Som opfølgning på metock-sagen kommer her, endelig Pias udmelding. Man kan mene hvad man vil, men jeg har fortsat stor tiltro til at Pia gør hvad hun kan for Danmark. Også selvom det kan være meget svært at være dansksindet i Danmark. En ærlig udmelding, der på mange punkter er forenlig med min egen kommentar til sagen.

Pia Kjærsgaards ugebrev

– mandag den 29. september 200

”De springer op som løver og falder ned som lam”. ”Dansk Folkeparti har gjort knæfald for EU”. ”Nu er der oprør i baglandet”. Ja, overskrifterne har været mange i den sidste uge, efter at Dansk Folkeparti mandag indgik en aftale med statsminister Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Det er en aftale, som på en række områder strammer den danske udlændingepolitik, og som samtidig dæmmer op for de skadevirkninger, som EU og EF-domstolen påfører Danmark. Og aftalen er kommet i stand på baggrund af et intenst forhandlingsforløb med regeringen de seneste 14 dage som reaktion på den såkaldte Metock-dom, som EF-domstolen afsagde 25. juli i år og som vi med rette betegner som “en torpedo” mod dansk udlændingepolitik.

Men diverse avisoverskrifter og en del politiske modstandere [og tilhængere, RTSF] kunne naturligvis ikke dy for sig for at formidle det indtryk, at Dansk Folkeparti er sådan en lidt latterlig papirtiger, som sidder og råber op, for til sidst alligevel at rette ind. Jeg kan dog forsikre, at det absolut ikke er tilfældet.

Siden den såkaldte metock-dom mod Irland blev en kendsgerning og stadfæstede familiesammenføring med illegale immigranter, har det været Dansk Folkepartis ønske, at regeringen skulle tage et åbent og ærligt opgør med EF-domstolen i Luxembourg. Det mener vi stadig.

Men på den anden side stod det lysende klart, at regeringen ikke ønskede dette opgør med EU, og at det synspunkt desværre støttes af Folketingets overvældende EU-politiske flertal, der foruden Venstre og Konservative består af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti gik til forhandlinger med ønsket om flest mulige stramninger og løsninger, der kunne ændre på den uacceptable situation, som vi kom i efter EF-domstolens dom. Resultaterne taler for sig selv: Vi har foruden en række stramninger på udlændingeområdet fået gennemtrumfet, at regeringen næste år skal gøre status over sine bestræbelser på at ændre opholdsdirektivet. Det er regeringen allerede gået i gang med, og selv om nogle EU-lande virker nølende, har vi hæftet os ved, at ikke alle er afvisende.

Endelig har vi med aftalen sikret, at regeringen inden udgangen af marts næste år udarbejder en juridisk redegørelse om forholdet med grundloven og EF-domstolens kompetence. For en sikkerheds skyld får vi i Dansk Folkeparti også udarbejdet et tilsvarende juridisk responsum.

Er dette et ”knæfald” for EU, eller er det den eneste fornuftige tilgang til de faktiske forhold? Jeg mener – ikke overraskende – at sidstnævnte er tilfældet. Det gærer og syder i mange EU-lande i denne tid. I Tyskland har EF-domstolen blandet sig i, hvordan Volkswagen-koncernen skal ledes, men i modsætning til den danske regering, byder forbundskansler Angela Merkel domstolen trods. Den kan bare komme an! For Angela Merkel og den tyske regering er EF-domstolen en politisk instans, som skal bekæmpes med politiske midler. Blandt danske ja-sigere er EF-domstolen en overmægtig juridisk instans, hvis domme er endegyldigt bindende.

Jeg giver den tyske regering ret. Med EF-domstolens rolle som aktivistisk og politiserende aktør, har den endegyldigt forladt juraen og bevæget sig ind på politikkens område – og ikke nok med det; den har også brudt med det meget omtalte ”nærhedsprincip” i EU-landene. Det vil sige, at domstolen blander sig i sager, der er rent nationale anliggender og dermed gør nærhedsprincippet ganske værdiløst.

Normalt er man foran en domstol uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Sådan er det ikke med EF-domstolen. Her skal EU-landene selv bevise, at eventuelle nationalt begrundede særregler er ”objektivt påkrævede”. EF-domstolen bevæger ikke en finger. Den afsiger bare dommene ud fra rent politiske begrundelser.

Dansk politik har gennem sommeren været lammet af metock-dommen, og jeg forstår såmænd godt, at ja-partierne skamfuldt har lurepasset i debatten, og at de bestemt ikke har haft lyst til at stikke næsen for langt frem. Kun Det Radikale Venstre har været så befriende ærlige at indrømme, at de helst ser al lovgivning i Danmark afgjort i EU. Men det er umådeligt slapt, at danske politikere ikke i langt højere grad har turdet sige fra, men har overladt opgaven til Dansk Folkeparti.

EU og EF-domstolen er ikke hellige instanser, men politiske aktører. Og som sådan skal de bekæmpes med politiske midler. Det er det lange, seje træk, vi nu har påbegyndt i aftalen med regeringen. Jeg tror ikke, det bliver nogen nem opgave. Vi er oppe mod store kræfter. Men jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti – som så malerisk formuleret af Kristian Thulesen Dahl – er kommet til at ”sidde på skødet af Birthe Rønn Hornbech”.

Det betyder, at vi nu – i modsætning til tidligere – også har fået indflydelse på EU-politikken og ikke længere ser passivt til fra sidelinjen. Dansk Folkeparti kunne have sat hårdt mod hårdt. Men hvor havde det bragt os hen? Vi kunne have udløst et folketingsvalg, men det havde ikke ændret på noget som helst i forhold til EU. Problemet med udlændingepolitikken var forblevet uløst, og måske var situationen endda blevet yderligere forværret.

Nu har vi i det mindste inden for rammerne af det politisk mulige foretaget et skidt i den rigtige retning, samtidig med at vi har fået strammet udlændingepolitikken yderligere, f.eks. gjort det sværere at blive dansk statsborger samt yderligere skærpet kravene til beskæftigelse og gjort det lettere at smide kriminelle udlændinge – både EU-borgere og ikke-EU-borgere – ud af landet..

Det er vælgerne, der sammensætter Folketinget i forventningen om, at de folkevalgte forvalter landets interesser i overensstemmelse med vælgernes mandat. Derfor har vælgerne også krav på, at vi i fællesskab når frem til acceptable løsninger og resultater til gavn for hele Danmark – ikke at vi råber ukonstruktivt op på sidelinjen. Det overlader vi til dele af oppositionen.

VOK-samarbejdet har fungeret fremragende de sidste snart syv år, og det føler jeg mig overbevist om, at vi vil blive ved med. Men jeg kan garantere, at der ikke ændret et komma i Dansk Folkepartis politik i forhold til EU eller udlændingeområdet. Vi vil nidkært overvåge, at regeringen rent faktisk holder sig til den indgåede aftale – og med den nuværende udvikling i EU er jeg sikker på, at der bliver fundet en løsning.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

september 29, 2008 - Posted by | EU | , ,

Endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: