Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Under et års fængsel for at klippe fingeren af et andet menneske

Det flyder med meldinger om folk der bliver mishandlet hvor systemet er lige til at lukke op at skide i, og hvor retfærdighed et en by i Rusland. Alligevel vil jeg gerne henvise til historien om en 17-årig som blev tævet til han besvimede, hvorefter umenneskene klippede fingeren af ham.

Dommen:

– 3 måneder til den ene

– 9 måneder til den anden

– Den tredje fik sin dom udskudt, fordi han skal “mentalundersøges”

– Den fjerede fik en såkaldt ‘ungdomssanktion‘, hvilket er en toårig “behandlingsdom” hvor man kommer på institution hvor der “arbejdes med den unges sociale adfærd, boglig indlæring og praktiske gøremål d.v.s. der vil blive opstillet mål i f.t. personlig udvikling, skolegang, uddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter” og man efterfølgende får støtte til en bolig.

Er der ét eneste menneske som kan kalde dette retfærdighed? Svinene klippede fingeren af en dreng, for helvede!

Det er efterhånden en gammel traver, men hvad helvede er der sket med vores samfund? Nogle gange overvejer jeg seriøst aldrig at flytte tilbage til Danmark, men man kan ikke uden videre vende sit land ryggen uden at gøre en indsats.

maj 16, 2008 - Posted by | Systemet, vold |

19 kommentarer »

  1. Hej – jeg er journalist på station 2.
    Kan man komme i kontakt med en, der har med siden her at gøre?
    VH
    Anders Lomholt

    Kommentar af Anders Lomholt | maj 19, 2008 | Svar

  2. Det kan du godt. På [selvforsvar (snabela) live punktum com]

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 19, 2008 | Svar

  3. Hvor gamle var den 17-åriges overfaldsmænd?

    Havde de begået voldskriminalitet før?

    Kommentar af Camilla | maj 25, 2008 | Svar

  4. Artiklen siger hhv. 19 og 16, mens alderen på den fjerde ikke er oplyst.
    Der står ikke om de var straffet før, men det ville i så fald være en usædvanlig førstegangsforbrydelse.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 25, 2008 | Svar

  5. Jeg må sige, at jeg går ind for ret milde straffe til unge forbrydere, også selvom de har gjort noget af meget grov karakter, som dette jo må siges at være. Selvfølgelig skal de straffes, men de skal også have en chance, på grund af deres alder. Andet kan ikke betale sig for samfundet.

    Om det er usædvanligt som førstegangsforbrydelse, skal jeg ikke kunne sige. Ud fra min viden om den slags, er der formentlig en af dem, der er meget hærdet (måske psykopat, og i så fald kan det ikke betale sig at give ham en chance) og har begået forbrydelser før, og de andre har fulgt ham i en flok-blodrus. Det er virkelig stygt, men der sker jo ikke mere af den slags i samfund med milde straffe end i samfund med hårde straffe. Jeg tror ikke på meget hårde straffes effekt på unge mennesker.

    3 måneder er dog klart for lidt, men de andre straffe synes jeg faktisk lyder fornuftige.

    Og NEJ – det er altså ikke, fordi jeg ikke har empati med offeret, hvad man jo ellers let kan blive skudt i skoene hvis man argumenterer for relativt milde straffe. Jeg kan bare ikke se, hvordan offeret kan blive mere lykkelig af, at hans overfaldsmænd får et årti bag tremmer.

    Kommentar af Camilla | maj 25, 2008 | Svar

  6. Har man ødelagt et andet menneskes liv, skal man ikke slippe bare fordi man er ung. Meget kan forsvares med ungdommelig dumhed, men ikke handlinger af en så umenneskelig karakter.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 26, 2008 | Svar

  7. Jeg forsvarer ikke, hvad overfaldsmændene har gjort, men for det første synes jeg, du dramatiserer lidt, når du beskriver det som “ødelægge et andet menneskes liv”. De fleste mennesker er stærke nok til at komme sig over overgreb. Den stakkels fyr har så fået en permanent, alvorlig skade på hånden, men den vil formentlig ikke ødelægge f.eks. hans arbejdsevne. Og han får vel en form for økonomisk erstatning? Den økonomiske erstatning er vigtig i sager om permanente fysiske skader, med tanke på rekonstruktion, hvis det er muligt.

    Og for det andet… Tjah – jeg husker tydeligt, hvordan hadet og de aggressive følelser let kunne koge over i teenagealderen, især under indflydelse af en “flok”. Jeg tror ikke nødvendigvis, man er et skidt menneske helt igennem, fordi man har været med til en grov udåd som barn eller teenager/meget ung voksen.

    I den alder er man typisk ret uselvstændig, i sagens natur umoden, har svært ved at se langsigtede konsekvenser af sine handlinger (også konsekvenserne for andre mennesker), og kan let påvirkes af andre, mere hårde typer.

    Jeg mener derfor ikke, at det at være ung kan karakteriseres som en bagatel, når der skal uddeles straf.

    Kommentar af Camilla | maj 26, 2008 | Svar

  8. Jeg husker også tydeligt teenageårene og de dumme ting man gjorde, men jeg har ved gud aldrig begået noget der bare lignede denne mishandling. Teenagere er sjældent alt for kloge, men de er sgu ikke så dumme at de ikke kan fatte at grov mishandling har konsekvenser. Gennemsnitsteeageren ville aldrig gøre det i sin vildeste fantasi, uanset gruppepres.
    Man kan også undervurdere teenageres intelligens.

    Mener du virkelig helt alvorligt, at det at klippe fingeren af et andet menneske kan overdramatiseres? De har fjernet en legemsdel fra drengen!
    Det vil både ødelægge hans muligheder for at arbejde, spille instrumenter og sandsynligvis have en betydning for hans muligheder hvad angår piger, især i den alder. Desuden vil han i al fremtid se på sin hånd og mindes det overgreb som han er blevet udsat for. Mindes den ydmygelse han blev udsat for.

    Jeg mener i den grad at enhver straf disse umennesker kunne blive udsat for, ville være for mild. Den eneste rimelige straf ville være den som fyren selv udmålte, hverken mere eller mindre.

    Den økonomiske erstatning er ret ligegyldig.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 26, 2008 | Svar

  9. Jeg tror ikke, du ville anse den økonomiske erstatning for ligegyldig, hvis du selv havde været udsat for legemsbeskadigelse.

    Ja, jeg mener helt alvorligt, at det gør en forskel, om man har fået klippet en finger af, eller om man f.eks. er blevet skadet så alvorligt, at man må sidde i kørestol, eller har fået en alvorlig, permanent hjerneskade. Man kan godt få et normalt studie- og arbejdsliv, selvom man mangler en finger. Jeg tror ikke nødvendigvis, at han vil opleve, at pigerne tager afstand til ham, fordi han mangler en finger. Måske vil de synes, at det er lidt “sejt”, at han har gennemlevet et groft overfald. Det kan da anses for lidt macho at komme ud på den anden side af sådan noget… ISÆR af piger i den alder.

    “Metoden” med at klippe fingre af er i øvrigt almindeligt brugt i narkokredse, så vidt jeg ved, for at straffe skyldnere. Men jeg ved selvfølgelig intet om, hvorvidt den unge mand var indblandet i den slags, og det er vel for så vidt også ligegyldigt.

    Selvfølgelig vil han altid mindes det overgreb og den ydmygelse, han blev udsat for, og det er utvivlsomt sandt, at den afklippede finger altid på grusom vis vil minde ham om dette. Det er forfærdeligt, hvad han har været udsat for, men jeg mener som skrevet ikke, at man kan sige, at hans liv er ødelagt. Mennesket har flere ressourcer end som så.

    Det er naturligt at tænke om voldsmændene “de burde selv få klippet en finger af”, men det er netop kun en primitiv automatreaktion. Jeg forstår den fuldstændig, men jeg ønsker ikke at leve i et samfund, hvor den slags hævndrifter skal regere domstolenes beslutninger.

    Kommentar af Camilla | maj 27, 2008 | Svar

  10. Hvilket jo også er grunden til, at man ikke sætter folk til selv at udmåle straffen for overgreb, de har været udsat for – nemlig at risikoen for, at de er styret af en umiddelbar hævnfølelse er for stor. Måske ser de helt anderledes på det, når overgrebet er kommet lidt på afstand, end de gjorde lige, da det var sket. Det kender jeg personligt flere eksempler på.

    Jeg har læst en del om islamisk sharia-lovgivning, og jeg må sige, at du lyder som om, du er særdeles enig i mange af principperne i den form for lovgivning:-).

    Kommentar af Camilla | maj 27, 2008 | Svar

  11. Hvad er der galt med hævn og tand for tand? Hvorfor anser du ønsket om hævn for at være “primitivt”? Jeg mener at det er den eneste måde at gøre uret til ret.

    Jeg er nok enig enkelte af lovene i sharia. Jeg er også enig i at Hitler handlede rigtigt da han byggede motorveje, det gør mig ikke til muslim eller nazist, for der er store dele af sharia jeg ikke anerkender, lige som der er store dele af nationalsocialismen ikke anerkender.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 28, 2008 | Svar

  12. Kære RTS

    I ordet “primitivt” ligger der ikke nødvendigvis noget nedladende. At ordet ofte bliver brugt nedladende, betyder ikke, at det er den eneste måde, man kan bruge det på.

    Jeg fornemmer, at du tror, jeg ser ned på det, jeg kalder “primitivt”, men i denne sammenhæng skal “primitiv” snarere forstås som “umiddelbar” eller “basal”.

    Jeg ønsker ikke et retssystem, der udelukkende er baseret på umiddelbare og basale drifter, længere er den ikke. En vis gennemtænkthed og objektivitet i retssystemet ville være særdeles ønskelig for mig, hvis jeg selv skulle dømmes. Eller hvis en, jeg holdt af, skulle dømmes. Et nyligt offer for et overgreb af den ene eller den anden art er sjældent i stand til at være objektiv, men kan blive det med tiden, som jeg skrev i min tidligere kommentar. Når folk har fået overgreb på afstand, ser de ofte ikke på overgrebspersonen med samme vrede, som de gjorde umiddelbart efter overgrebet. Derfor kunne det føre til overdrevet hårde straffe, hvis ofrene selv blev sat til at dømme den kriminelle kort efter overgrebet havde fundet sted. Straffe, de med en vis sandsynlighed selv kunne komme til at fortryde senere hen.

    En historie, jeg synes er tankevækkende i denne sammenhæng, er den franske historie om “lille Gregory”-sagen fra 1960’erne. “Lille Gregory” (som en drink i øvrigt, med en særdeles morbid form for humor, er blevet opkaldt efter: en “Petit Gregory” ) var en lille fransk dreng, som blev myrdet og smidt i en flod i Frankrig i 1960’erne. En mand var mistænkt for mordet, og Gregorys far myrdede denne mand. Kort efter viste det sig, at manden ikke var den rigtige gerningsmand. En uskyldig var altså blevet myrdet på baggrund af (fuldt forståelig) umiddelbar hævntørst.

    Hvis nu manden rent faktisk havde været den skyldige, havde det så været acceptabelt, at faren myrdede ham? Nej, ville jeg sige – ikke hvis vi vil leve i et samfund, der kan kalde sig selv civiliseret. Det ville være umuligt at dømmen faren moralsk – alle kunne have handlet som ham – men udfra et samfundsmæssigt synspunkt er vi nødt til at sige, at det ikke går, at folk selv render og udmåler straffe. Et sådant samfund bliver voldeligt, med risiko for alt for mange fatale fejltagelser.

    Det med sharia-lovgivningen var ment som en provokation, da jeg udfra din blogroll og visse af dine indlæg har en vis fornemmelse af, hvad din holdning er til muslimsk indvandring, og derfor måske også til islam som sådan. Jeg er ikke i tvivl om, at der er store dele af sharia, du er uenig i (man behøver i øvrigt ikke at gå ind for sharia-lovgivning, fordi man er muslim). Men selve det der med tand for tand osv.; lige for lige- og hævn-principperne, er jo stærke principper indenfor filosofien bag sharia-lovgivning. Deraf sammenligningen med din holdning.

    Kommentar af Camilla | maj 28, 2008 | Svar

  13. Hov, det var ikke meningen, at jeg ville lave en blinkende smiley efter “Petit Gregory”! Ved ikke, hvordan det skete… Det ser sgu lidt upassende ud i sammenhængen😀.

    Beklager.

    Kommentar af Camilla | maj 28, 2008 | Svar

  14. Smiley er fjernet. Skriver et svar imorgen🙂

    Kommentar af rettentilselvforsvar | maj 28, 2008 | Svar

  15. Der gik lidt længere tid end forventet, det beklager jeg.

    Jeg kan konstatere at vi ganske simpelt har forskellige tilgange til emnet straf, hvor min holdning er at tand for tand er det eneste rimelige, mener du derimod at vi bør … ja, hvad? Resocialisere? Hvad mener du egentlig man bør gøre, og har ofret i din optik ingen ret til hævn?

    Hvis du stjæler mine penge skal du betale dem tilbage plus straf for at have stjålet, det er helt naturligt og ikke noget man tænker nærmere over. Men hvis du tager mit liv kommer du ind at side i et par år og får ellers lov at leve videre uden i tilværelsen. Hvor er proportionerne i det? Penge kan man altid tjene igen, men et liv kommer aldrig tilbage.

    Tand for tand er da heller ikke noget som blev opfundet af muhammed, men værdier som er og har været udbredt i langt de fleste samfund. Jeg tager dog afstand fra også denne del af sharia, ikke fordi jeg er uenig, men fordi den er baseret på religiøse, ikke selvstændige argumenter, men det er en helt anden diskussion. Pointen er, at det kun er i vores såkaldt “moderne” verden at resocialisering og hensyn til forbryderen har fået førsteprioritet og, efter min overbevisning, taget totalt overhånd. Sådan er der rigtig mange ting i den Vestlige verden der efterhånden er tilpasset den politiske korrekthed i en så høj grad, at det nærmer sig den fuldstændige irrationelle idioti.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | juni 1, 2008 | Svar

  16. “Der gik lidt længere tid end forventet, det beklager jeg.”

    Ikke noget problem🙂

    “Jeg kan konstatere at vi ganske simpelt har forskellige tilgange til emnet straf”

    Det kan jeg også konstatere.

    “Hvis du stjæler mine penge skal du betale dem tilbage plus straf for at have stjålet, det er helt naturligt og ikke noget man tænker nærmere over. Men hvis du tager mit liv kommer du ind at side i et par år og får ellers lov at leve videre uden i tilværelsen. Hvor er proportionerne i det? Penge kan man altid tjene igen, men et liv kommer aldrig tilbage.”

    Jeg planlægger ikke at gøre nogen af delene, men jeg er da i øvrigt enig i, at et par år for at have slået et andet menneske ihjel (hvis vi altså taler om mord, og ikke en ulykke) er for lidt. Mig bekendt sidder de fleste mordere da også i mere end et par år – selv her i Danmark:-). Men at jeg ikke går ind for tand for tand, betyder ikke, at jeg ikke mener, visse straffe i DK i er for milde. Jeg synes også af og til, at der er nogle, der slipper for billigt – det synes jeg dog ikke var tilfældet i historien ovenfor, med undtagelse af ham der kun fik 3 måneder (på den anden side ved vi jo ikke, om det skyldtes, at han spillede en mindre rolle end de andre, men vi må da håbe, at der er en sammenhæng hermed).

    Selvfølgelig går jeg ind for resocialisering i det omfang, det er muligt. Især af unge forbrydere. Du har sikkert ret i, at resocialiserings-konceptet er ret nyt, men det er der jo så mange koncepter, der er, som vi alligevel er glade for og kan se fornuften i – ligeret for kvinder og mænd, f.eks.

    Ofrets ret til hævn har vi jo restrukturet til, at det skal foregå igennem straffesystemet. Jeg har selvfølgelig menneskelig forståelse for, at man kan have en privat hævntrang, men jeg synes ikke som udgangspunkt, at det skal være tilladt at handle på den. Men at man har handlet ulovligt for at hævne en grov forbrydelse ses så vidt jeg ved som en formildende omstændighed i mange tilfælde – og sådan skal det selvfølgelig også være.

    Kommentar af Denondehund | juni 2, 2008 | Svar

  17. Hov – det var det, jeg hed, da jeg havde min egen blog🙂

    Kommentar af Camilla | juni 2, 2008 | Svar

  18. Ved ikke, om min første kommentar kom på, som jeg kom til at skrive under navnet “Den onde hund”. Lige pludselig kan jeg i hvert fald ikke se den længere!

    Kommentar af Camilla | juni 2, 2008 | Svar

  19. Nå, den kom på🙂

    I øvrigt synes jeg, det er en lidt spøjs argumentation, at tand for tand-konceptet på en eller anden måde skulle være bedre end resocialiseringskonceptet, fordi tand for tand (i forskellige udformninger) er et gammelt koncept (hvilket jeg fornemmer er din underliggende argumentation).

    Hvis hævn er et gammelt koncept, må forbrydelse være et endnu ældre koncept (det, der skulle hævnes, kom vel først), og jeg går ikke ud fra, at du derfor mener, at forbrydelse er mere legitimt end hævn.

    Kort sagt – at noget er gammelt, betyder ikke, at det til enhver tid er det mest ønskelige.

    I menneskets første tid var der, ifølge én teori, brug for psykopater, fordi der var brug for nogle, der kunne overbevise resten af flokken om at søge nye græsgange og løbe risici uden garantier. Psykopaternes notorisk store risikovillighed og mangel på omtanke var på den måde (muligvis) gavnligt for den menneskelige udvikling.

    I vores meget mere komplekse samfund af i dag bidrager psykopater derimod ikke med noget positivt; de skaber kun problemer (f.eks. via hovedløse økonomiske spekulationer, der fører til store tab for andre).

    Sådan ændrer tingene sig drastisk, og på samme måde kan jeg ikke se, hvordan vores moderne samfund skulle kunne fungere bare nogenlunde trygt og roligt, hvis tand for tand skulle være den gældende regel i straffesystemet – for slet ikke at tale om, hvis ofre blev sat til at udmåle gerningspersoners straf. Det selvom, tand for tand-mekanismen da uden tvivl ligger i os alle… Men det gør visse voldelige impulser uden tvivl også. Engang kunne det jævnligt være nødvendigt at handle på disse impulser; i dag er det i 99% af tilfældene bedst at styre dem, eller omdirigere dem. Undtaget er selvfølgelig de situationer, hvor man ikke har andet valg end at forsvare sig med vold – hvilket man da mig bekendt som regel heller ikke bliver dømt for, hvis der ikke er tvivl om nødvendigheden af den voldelige reaktion.

    Kommentar af Camilla | juni 3, 2008 | Svar


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: