Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Nu skal man også behandles for shopping-feber

Resultatet af feminismen og moderbeskyttelsen i vores samfund har efterhånden udviklet sig til det groteske.

Først var det alkoholismen, altså sygdomsbetegnelsen for mennesker der overdrev deres forbrug af alkohol. Så var det narkomanerne og rygerne, siden da har det udviklet sig til en grim glidebane der sygeliggør enhver og fratager folk ansvaret for sig selv: Bulimi, anoreksi, fedme, ludomani, internetafhængighed, sexafhængighed, afhængighed af computerspil, og nyest på stammen: Shopping mani. Det er som enhver der ikke kan kontrollere deres forbrug af det ene eller det andet, skal have påklistret en eller anden sygdom.

Afhængighed er ikke en sygdom, det er en trang til mere end man kan tåle og den eneste løsning er at skære ned eller eventuelt stoppe forbruget helt. Men det er jo meget lettere at bilde sig selv og hinanden ind at man fejler noget, for så slipper man for at tage et personligt ansvar, det kan man overlade til behandlersamfundet og så ellers skyde skylden på læger og psykologer og på sit eget uheld, hvis man ikke er i stand til at tage sig sammen og ændre sine egne vaner. Denne konstante sygeliggørelse er ikke alene med til at fastholde folk i deres misbrug, det er også dybt respektløst overfor de mennesker som faktisk fejler noget alvorligt som de ikke selv kan gøre meget ved. Det er sgu på tide at de mange tudeprinser og -prinsesser får fingeren ud og tager ansvaret for det de selv kan forandre, og kun beder om hjælp når noget er helt uden for deres indflydelse. Spørgsmålet er om der overhoved er nogen som kan kende forskel længere.

I forbindelse heraf, vil jeg i den grad anbefale enhver at se South Park episode 914 (7, dec. 2007) “Bloody Mary“, hvori Stans far bliver tvunget til et AA møde og efterfølgende overbevist om, at han er syg og skal have hjælp. Her er det lykkedes for SP-holdet af ramme lige plet i hele problematikken med behandlersamfundet.

marts 30, 2008 - Posted by | Off Topic, Systemet | , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer »

  1. Bulimi og anoreksi ER altså to særdeles alvorlige lidelser,(anoreksi er faktisk livsfarligt). Så det er nogle dårlige eksempler.

    VH
    Jacob

    Kommentar af Jacob A | april 8, 2008 | Svar

  2. Alle ovenstående er jo farlige hvis de når ud i det ekstreme. Min pointe er, at der er for meget sygeliggørelse af folk og at denne tendens styrker folks overbevisning om at de ikke kan klare problemerne selv. Når man er overbevist om at man er hjælpeløs så bliver man det også. I realiteten er de fleste af dens slags lidelser noget udelukkende mentalt og derfor noget som egentlig bare kræver at man tager sig sammen, eventuelt at nogle andre giver én et los i enden.
    Naturligvis er der også fysiske komplikationer forbundet med enkelte af lidelserne, men oftest er de forbundet med at kroppen har vænnet sig til eks. alkohol, stoffer eller endorfiner og altså noget der ligeledes kræver at man “bare” tager sig sammen.

    Har man derimod en rigtig sygdom såsom kræft, AIDS, Sklerose eller lignende, så er det i langt mindre grad op til en selv at blive helbredt eller bare overleve lidt længere. Det er de mennesker som har krav på hjælp og som ikke bare skal lære lidt selvdisciplin. Det er denne gruppe jeg mener man pisser på, når man definerer diverse afhængigheder som værende sygdomme, især fordi man tager rigtig mange ressourcer som kunne være blevet brugt på at hjælpe disse mennesker.

    Jeg er klar over at der findes psykiske lidelser som kan karakteriseres som sygdomme, eks. voldsomme traumer eller depression forsaget af neurologiske fejl, og de skal naturlivgis have lige så meget hjælp som folk med fysiske problemer.

    Kommentar af rettentilselvforsvar | april 8, 2008 | Svar


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: