Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

Er global opvarmning den nye verdensreligion?

Jeg ved det ikke er et emne som er specielt relateret til emnet ‘retten til selvforsvar’, men det er nogle tanker jeg har gået med i et stykke tid og godt kunne lide at dele med resten af internettet, nemlig at diskussionen omkring global opvarmning er præget af samme strukturer som de monoteistiske religioner:

  • Der er en sandhed, og det er de skriftkloges. De kan se noget som vi andre ikke kan se og de ved hvordan det de ser skal fortolkes. Enhver der siger noget andet tager fej, for de er enten ikke skriftkloge eller også er deres fortolkning falsk, nærmest blasfemisk, hvorfor de hænges ud som blasfemikere og bespottere af den sande tro (Lomborg, anyone?).
  • Alle skal bøje sig og anerkende denne universelle sandhed.
  • Der er en dommedagsteori: Hvis vi ikke retter os, går verden under i en ikke nærmere fastsat fremtid.
  • Gode mennesker lever et asketisk liv, kun med de helt basale fornødenheder. Alt ikke basal forbrug er en synd som fører direkte til førnævnte dommedag. I modsætning til de traditionelle religioner er der dog ingen som bliver reddet. Det er næsten farligere, fordi det legitimerer at man påtvinger andre denne livsform, ellers er disse syndere jo skyldige i at også de hellige bliver straffet på dommens dag!
  • Menneskene er universets centrum: I de monoteistiske religioner er mennesket altid i centrum – Gud skabte os i hans billede, vi skulle bestemme over dyrene og i mange år var det alminelig opfattelse, at universet drejede omkring mennesket. Økoreligionen er endnu mere ‘sapienscentrisk’: Det er mennesket som foretager enorme ændringer i verden. Det er vores synd som ødelægger hele verden og kun os som kan redde den igen, ved at holde op med at synde. Vi er altså ikke bare syndere, vi er også selveste Gud.
  • Arvesynd: Ethvert menneske er født som synder, for vi er alle medlemmer af forbrugersamfundet og vi bliver alle straffet ved dommens dag.
  • Hykleriet hos de skriftkloge: Ypperstepræsterne prædiker tilbageholdenhed og asketisk livsførelse mens de selv lever i vild luksus, i mellemtiden forventes det at vi andre skal forandre vores livsførelse – Hvilket i øvrigt minder os om den sædvanlige diskussion om hvorvidt religiøse overhoveder selv tror på det de prædiker, eller om det bare er et middel til at opnå magt?

Det er helt fint med religionsfrihed og den slags, men personligt giver jeg ikke meget for miljøkulten. Vi har mange andre langt mere presserende problemer lige nu og her, og så spilder politikerne tiden på at modarbejde menneskets naturlige teknologiske udvikling. Jeg har ingen planer om at ændre mit forbrug til fordel for livet som munk. Hvis jeg en dag får trang til at blive påtvunget love og regler med trussel om straf fra en højere magt, så ringer jeg til Islamisk Trossamfund og spørger hvor man melder sig ind. I det mindste lover de masser af sex efter døden.

P.S. Jeg har endelig bestilt bogen “More Guns, Less Crime: Understanding Crime and Gun Control Laws” via Amazon. Den har jeg længe ønsket men ville ikke betale forsendelse for kun en bog. Nu er den blevet bestilt sammen med en masse andre bøger der skal bruges i forbindelse med en eksamensopgave, så jeg glæder mig til at give den en kommentar her på bloggen.

marts 14, 2008 - Posted by | Off Topic | , , , , , ,

1 kommentar »

  1. Pga. CO2-problematikken har vindturbiner gått fra å være miljøødeleggende til å bli “redningen”………

    Kommentar af BB | april 15, 2008 | Svar


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: