Retten til selvforsvar

Følgende indlæg kan dd læses på JP.dk

NÅR MAN læser i avisen om de sager, hvor almindelige mennesker har ringet forgæves efter politiet, er der virkelig grund til at skærpe opmærksomheden.

At almindelige mennesker kan leve i forvisning om, at politiet kommer til undsætning, hvis man har indbrud eller bliver overfaldet, er en rettighed, der er lige så basal, som den er nødvendig, for at et samfund skal kunne fungere.

For hvad bliver konsekvensen, hvis flere og flere mennesker føler, at politiet ikke beskytter dem? Svaret er både oplagt og skræmmende, for hvem vil blot acceptere, at voldelige mennesker til hver en tid kan bryde ind hos dem og gøre, hvad de har lyst til, uden at politiet kommer?

Hvis ikke almindelige borgere i dette land kan forvente, at politiet beskytter dem, så er de ganske simpelt nødt til at beskytte sig selv.

Det er ikke en gang selvtægt, for selvtægt betyder, at man ”tager sig selv til rette”, men hvis ikke man kan forvente, at der er andre, som ”tager til rette”, så er det ikke længere selvtægt, men simpelt hen selvforsvar.

Alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, men hvis man skal forsvare sig mod eksempelvis bander, som bryder ind i ens eget hjem og truer ens familie, så er man nødvendigvis nødt til at have midlerne til at forsvare sig selv.

Lemp våbenlovgivningen
Derfor vil en nødvendig konsekvens af, at politiet ikke kan forsvare borgerne, være, at man lemper våbenlovgivningen, så borgerne får midlerne til at forsvare sig selv.

Før man bryder ud i hånlatter og vrængen over amerikanske tilstande, så overvej følgende: Der er i de seneste år sket en markant stigning i voldelig kriminalitet, hvor også flere almindelige familier har oplevet, at der er dukket personer op i deres hjem, som har truet og tæsket dem for at få penge.

Hvad skal disse mennesker gøre, og hvad skal andre mennesker gøre for at imødegå dette? Skal man sidde med foldede hænder og tage, hvad der kommer?

Jeg tror, at de fleste mennesker vil foretrække, at politiet kunne beskytte borgerne og sikre trygheden i samfundet, men når det nu ikke er tilfældet, hvad er mulighederne da?

Af Bo Grünberger, stud. theol.

Godt gået Bo.

Da tiden er knap vil jeg nøjes med at kopiere min kommentar på Anna Lyttigers blog:

De fleste mennesker er mod en liberal våbenlovgivning fordi de er blevet bildt ind at flere våben skaber mere vold. Det er ganske simpelt en forkert antagelse. Flere våben fører beviseligt til mindre voldelig kriminalitet, fordi a. forbryderne er mere bange for bevæbnede civile end for politiet b. folk kan forsvare sig, og ofte gør det hvis de har midlerne.

“Jamen, hvis alle har våben, så skaffer de kriminelle bare endnu større våben”. NEJ. Hvor mange eksempler har du hørt om, hvor forbrydere i det våbenliberale USA slæber kampvogne, M60 eller panserværnsraketter med, når de er ude og begå røveri eller indbrud? Et samfund hvor alle har våben er mere trygt end et samfund hvor kun forbryderne er bevæbnede, fordi det udligner det ulige magtforhold mellem forbryder og borger.

“Jaaaamen! I Amerika er der meget mere vold og kriminalitet end i Danmark”. Ja, det er der. Det skyldes at USA er langt mere multikulturalt, og sikkert også den lave grad af socialt sikkerhedsnet. Men ser man på graden af kriminalitet i de forskellige stater og amter, så er der en helt klar tendens for lavere kriminalitet i områder hvor våbenlovgivningen er mere liberal.

Anyway. Hvis staten fortsætter deres idiotiske begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder, samtidig med at volden stiger og politiet bliver mere og mere elendig til at beskytte borgerne, så bliver den generelle respekt for systemet mindre og mindre, og “selvtægt” bliver mere og mere udbredt. Det ender med at flertallet af borgere bliver kriminelle, fordi de har erhvervet sig midler til at forsvare sig selv (Det kan være noget så ligegyldigt som en pepperspray), og folk der i forvejen er kriminelle, har ikke meget respekt for andre love som de eventuelt måtte finde forkerte.

Det flyder med meldinger om folk der bliver mishandlet hvor systemet er lige til at lukke op at skide i, og hvor retfærdighed et en by i Rusland. Alligevel vil jeg gerne henvise til historien om en 17-årig som blev tævet til han besvimede, hvorefter umenneskene klippede fingeren af ham.

Dommen:

- 3 måneder til den ene

- 9 måneder til den anden

- Den tredje fik sin dom udskudt, fordi han skal “mentalundersøges”

- Den fjerede fik en såkaldt ‘ungdomssanktion‘, hvilket er en toårig “behandlingsdom” hvor man kommer på institution hvor der “arbejdes med den unges sociale adfærd, boglig indlæring og praktiske gøremål d.v.s. der vil blive opstillet mål i f.t. personlig udvikling, skolegang, uddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter” og man efterfølgende får støtte til en bolig.

Er der ét eneste menneske som kan kalde dette retfærdighed? Svinene klippede fingeren af en dreng, for helvede!

Det er efterhånden en gammel traver, men hvad helvede er der sket med vores samfund? Nogle gange overvejer jeg seriøst aldrig at flytte tilbage til Danmark, men man kan ikke uden videre vende sit land ryggen uden at gøre en indsats.

Kan i huske da jeg skrev en post om stigning af vold i Danmark? De tal som tydeligt viste at de som påstår af voldskrimineliteten er stagneret, enten er fuldt af løgn eller ikke aner hvad de snakker om?

Dengang skrev jeg også, at voldskriminaliteten var proportional med antallet af indvandrere i landet. Første graf viser antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere side 1995. Anden graf viser udviklingen i af voldskriminalitet siden 1995.

Her er hvad der fremkommer når man laver en regressionsanalyse mellem de to variable:

Grafen viser ekstremt imponerende tal.

Ved en lineær regression er korrelationskoefficient altså lig 0,914 mens en kvadratisk regression viser en korrelation på 0,991. Tallene viser med andre ord en næsten deterministisk sammenhæng mellem kriminalitet og indvandring, dvs. så godt som 100 % af stigningen i kriminalitet kan forklares med den øgede indvandring. Så ekstremt høje korrelationer finder man meget, meget sjældent inden for den sociale videnskab og selvom jeg længe har været klar over at der var en sammenhæng mellem antallet af indvandrere og graden af voldskriminalitet, havde jeg alligevel ikke drømt om en så massiv forbindelse.

Jeg håber nogen der har lidt flere læsere end jeg lægger tallene ud på deres blogs, for det dette er meget vigtig information. Jeg har personligt i sinde at følge op på dette, når der bliver lidt mere tid til rådighed.

Al information er hentet direkte hos www.statistikbanken.dk. Jeg ser meget gerne at nogen kritiserer disse fund, så vi kan få en diskussion i gang.

Da Hjemmeværnet som del af en 40 km march lagde ruten forbi vores egen lille Gazastribe, bedre kendt som Gellerup, blev de udsat for angreb af besættelsesmagten. Hjemmeværnet, der som bekendt blev oprettet efter Krigen for at forsvare Danmark mod fjender, tog naturligvis denne angreb alvorligt og forsvarede sig selv med alle midler…

Hov, det var en fejl, Hjemmeværnet forsvarede ikke nogens som helst, men tog flugten. I dagens Danmark er det nemlig ikke danskerne som bestemmer, men muslimerne, og når man sådan vælger at provokere ved at marchere ind på muslimsk land, må man forvente at blive smidt ud igen.

Hvis bevæbnede mandfolk ikke kan/vil/tør forsvare sig mod muslimske drenge med sten, er det vist på tide at vi overvejer om det overhoved er værd at opretholde denne institution.

Hele historien ærgrer mig meget, for jeg har altid haft stor respekt for Hjemmeværnet, men respekten smuldrer hos både ven og fjende, når man opfører sig som nogle skvat. Historien ender vist med at give Falkeøje ret. Måske er det på tide at de overlader ledelsen af Hjemmeværnet til ham?

Kan i huske familiefaderen fra Fyn, som blev stukket ned for øjnene af sine børn? Historien gik på at forbryderen blev frifundet på grund af en ligegyldig fejl hos politiet, omhandlende nogle forbyttede adresser.

Anden akt vidner om vores gennemført rådne retssystem. Nu har svinet og hans advokat nemlig besluttet at føre erstatningssag for uberettiget varetægtsfængsling, og som om det ikke var et hårdt nok spark lige midt i retsbevidstheden hos ordentlige borgere, så har voldssvinets forsvarer valgt at pisse op og ned af ryggen på ofret, ved ikke bare at kræve langt mere end 100.000 danske kroner i erstatning, men også ved følgende kommentar:

Jeg går ud fra, at den kniv ikke er røget om i ryggen af sig selv. Men hvem har sendt den kniv af sted? Min klient er i hvert fald frifundet, siger forsvareren.

Så lad os lige opsummere:

1. En immigrant overfalder en mand og stikker ham ned for øjnene af børnene

2. Immigranten går fri på grund af en ligegyldig opbytning af adresser

3. Immigranten og hans advokat lægger sag an mod staten

Fy for helvede. Det er folk som dem, der ødelægger folks tillid til retssystemet. Advokatens navn er forresten Mogens Juhl og han praktiserer hos Advokatfirmaet Helbing i Odense.

(Tip Hodja - som altid er det ikke noget man læser om i de landsdækkende aviser såsom Politiken, Information, Berlingeren osv. De vil hellere skrive om Obama, x-factor og sexskandaler mens vores samfund falder sammen om ørene på os)

Jeg er blevet opfordret (kommentar #5) til at kommentere på mordet på det 16-årige avisbud som de fleste vist har hørt om. Sagen er lidt anderledes end normalt, fordi overfaldsmændene angiveligt skulle være danskere, mens ofret var indvandrer. Det er dog ret svært at kunne dokumentere denne påstand ud fra andet end at aviserne skriver om såkaldt racistiske tilråb. Men som det ser ud nu, tyder det altså på at være en gruppe hvide danskere der overfaldt en muslimsk og/eller afrikansk dreng. Hvis nogen har nærmere oplysninger må de meget gerne smide en kommentar, så vi kan få det afklaret. Uanset gerningsmændenes etniske oprindelse bør de naturligvis sendes bag tremmer i meget lag tid.

Jeg formoder at jeg er blevet bed om at kommentere på sagen fordi visse hattedamer og deres tøsede mandlige fans, tror at vi islamkritikere fryder os over morderiske skinheads. Det er naturligvis noget sludder som jeg gerne vil kommentere på, derfor dette blogindlæg.

1. Sagen siger en hel masse om diskursen i kriminalitetsdebatten: Straks bliver der streget “raciiiist” når danskere overfalder ikke-danskere. De ufatteligt mange racistiske mord på danskere bliver derimod bare kaldt for overfald (punktum), selvom det er mere reglen end undtagelsen, at overfaldsmændene kalder deres ofre for danskersvin, kartoffel, fucking kuffar osv. Racisme er lige slemt begge veje, men det er ikke dansk racisme som er mest udbredt her i landet og det er trist at se medierne udnytte et tragisk mord til at propagandere dansk selvhad.

2. Retten til at bære våben til brug for selvforsvar gælder alle uanset race og etnicitet. Hvis man ellers er et ustraffet menneske der ikke vurderes at være til fare for andre, så bør man have ret til at kunne forsvare sig mod overgreb. Hvorvidt 16-årige bør have ret til at bære skydevåben, det kan jeg ikke kommentere på, da jeg ikke har nok viden om emnet til at kunne sige hvor aldersgrænsen bør ligge.

3. Islamvold mod danskere tegner sig for langt størsteparten af al vold - både racistisk og “almindelig” vold. At nogle danskere har overfaldet et udenlandsk avisbud er ikke bare en sjældenhed, det en en helt usædvanlig situation. Det gør ikke dette specifikke overfald hverken bedre eller værre for familien, men det tegner heller ikke et billede af dansk vold. Hvis flere lignende overfald derimod sker i fremtiden vil det dog tegne et billede, nemlig endnu et bevis på at det multikulturelle samfund ikke kan eksistere uden enorme konflikter grupperne imellem, og derfor bør undgås. Det er jo meget pænt at drømme om fredelig sameksistens, men det er bare aldrig sket før i verdenshistorien.

Læs i øvrigt Borgerlig Bums’ framragende analyse.

Tidligere skrev jeg om den enorme stigning der har været i kriminalitet i Danmark, denne stigning ser også ud til at gælde for børn. I sit seneste blogindlæg henviser Søren pind til en noget overset spørgeskemaundersøgelse foretaget af CASA der omhandler kriminalitet mod børn i Københavns Kommune. Da undersøgelsen er for lang til at de fleste vil læse den og da jeg er stor fan af statistik vil jeg her opsummere analysens nøgletal.

Antal gange børn og unge har været udsat for kriminalitet i løbet af det sidste år

Hele 47 % har altså været udsat for mindst et af disse overgreb alene i løbet af bare ét år

Man har ikke tidligere foretaget lignende analyser i København, men en mindre analyse blev i 2002 foretaget på fem skoler i Valby, og ved en sammenligning af samme skoler kan det konstateres at tyveri er steget med 74 %, trusler med 24 %, vold med 45 % og røveri med 75 %. Valby har nogenlunde samme kriminalitetsrate som gennemsnittet i København og må derfor formodes at være rimelig repræsentativ for resten af kommunen.

Analysen henviser desuden til, at de færreste børn ville melde et overfald eller et tyveri til politiet, derfor kan vi godt forvente at de tal vi ser i kriminalstatistikkerne kun er toppen af isbjerget.

Analysen kunne have givet os nogle gode tal omkring både ofrenes of bøllernes kulturelle ophav, men desværre spurgte spørgeskemaerne udelukkende til hvorvidt forældrene var født i Danmark. Det gør det både umuligt at sortere i eks. briter og iranere, men det betyder også at en stor del af de børn med fremmed oprindelse vil blive inkluderet i gruppen af danskere, fordi mange indvandrerbørn  efterhånden tilhører 3. eller 4. generation.

Fyens Stiftstidende bringer en rystende historie om en helt almindelig dansk familie der var så uheldig at blive involveret i et bilsammenstød. Heldigvis var sammenstødet udelukkende af materiel karakter, hvilket jo normalt kan ordnes gennem de respektive forsikringsselskaber. Men når den anden involverede bil blev ført af en gruppe af vores nye kulturberigende venner, så er sagen en helt anden.

Kulturberigerne overfalder faderen som de stikker ned, berøver og truer med alverdens ulykker. I retten truer gerningsmændenes familie endnu en gang familien, med både halshugning og nedskydning, hvorfor familien ikke tør udpege knivstikkeren. Sagen kan ikke gå om, fordi ingen har informeret dommer og domsmænd om truslerne, hvorfor den i stedet bliver anket.

Herefter går familien i opløsning, faderen bliver indlagt på et psykiatrisk hospital og børnenes venner falder fra og for at føje spot til skade, bliver ankesagen afvist på grund af en administrativ fejl.

Desværre foregår lignende oplevelser dagligt i vores ellers så fredelige og omgængelige samfund. Danmark i dag er et samfund der, lige som familien, gennemgår en komplet opløsningsproces. Hvor almindelige, lovlydige borgere er magtesløse overfor de mest perverterede overgreb fra de mest uciviliserede landes menneskelige affald og hvor det system som skulle forsvare os er lige så magtesløst, på grund af et magthavernes elendige forvaltning af vores fælles samfund og dets love.

Artiklen kan læses i sin fulde længde her. Tak til deen for henvisning til artiklen.

Pajamas Media bringer følgende artikel, skrevet af B. Daniel Blatt:

Just over two years ago, Jacob Robida, a troubled 18-year-old who lived in a room filled with weapons, Nazi flags, and anti-Semitic writings, walked into Puzzles Lounge, a gay bar in New Bedford, Massachusetts. After presenting a fake ID to the bartender and finishing off a drink, he asked if it was a gay bar.

Upon learning that it was, he ordered a second drink. Then he went to the back of the bar and started swinging a hatchet at bar patrons, striking two. When others tried to wrestle him to the ground, he pulled out a gun and shot one person in the face, another in the head (twice), and a third person in the abdomen.

After fleeing the scene, he was cornered by police in Arkansas, where he shot and killed a policeman and his 33-year-old girlfriend before being shot and critically wounded by officers. He died later at a Missouri hospital.

The situation might have turned out differently had the bartender or a patron brought a handgun to the bar that night. Let’s say that in response to an increase in anti-gay violence, gay groups and individuals like the Puzzles Lounge bartender had joined the Pink Pistols, a group which advocates “gun ownership and training in the proper use of firearms by gay people.” Imagine that after participating in the program offering instruction from the National Rifle Association in the defensive use of firearms, this particular bartender decided to keep a handgun hidden behind the bar. Instead of two people dying and three suffering serious wounds that night, the only person to die might have been Robida. As soon as the bartender realized Robida was up to no good, he could have pulled out his gun and said, “You may think gay people are just pansies who sing showtunes, but unless you drop your weapons, this Colt here will teach you a whole new meaning of ‘Hello, Dolly.’”

It’s not just the line that makes this scenario seem a bit far-fetched. I would daresay that few gay bartenders are trained in the use of firearms. And Pink Pistols appears to be the only gay group which encourages gay people to use firearms for self-defense against hate crimes.

The national gay groups, never eager to be out of sync with the agenda of the American left, would likely not be willing to promote the responsible use of firearms, an issue associated with conservatives and the GOP. I could find no reference to gun rights on the website of the Human Rights Campaign (HRC). In 2004, the National Gay and Lesbian Task Force “expressed concern” that Vice President Cheney was delivering the keynote address at the annual meeting of the National Rifle Association (NRA). Their release included quotes from several groups critical of the NRA and firearms.

These groups didn’t consider the fact that gay people use firearms to defend themselves against hate crimes. Instead of addressing the firearms issue, HRC President Joe Solmonese claimed the attack in New Beford was a reminder of the need for a federal hate crimes law. What he didn’t mention was that Massachusetts, the state where the attack occurred, already has hate crimes legislation on the books.

Indeed, according to the Massachusetts Department of Education, “Hate Violence Should Be Charged Under At Least 3 Statutes,” with the state’s Hate Crimes Penalties Act providing penalties for those who assault a person because of his sexual orientation (among other qualifiers). If those laws didn’t deter Robida, it’s highly unlikely that a federal law would have. But he might have been more hesitant to attack the bar had he known he would have faced a bartender or patron with a firearm.

However, given Massachusetts’s strict control laws, it’s less likely that a law-abiding citizen would possess a firearm. In 1998, the Bay State enacted a law which the Gun Owners’ Action League, a firearms association in Massachusetts, called the “worst in the nation.” (Meanwhile, the Brady Center to Prevent Handgun Violence, a group which advocates gun control, sees that state as “implementing the nation’s strongest gun-safety regulations.”)

The problem with such laws is that they only deter law-abiding citizens from owning firearms. Just as Massachusetts hate crime statutes didn’t prevent Robida from singling out a gay bar for attack, gun laws didn’t stop Robida from acquiring a weapon and using it there.

Massachusetts isn’t the only jurisdiction with strict gun control laws. The District of Columbia also has “an unusually strict gun control law.” That law is currently under review in the Supreme Court in the case, District of Columbia v. Heller.

In its brief in that case, the Pink Pistols notes “the long history of hate crimes and violence directed at the LGBT community” and contends that “for certain LGBT individuals, the possession of firearms in the home is essential for a sense of personal security.” And not just gay people. Countless Americans own firearms so they can feel more secure in their homes.

With studies showing lower crime rates in states that allow individuals to obtain permits to possess concealed weapons, it’s clear that giving law-abiding citizens greater freedom to own firearms means increased opportunities for self-protection. And that’s true for gay people as much as it is for society at large.

To repeat: Gun control laws in Massachusetts did not prevent Jacob Robida from acquiring a gun, and hate crime laws did not deter him from entering a gay bar in New Bedford and shooting several patrons.

Just as citizens of other states have used firearms to protect themselves from attack (particularly in their homes), gay people could use firearms to protect themselves. Indeed, greater respect for gun rights might better protect gay people than hate crimes laws.

There is no evidence that hate crime statutes prevent hate crimes. At the same time, there is evidence that increased levels of gun ownership reduces crime.

If gay activists see hate crimes as a pressing problem in our community, they might better be served not by laws which single out gay people for protection, but by laws which benefit all citizens.

Restrictive gun laws, like the statute at issue in D.C. v. Heller, prevent all law-abiding citizens, including gay men and lesbians, from protecting themselves in their own homes. For the sake of gay Americans — and all Americans — it’s time to repeal restrictive gun control laws and adopt ones which allow citizens to own firearms and use them responsibly.

B. Daniel Blatt blogger på GayPatriot.

Her er nogle af de mest alvorlige tendenser i samfundsudviklingen. De er hentet fra statistikbanken og viser en klar tendens i stigningen i volden i Danmark. Når nogle interessegrupper påstår at volden er stabil, så er det en sandhed med modifikationer. Den særligt grove vold har været nogenlunde konstant siden 1995, men både voldtægt, “simpel” vold og alvorligere vold er steget i helt ekstrem grad.

Ser man over en længere tidsperiode er det kun den aggregerede vold som er optegnet hos Danmarks Statistik. Den ser således ud:

Volden er altså fordoblet de seneste 16 år mens befolkningstallet kun er steget med 5,5 procent. At antallet af voldstilfælde næsten er deterministisk korreleret med antallet af immigranter og efterkommere af immigranter fra varmere himmelstrøg, er en anden sag. Pointen er at vi ikke kan forvente at politiet kommer og redder os når vi er i problemer. De kommer dog gerne bagefter og undersøger sagen, og opklaringsprocenten er da heller ikke blevet lavere end den altid har været.

Hvornår blev det egentlig almindelig opfattelse at folk ikke skulle have lov at forsvare sig mod overgreb? Det har jo aldrig været myndigheders opgave at de skulle beskytte os, de skulle kun opklare forbrydelsen efterfølgende.