Retten til selvforsvar

Følgende indlæg kan dd læses på JP.dk

NÅR MAN læser i avisen om de sager, hvor almindelige mennesker har ringet forgæves efter politiet, er der virkelig grund til at skærpe opmærksomheden.

At almindelige mennesker kan leve i forvisning om, at politiet kommer til undsætning, hvis man har indbrud eller bliver overfaldet, er en rettighed, der er lige så basal, som den er nødvendig, for at et samfund skal kunne fungere.

For hvad bliver konsekvensen, hvis flere og flere mennesker føler, at politiet ikke beskytter dem? Svaret er både oplagt og skræmmende, for hvem vil blot acceptere, at voldelige mennesker til hver en tid kan bryde ind hos dem og gøre, hvad de har lyst til, uden at politiet kommer?

Hvis ikke almindelige borgere i dette land kan forvente, at politiet beskytter dem, så er de ganske simpelt nødt til at beskytte sig selv.

Det er ikke en gang selvtægt, for selvtægt betyder, at man ”tager sig selv til rette”, men hvis ikke man kan forvente, at der er andre, som ”tager til rette”, så er det ikke længere selvtægt, men simpelt hen selvforsvar.

Alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, men hvis man skal forsvare sig mod eksempelvis bander, som bryder ind i ens eget hjem og truer ens familie, så er man nødvendigvis nødt til at have midlerne til at forsvare sig selv.

Lemp våbenlovgivningen
Derfor vil en nødvendig konsekvens af, at politiet ikke kan forsvare borgerne, være, at man lemper våbenlovgivningen, så borgerne får midlerne til at forsvare sig selv.

Før man bryder ud i hånlatter og vrængen over amerikanske tilstande, så overvej følgende: Der er i de seneste år sket en markant stigning i voldelig kriminalitet, hvor også flere almindelige familier har oplevet, at der er dukket personer op i deres hjem, som har truet og tæsket dem for at få penge.

Hvad skal disse mennesker gøre, og hvad skal andre mennesker gøre for at imødegå dette? Skal man sidde med foldede hænder og tage, hvad der kommer?

Jeg tror, at de fleste mennesker vil foretrække, at politiet kunne beskytte borgerne og sikre trygheden i samfundet, men når det nu ikke er tilfældet, hvad er mulighederne da?

Af Bo Grünberger, stud. theol.

Godt gået Bo.

Da tiden er knap vil jeg nøjes med at kopiere min kommentar på Anna Lyttigers blog:

De fleste mennesker er mod en liberal våbenlovgivning fordi de er blevet bildt ind at flere våben skaber mere vold. Det er ganske simpelt en forkert antagelse. Flere våben fører beviseligt til mindre voldelig kriminalitet, fordi a. forbryderne er mere bange for bevæbnede civile end for politiet b. folk kan forsvare sig, og ofte gør det hvis de har midlerne.

“Jamen, hvis alle har våben, så skaffer de kriminelle bare endnu større våben”. NEJ. Hvor mange eksempler har du hørt om, hvor forbrydere i det våbenliberale USA slæber kampvogne, M60 eller panserværnsraketter med, når de er ude og begå røveri eller indbrud? Et samfund hvor alle har våben er mere trygt end et samfund hvor kun forbryderne er bevæbnede, fordi det udligner det ulige magtforhold mellem forbryder og borger.

“Jaaaamen! I Amerika er der meget mere vold og kriminalitet end i Danmark”. Ja, det er der. Det skyldes at USA er langt mere multikulturalt, og sikkert også den lave grad af socialt sikkerhedsnet. Men ser man på graden af kriminalitet i de forskellige stater og amter, så er der en helt klar tendens for lavere kriminalitet i områder hvor våbenlovgivningen er mere liberal.

Anyway. Hvis staten fortsætter deres idiotiske begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder, samtidig med at volden stiger og politiet bliver mere og mere elendig til at beskytte borgerne, så bliver den generelle respekt for systemet mindre og mindre, og “selvtægt” bliver mere og mere udbredt. Det ender med at flertallet af borgere bliver kriminelle, fordi de har erhvervet sig midler til at forsvare sig selv (Det kan være noget så ligegyldigt som en pepperspray), og folk der i forvejen er kriminelle, har ikke meget respekt for andre love som de eventuelt måtte finde forkerte.

Der er flere og flere eksempler på ældre danskere som har grebet til selvforsvar når de er blevet overfaldet af kulturberigere. Gid den tendens fortsætter, og måske breder sig til den lidt yngre del af befolkningen. Her er nyeste fortælling om ægteparret Wachtell:

- Det hjælper på hele oplevelsen, at vi ikke bare var passive, men gik til angreb mod dem, siger Gete Wachtell og viser de tre blå mærker, hun har fået på sin højre arm. Mærkerne kom, efter hun kastede sig over den ene røver, tog fat om hans hættetrøje og strammede til.

- Jeg kunne pludselig høre, at han ikke kunne få vejret, så slap jeg og skubbede ham i stedet ned ad trapperne, siger den 68-årige kvinde og peger på trappen ned til kælderen. Her havde hendes mand allerede skubbet den første røver ned, og nu lå de to mænd så i kælderen, mens den tredje røver pludselig trak en pistol.
Det fik ægteparret til at ændre taktik.

– Jeg skiftede fra at råbe meget højt, til pludselig at tale stille og roligt til ham. Jeg bad ham bare om at tage benene på nakken, og det gjorde han så, siger Paul Wachtell, som er tidligere medlem af Farum Byråd. Røverne fik intet med fra hjemmet.
De tre unge mænd havde forud for overfaldet banket på døren og spurgt efter en ’Katrine’. Ret hurtigt havde Paul Wachtell regnet ud, hvad det gik ud på og bad dem forsvinde.
Det fik den første fyr til at slå ham i hovedet med en knytnæve, så det begyndte at bløde. De tre røvere brusede ind, mens Gete Wachtell løb ind på kontoret, låste døren og ringede efter politiet.

Troede vi var lette ofre

– Jeg var virkelig vred. Råbte og skreg ad dem, og vi var rigtigt oppe at slås. Det tror jeg, kom bag på dem. De havde regnet med, at vi var et let offer. To gamle flødeboller som os, griner Paul Wachtell og smiler til sin kone gennem 43 år.

– Hun slår en proper næve, min kone. I skulle have set hende, hun var som en løve. Det vidste jeg ikke slet ikke. Nu tør jeg aldrig mere tale frækt til hende, griner Paul Wachtell.
Det er i det hele taget med stort overskud, smil og kække bemærkninger parret forklarer om det grimme overfald.

- Men tag ikke fejl af vores glade måde at være på. Det dækker over den choktilstand, vi i virkeligheden er i, siger Paul Wachtell med alvor i stemmen. Han er født og opvokset i USA, hvorfra han også var udsendt som elitesoldat under Vietnamkrigen. Han mener dog ikke, det var de erfaringer, der fik ham til at kaste sig over røverne.

Grænseoverskridende

Nu vil parret bruge den næste tid på at komme ovenpå igen. De har ikke taget imod krisehjælp, men henviser til de mange venner og bekendte, som har lovet at hjælpe. Også politiet har lovet hjælp, og i det hele taget er ægteparret meget glade for politiets indsats i sagen.

- Det er forfærdeligt at blive overfaldet i sit eget hjem. Det er virkelig grænseoverskridende. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis Paul havde været på arbejde.
Men selv om overfaldet har sat sine spor i de to, bliver de boende.

– Jeg tror, naboerne er mere nervøse, end vi er. De varyler kommer jo ikke igen. Vi gav dem kamp til stregen, slutter ekspolitikeren.

Det er virkelig en historie som kan få smilet frem. To ældre mennesker der både kan finde ud af at forsvare sig, og som heller ikke render tudende til psykolog efter oplevelsen. Det er stolte mennesker som vort land kogt kunne bruge mange flere af.

Jeg aner ikke hvor de bor, ellers havde de sgu modtaget blomster og en ordentlig pakke chokolade fra undertegnede fordi deres fortælling vidner om at der stadig findes stolte mennesker, selv i vor tøsede psykolog-tider. Jeg håber ikke de tilhører et uddøende folk.

Update: Hvis du er med på at sende en lille erkendtlighed til parret, kan du gøre det via Paypal nedenfor. Paypal gør et stort nummer ud af at man er anonym, og at de ikke videregiver navn og kontonummer. Man kan naturligvis sagtens selv sende dem noget, uden om denne indsamling, hvis det er det man vil.

Alt der bliver indsamlet går direkte til blomster & chokolade og andre dejlige sager, afhængigt af det indsamlede beløb. Har man noget bestemt i tankerne (såsom det medfølgende kort), kan det naturligvis også tages til efterretning.

LINK FJERNET! PAYPAL OG AMERIKANSK LOV KAN RENDE MIG ET VIST STED! (se kommentar #20)

Indsamlingen løber til søndag, så der ikke går alt for lang tid. Derefter bruger jeg hvad der er blevet indsamlet, plus egen donation, samt skriver et indlæg her på bloggen om forløbet.

Update: Artiklen er flyttet til toppen af siden.

Update igen: Jeg er åbenbart ikke den eneste som er træt af PayPal.

86-årig låste tricktyve inde

Den slags ældre damer kunne vi godt bruge nogle flere af

Tidligere skrev jeg om den enorme stigning der har været i kriminalitet i Danmark, denne stigning ser også ud til at gælde for børn. I sit seneste blogindlæg henviser Søren pind til en noget overset spørgeskemaundersøgelse foretaget af CASA der omhandler kriminalitet mod børn i Københavns Kommune. Da undersøgelsen er for lang til at de fleste vil læse den og da jeg er stor fan af statistik vil jeg her opsummere analysens nøgletal.

Antal gange børn og unge har været udsat for kriminalitet i løbet af det sidste år

Hele 47 % har altså været udsat for mindst et af disse overgreb alene i løbet af bare ét år

Man har ikke tidligere foretaget lignende analyser i København, men en mindre analyse blev i 2002 foretaget på fem skoler i Valby, og ved en sammenligning af samme skoler kan det konstateres at tyveri er steget med 74 %, trusler med 24 %, vold med 45 % og røveri med 75 %. Valby har nogenlunde samme kriminalitetsrate som gennemsnittet i København og må derfor formodes at være rimelig repræsentativ for resten af kommunen.

Analysen henviser desuden til, at de færreste børn ville melde et overfald eller et tyveri til politiet, derfor kan vi godt forvente at de tal vi ser i kriminalstatistikkerne kun er toppen af isbjerget.

Analysen kunne have givet os nogle gode tal omkring både ofrenes of bøllernes kulturelle ophav, men desværre spurgte spørgeskemaerne udelukkende til hvorvidt forældrene var født i Danmark. Det gør det både umuligt at sortere i eks. briter og iranere, men det betyder også at en stor del af de børn med fremmed oprindelse vil blive inkluderet i gruppen af danskere, fordi mange indvandrerbørn  efterhånden tilhører 3. eller 4. generation.

Fyens Stiftstidende bringer en rystende historie om en helt almindelig dansk familie der var så uheldig at blive involveret i et bilsammenstød. Heldigvis var sammenstødet udelukkende af materiel karakter, hvilket jo normalt kan ordnes gennem de respektive forsikringsselskaber. Men når den anden involverede bil blev ført af en gruppe af vores nye kulturberigende venner, så er sagen en helt anden.

Kulturberigerne overfalder faderen som de stikker ned, berøver og truer med alverdens ulykker. I retten truer gerningsmændenes familie endnu en gang familien, med både halshugning og nedskydning, hvorfor familien ikke tør udpege knivstikkeren. Sagen kan ikke gå om, fordi ingen har informeret dommer og domsmænd om truslerne, hvorfor den i stedet bliver anket.

Herefter går familien i opløsning, faderen bliver indlagt på et psykiatrisk hospital og børnenes venner falder fra og for at føje spot til skade, bliver ankesagen afvist på grund af en administrativ fejl.

Desværre foregår lignende oplevelser dagligt i vores ellers så fredelige og omgængelige samfund. Danmark i dag er et samfund der, lige som familien, gennemgår en komplet opløsningsproces. Hvor almindelige, lovlydige borgere er magtesløse overfor de mest perverterede overgreb fra de mest uciviliserede landes menneskelige affald og hvor det system som skulle forsvare os er lige så magtesløst, på grund af et magthavernes elendige forvaltning af vores fælles samfund og dets love.

Artiklen kan læses i sin fulde længde her. Tak til deen for henvisning til artiklen.

Jeg skrev tidligere om Guldsmeden Preben Randløw, som havde lagt en video af en røver der slog hans kone, ud på Youtube. Preben Randløw håbede at nogen ville kunne genkende forbryderen så svinet kunne få sin straf. Randløw havde nok ikke regnet med at det var ham selv som skulle i retten, for nu har Datatilsynet politianmeldt hans firma for brud på Persondataloven. Ja, hvorfor skal man dog bruge ressourcer på at finde og straffe forbryderen, når ofret er lettere at få fat på?

Det er sandelig ikke let at være lovlydig boger i dette land, når man bliver pisset op og ned af ryggen, først af en voldelig røver og dernæst af myndighederne. Den bedste kommentar til denne tåbelige sag er Randløws egen:

Det, jeg har gjort, er forbudt i dette land. Men loven er skruphamrende forkert og må laves om

Røveren er så vidt vides stadig på fri fod.

Se videoen og meld det til Preben Randløw til hvis du ved noget. Det skal han ikke slippe godt fra.

Det er i øvrig helt utilstedeligt at ikke en gang guldsmede, der ellers er meget udsatte for røverier, har lov at have et skydevåben i butikken.

Sandra Hulsey didn’t expect her life to change in a hardware store parking lot. “ … The guy just came up and pushed me real hard with a force, like it was a car that hit me. And he was just yanking my purse … .” The suspected purse snatcher probably did not notice Hulsey’s husband, Norman, loading wood into their pickup truck. Norman grabbed his shotgun from the truck and fired a single shot, causing the suspect to run. “The sound of the shotgun and that dude burning off—it was funny,” said a witness. The suspect flagged down a police officer. “The suspect runs up to the police car saying, ‘Let me in. They are shooting at me’,” said the responding deputy. Nobody was injured.

(ABC-KTRK, Houston, TX, 11/02/07)

Flere gode historier hos NRA.

Se denne yderst interessante udsendelse om kriminalitet og våbenlovgivning.

Citeret fra Hodjas Blog:

Salih og Ercan troede de skulle røve Kevin og Michaels skuldertaske. Men da de overfaldt de unge tyskere med slag, trak Michael i angst en kniv og stak Salih, der døde kort efter.

Michael bliver ikke anklaget, da han handlede i nødværge.

Salihs kammerater forstår slet ikke, at han skulle dø:

Der Marrokaner war sehr beliebt. „Er war ein begeisterter Fußballer, ging sechsmal die Woche zum Training“, sagt sein Kumpel Karim. Den Überfall können sich die Freunde nicht erklären. Eine Frage quält sie: „Warum nur musste man ihm so brutal in den Brustkorb stechen?“

Det er en lille nyhed som skaber glæde, af to årsager:

1. Endelig er der en som forsvarer sig selv. Michael bekæmper de kriminelle som intet godt havde i sinde, og han skilte Tyskland af med én af disse typer. Det kan være at andre kriminelle tænker sig om en ekstra gang inden de forsøger noget lignene.

2. Michael slap for både straf og for at blive trukket gennem hele retssystemet, da han handlede i nødværge.

Historien er i øvrigt et udmærket eksempel på, hvorfor staten ikke skal forbyde lovlydige borgere at bære kniv.