Om bloggen
Alt for længe er danskerne blevet opdraget i den overbevisning, at vold er ubetinget dårligt, at kun staten kan og bør udøve det nødvendige forsvar af individet, men de fleste ved samtidig udmærket, at staten ikke kan være alle vegne og oftest først tropper op når forbrydelsen er begået.
Denne blog har til formål at diskutere retten til selvforsvar, med fokus på at udbrede den holdning, at ethvert menneske er berettiget til at kunne forsvare sig selv og sine kære mod overgreb, både fra staten og fra individer eller grupper som ønsker at foresage skade. Det er hensigten at åbne en diskussion om i hvor høj grad den nuværende lovgivning begrænser disse basale rettigheder. Der vi blive frembragt nyheder og analyser fra såvel indland som udland, der enten dokumenterer eller dementerer den almindelige opfattelse af en mere liberal lovgivning på området for våben og selvforsvar.
Yderligere er bloggen oprettet som en beskeden, støtte til de mennesker som har taget sagen i egen hånd og handlet hvor politiet ikke har været i stand til at gribe ind, men som efterfølgende er blevet slæbt i retten for udøve denne fundamentale ret. Herunder kan nævnes den fynske urmager Michael Woollhead, som i sin karriere var blevet berøvet hele syv gange. Han blev idømt seks måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, efter at have havde skudt mod to røvere i sin egen butik. Dog blev han frifundet for selve skyderiet, som blev anset for at være nødværge, men hvorfor dømmes han for besiddelse, når retten samtidig tydeligt har tilkendegivet, at Michael Woollhead var i sin fulde ret til at forsvare sig? Kan skyldes en vis grad af inkonsistens i loven?
Et andet forbillede for bloggen her, er Bernard Hugo Goetz fra New York, USA. Han blev kendt som ‘The Subway Vigilante’ da han i december 1984 skød og sårede fire hærdede bandemedlemmer som var ved at berøve ham. Efter en fængselsdom på et halvt år, bunkevis af samfundstjeneste og en mindre bøde lever Bernhard Goetz stadig i New York, nu med en gæld på 43 millioner USD til den ene af røverne, Darrell Cabey, efter et civilt søgsmål.
Goetz sad i en situation som de fleste danskere efterhånden kan genkende. Men hvor de fleste havde givet deres penge og taget de tæv der måtte komme, så handlede han som ethvert menneske instinktivt burde handle, hvis ikke det var for mange års indoktrinering: Han forsvarede sig. Men straffen var hård, og i dag lever han en tilværelse som er de færreste forundt. Den gang, da Goetz skød de fire voldsmænd, lød der et sus gennem New York. Byen var rendt over ende af voldskriminalitet og mere end havdelen af newyorkerne støttede manden. Få år senere, da kriminalitetsraten faldt drastisk i New York , anses han af mange for at være kynisk og usympatisk. Men er man usympatisk når man forsvarer sig selv overfor brutale overfald? Læs mere om Goetz-episoden i dette indlæg.
Den grundlæggende holdning her på bloggen er, at ethvert menneske, som ikke tidligere er dømt for udøvelse af uprovokeret vold, bør have ret til:
1. At bære våben i områder hvor myndigheder ikke kan beskytte individet.
2. At anvende fysisk magt overfor aggressorer. I nødtilfælde dødbringende magt.
3. At blive dømt på sine handlinger, ikke efter dogmatiske principper om at kun staten kan beskytte individet.
En mere dybdegående diskussion om disse tre punkter vil blive et af omdrejningspunkterne på denne blog.
Velkommen til.
Ville tilføje den til politiklisten, http://politik.blogbot.dk/ , men dit feed, http://rettentilselvforsvar.wordpress.com/feed/ , har det dårligt, formentlig grundet et ø i en titel-kodning.
Hej Kimpo. Tror du jeg kan ordne det problem, eller ligger fejlen hos wordpress.com?
Der er et felt til højre på dine poster (når du poster eller redigerer i dem) som hedder post slug, klik på plusset og se hvad der står, hvis det ikke er engelske bogstaver, men danske eller html-krams med og-tegn, så ret det til alm. bogstaver.
Røveri-statistik kan f.eks. rettes til Roeveri-statistik.
Måske hjælper det, et eller andet sted har wp ædt noget forkert, wordpress.com har før haft problemer med danske tegn.
Altså, du skal gå dine ret få poster igennem for hvad der står i post slug. Derefter muligvis billedtekster el. lign. Man kan ikke regne med at man bare kan kopiere ind som man gør i word.
Tak for hjælpen. Jeg må gå posterne igennem. Problemet er, at jeg skriver mine indlæg i Window Live Writer (http://windowslivewriter.spaces.live.com/) og det er meget sandsynligt, at det ikke konverterer danske tegn til HTML kode.
Nej, kære Maltesen.
Jeg har ikke overvejet at flytte til USA for jeg holder meget af Danmark. Vi kan jo ikke alle hade vores hjemland, vel Maltesen?
At flertallet af danskerne skulle finde amerikanernes liv “bindegalt”, det må vist bunde i din uvidenhed om danskerne.
Men, kære Maltesen. Betyder det store antal af våben i Kanada netop ikke, at det ikke er antallet af skydevåben der er problemet, men andre faktorer?
Du siger desuden at danskerne ikke er gale. Hvorfor skulle vi så ikke have ret til at beskytte os mod dem som er gale?
Sidst: Jeg linker selv til NRA her på bloggen, men jeg tvivler på at danskere har nogen fordel af at melde dig ind i foreningen i og med at vi ikke er amerikanere. Men deres hjemmeside har mange fornuftige informationer, du skulle tage et smut forbi og læse lidt om hvad de står for.
Jamen hvis de er europæiske i deres “livsanskuelse” (hvad du så end mener med det) og de kan finde ud af at have våben, så kan vi, europæiske danskere jo også. Du har lige modsagt dig selv.
Jeg har set alle Michael Moores film, det var god underholdning. Jeg har også lige være i biografen og set Rambo 4. Den var bedre. Men hvad har fiktionsfilm at gøre med en politisk diskussion?
Moore fremstår i øvrigt ikke specielt sympatisk når han udstiller en gammel mand der har både kræft og alzheimers, og beskylder ham for mordet på en lille pige. Moore lever fedt på at fremstille og misbruge følelser, mens andre vælger at forholde sig til fakta. For eksempel at pigens morders forældre var elendige forældre.
Hej, jeg har nøjagtig de samme synspunkter som du udtrykker i bloggen. Det er grotesk at når staten ikke kan/vil beskytte enhver lovlydig borger mod livsfarlige overgreb fra kriminelle, at den så slår så hårdt ned på dem som nægter at acceptere at være offer.
Statens opgave bør være at sørge for at det aldrig eller i hvertfald sjældent kommer så langt men det har den fejlet i og nu må der gøres noget for retsbevidstheden. De polikere og borgere, som ikke oplever disse overgreb men blot hører om dem, bliver forfærdet et øjeblik, blot at vende tilbage til deres rosenrøde luksustilværelse, bliver nød til at acceptere at trusler, overgreb og angst er blevet hverdag for rigtig mange sagesløse medborgere.
Hej C.A.T
Jeg kan jo ikke sige så meget andet end at jeg er glad for ikke at være alene
Det er ikke statens opgave at forsvare folk, det er folks egen opgave. Naturligvis skal der være politi til efterfølgende at opklare sager og forhindre umiddelbare forbrydelser, og der skal være militær til at forsvare os ud af til. Men staten hverken kan eller bør være alle steder hele tiden, den bør derimod undlade at fratage os retten til at forsvare os der hvor vi er.