Sådan gør man i andre lande, eller en hyldest til frihedens og fornuftens sidste bastion
Lad mig fortælle dig om et europæisk land hvor samfundet ledes af fornuft og hvor folket er frit. Det er landet hvor indkomstskatten er 15 % og hvor bilafgifter er ikke-eksisterende. Det er et land som har haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 6,4 % siden 2005 (2008 endnu ikke offentliggjort). Landet hvorfra en stor del af verdens smukkeste piger kommer. Landet hvor verdens bedste øl flyder i hanerne på de lokale pubs, pubs hvor det stadig er tilladt at ryge sine cigaretter eller cigarer indenfor.

Tatana Kucharova: Miss World 2006
Du har måske gættet hvad det er for et land jeg taler om? Nemlig! EU-kritikeren og miljøskeptikeren, Václav Klaus’ hjemland: Den Tjekkiske Republik, landet som indtil for kun 20 år siden var underlagt et totalitært kommunistisk regime.
At Tjekkiet er et fantastisk land, er normalt ikke det danskere har i tankerne når de hører navnet. Mange tænker på fattige østeuropæiske landsbyer, med billig vodka og fattige, lusebefængte gadebørn, eller som et ferieland befolket af turister og påtrængende sælgere i Prags midte. Men de som har taget sig tiden til at lære landet at kende, ved bedre. De ved at der findes få storbyer som Prag, hvor man kan færdes trygt i alle kvarterer, på alle tider af døgnet, hvor de folk man møder på diskotekterne og pubberne er ude for at more sig, ikke for at slås eller fægte med knive.
Der er dog én ting som kun få er klar over, selv blandt folk som kender landet godt: Tjekkiet er også landet som kan konkurrere med flere amerikanske stater når det kommer til våbenlovgivning.
Mange tænker på Schweiz når man skal give et eksempel på et europæisk land med en liberal våbenlov – det var jo trods alt landet som Michael Moore nævnte i sin propagandafilm, “Bowling For Columbine” (filmen hvorfra de fleste danskere vist har deres begrænsede “viden” om skydevåben). Måske nævnte han Schweiz fordi han er uvidende, måske fordi han ikke ønskede at fortælle om Tjekkiet, landet med Europas absolut frieste våbenlov. Herunder beskrives situationen i Tjekkiet, som primært er min oversættelse til dansk fra den engelske Wikipedia (med egne understregninger). Hvis nogen ønsker at at kopiere oversættelsen til den danske Wiki skal de være velkomne.
Skydevåben i Tjekkiet
I Tjekkiet er skydevåben opdelt i fire kategorier:
Kategori A: Begrænsede skydevåben med tilbehør
Omfatter fuldautomatiske våben, militære våben, militær ammunition, visse typer ammunition såsom hulspidsprojektiler og andre udvidende patroner. Tilbehør såsom lyddæmpere eller lasere falder også ind under denne kategori.
Kategori B: Våben som kræver tilladelse
Omfatter semiautomatiske håndvåben, enkeltskuds- og semiautomatiske ”center fire” rifler og semiautomatiske militære.
Kategori C – Våben som kræver registrering
Omfatter enkeltskud ”rimfire” rifler og små kaliber rifler.
Kategori D – Våben til rådighed for voksne over 18
Omfatter luftrifler, mekaniske våben, reproduktioner og andre våben der virker ved undertryk.
For at kunne eje kategori A, B og C skal man indhente en tilladelse, mens våben i kategori D kun forudsætter at man er fyldt 18 år. Der er fire kategorier af våbentilladelser, men disse må ikke forveksles med ovenstående våbenkategorier.
A – For våbensamlere
B – Til sportsskydning
C – Til jagt
D – Til job
E – Med henblik på selvforsvar
F – Med henblik på pyroteknisk forskning
At opnå licens A, B eller C skal man fyldt 18 år. Under særlige omstændigheder skal man kun være 15, hvis man er medlem af en sportsklub, eller 16, hvis man modtager jagtundervisning i skolen. For at opnå licens, D eller E (nu kommer det interessante), skal man være fyldt 21. At opnå licens kræver at man består skriftlige og mundtlige eksamener som omhandler våbenlovgivningen, samt en skydeprøve. Den skriftlige eksamen kræver særlig score forskellige for hver licens. A, B, C er de nemmeste mens E er den sværeste, som kræver en score på næsten 100%. Den mundtlige eksamen er med henblik på at teste vedkommendes generelle viden om skydevåben. Skydeprøven kræver særlige scores med standard pistolmål fra 10 meters afstand. Kravene til licens D er somregel fra 15 meter. Hele proceduren er generelt ikke vanskeligt og bedømmerne dømmer normalt præstationen ret liberalt.
Efter at have bestået prøverne ansøger man om våbenlicens på politistationen. Hvis man ikke har pletter i straffeattesten, og man ikke har haft problemer med stoffer eller alkohol, udstedes licensen normalt indenfor efter et antal uger.
Det er desuden også nødvendigt at fremlægge en lægeattest som godkender at man er fysisk og mentalt egnet til at eje og bære et våben. Det er helt op til den pågældendes læge, om han insisterer på at gennemføre en psykologisk test. Det sker dog sjældent i praksis.
Hvis man scorer høje nok points, kan man modtage flere licenser for flere kategorier samtidig. Typisk søger man om at få E-og B-kategorier, da de dækker de fleste behov.
Anskaffelse af våben
A, B, C og E kategorierne tillader basalt set vedkommende at købe indenfor alle våbenkategorier. I tilfælde af licens A, er det normalt kun tilladt at holde våbenerne hjemme. Ved kategori B er det tilladt af bruge våbenerne på skydebaner. C-klasse er krævet af hensyn til andre love omkring jagt. Kategori E tillader personen at eje et våben til selvforsvar og at bære dette våben skjult på sin person. Alle våben skal registreres efter køb fra butikken, undtagen for våbenkategori D.
For at købe et våben fra kategori A, skal man anmode om tilladelse hos politiet, og opgive en særlig grund til, at man ønsker denne type våben. Typisk for samlere eller folk som arbejder i ekstremt farlige erhverv, som eks. transport af store pengesummer, hvor fuldautomatiske våben er tilladte at eje eller endda bære på sin person. Denne våbenkategori er dog meget streng, og det er normalt umuligt for at få tilladlese uden at have en indlysende årsag.
Våbenkategori B kræver også tilladelse fra politiet. Før køb af våbnet skal vedkommende besøge politiet og udfylde en “Tilladelse til at købe, eje og bære” formular, for det bestemte våben. Politiet vil udstede tilladelsen efter et antal dage, hvis personen har gyldig våbenlicens og stadig har en ren straffeattest. Det er også nødvendigt at have en god begrundelse, imidlertid anses årsager som konkurrenceskydning, jagt, samling og selvforsvar som gode grunde, ifølge loven.
Kategori C kan købes hos en våbenhandler mod fremvisning af våbentilladelse. Men våbnet skal registreres senere på politistationen.
Bære et skjult våben
(Bemærk: Da der ikke findes et mere præcist dansk begreb for ”concealed” benyttes ordet ”skjult”)
I modsætning til de fleste europæiske lande, hvor tilladelse til at bære et skjult våben kun udstedes til personer som har helt særlige grunde hertil, er det en borgerret i Tjekkiet at eje skydevåben, og enhver indehaver af en kategori E licens har ret til at bære et skjult våben, efter at den formelle godkendelse gives (ingen begrundelse er nødvendig). Ifølge loven må man ikke medtage våben i retssale eller under demonstrationer og store offentlige forsamlinger. Det anses også generelt for uansvarligt at tage våben med på diskoteker eller værtshuse, men det er ikke forbudt ifølge loven. Det er imidlertid ulovligt at bære våben mens man er beruset og kan føre til store bøder eller inddragelse af våbenlicensen. Det er ikke forbudt at bære våben i skoler og på universiteter, og der er ingen såkaldte “Gun-free zoners”. Våben skal holdes skjult og ikke mere end to skydevåben kan bæres af én person. Til særlige formål kan våben bæres åbent, hvis man får tilladelse af politiet. At bære våben er ikke genstand for kontroverser i Tjekkiet, sandsynligvis fordi det i virkeligheden ikke skaber problemer. Da Den Tjekkiske Republik er et relativt sikkert land, føler de fleste ikke behov for permanent at bære en pistol for beskyttelse. Ser man på antallet af kategori E licenser, er der omkring 200.000 mennesker, som potentielt kunne bære et skydevåben, men det er ikke klart, hvor mange som regelmæssigt gør det.
Selvforsvar med skydevåben
Den tjekkiske lovgivning tillader borgerne at bruge våben, herunder skydevåben, under selvforsvar, hver hændelse vurderes dog individuelt. Det er ikke klart om en person altid kan bruge en pistol til at forsvare ejendom/liv, for eksempel hvis skaden ikke ville være større, end når et våben bruges. Den velkendte amerikanske “Castle Doctrine” anvendes heller ikke, dog betragtes det normalt som acceptabelt at forsvare en voldelig invasion af hjemmet med brug af skydevåben. Det er også acceptabelt at forsvare sig mod et voldsomt angreb på gaden, især hvis man angribes med en kniv eller et andet potentielt dødbringende våben. Det sker at en ubevæbnet overfaldsmand skydes, hvilket til tider er genstand for kontroverser. Men flere episoder fra de seneste par år har vist, at de tjekkiske domstole er på vej mod en mere liberal fortolkning af selvforsvar og en tendens til ikke at anklage personer, som forsvarer sig selv.
Kort sagt: Hvis du har en ren straffeattest, er fysisk og psykisk stabil og kan gennemføre en relativt let test og en skydeprøve, så kan du få tilladelse til at indkøbe, og bære alle våbentyper som ikke falder ind under kategori A (fuldautomatiske, militære våben). Det er ikke meget anderledes end at tage kørekort i Danmark. Herefter har du ret til at bruge dette våben, inden for rimelige grænser af selvforsvar.
Våbenudbredelse
På trods af den forholdsvis liberale våbenlovgivning, er skydevåben ikke usædvanligt populære i Tjekkiet. Ud af landets ca. 10 millioner indbyggere, er der omkring 300 000 våbentilladelser og over 600 000 registrerede skydevåben.

M1911
Den Tjekkiske Republik er hjemsted for mange våbenproducenter herunder Česká Zbrojovka. De berømte våbenmodeller, såsom CZ 75 er meget populære blandt tjekkerne. Tjekkerne er også glade for forskellige typer af Glocks og 1911-kloner. Lange skydevåben fra tjekkiske producenter er også meget populære, især blandt Tjekkiske konkurrenceskydere og jægere.
Ulykker og våbenrelaterede forbrydelser
Det er generelt ikke normalt at licenserede våbenejere begår voldelige forbrydelser med deres skydevåben, og de fleste våbenrelaterede forbrydelser begås med ulovlige våben, som ligger uden for lovens kontrol. Lejlighedsvis sker der dog forbrydelser med lovligt ejede våben. Et berømt eksempel er den såkaldte “Skovdræber”, Viktor Kalivoda, der i 2005 dræbte tre mennesker i skoven med sin lovligt ejede Glock uden særlig grund. Han blev senere fanget, fundet skyldig og dømt til livsvarigt fængsel. Blandt de seneste begivenheder (9 oktober 2008) var under en fest hos den tjekkiske politiker, Jiří Paroubek, hvor hans bekendtskab, Bohumír Ďuričko, blev skudt efter et kort skænderi med Václav Kočka junior, søn af en forretningsmand fra Prag, med hans lovligt indkøbte våben. Ďuričko hævdede senere at han handlede i selvforsvar efter at Kočka angreb hans gravide kæreste. Ifølge øjenvidneberetninger forekom det meget usandsynligt. I april 2009 blev Bohumír Ďuričko dømt skyldig i mord og idømt 12,5 års fængsel.
Generelle holdninger til pistoler og bestræbelser på at stramme loven
Den tjekkiske våbenlov er ret liberal. Det skyldes primært den omstændighed, at der efter kommunismens fald opstod et ønske blandt befolkningen om, at genvinde deres rettigheder til at eje og bære våben, hvilket resulterede i denne ganske liberale lovgivning. Loven blev bredt accepteret og førte til en massiv civil bevæbning. Især mange forretningsfolk følte behov for at få et skydevåben, fordi perioden kort efter fløjlsrevolutionenen er kendt for stigningen i den organiserede kriminalitet, som ofte er forbundet til den økonomiske omstilling i ’90erne.
Disse dage føler folk mindre behov for at bære et skydevåben til selvforsvar. Den generelle holdning til våbenejerskab er, at det ikke giver mening at forbyde våben, fordi de kriminelle får dem uanset hvor stram loven er. Også det faktum at Tjekkiet har en stærk tradition med produktion af skydevåben og konkurrenceskydning, bidrager generelt til en moderat holdning på området.

Den tjekkiske Premierminister, Mirek Topolánek overrækker tdl. præsident Bush en riffel i gave
Bestræbelser på at stramme lovgivningen opstår normalt efter dødbringende hændelser som dem ovenfor beskrevet. Obligatorisk mentalundersøgelse for våbenejere er den mest almindelige genstand for diskussion, men er imidlertid altid blevet afvist. Våbenfortalere peger på, at det ikke er klart, hvad de prøver skulle bestå af og hvem der skulle være ansvarlig for testen og dets resultater. Det er også påpeget, at det er usandsynligt, at nogen psykologtest vil afsløre et potentielt farligt individ, fordi flere berømte mordere var tidligere medlemmer af militæret eller politiet og før havde bestået komplicerede psykiske tests.
Loven blev senest strammet i 2008 ved at der blev indført strengere sanktioner for at båre våben i beruset tilstand. Forslag om at indføre psykologtests blev ikke vedtaget.
Andre våbentyper
Der er i øjeblikket ingen regulering på andre former for våben, såsom knive, peberspray, stave eller elektriske strømpistoler/tazers. Disse våben kan frit købes og transporteres (skjult eller åbent) af enhver over 18. Alderen er krævet af handelslovgiven.
(Wikipedia slut)
Og nu til til nogle tal. Vidste du at Tjekkiet er det postkommunistiske land i Europa med den laveste mordrate?
Antallet af mord har generelt været stejlt nedadgående blandt de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, men nogle lande har været bedre til at sænke mordraten end andre. Tabellen nedenfor viser antallet af overlagte mord pr. 100.000 indbygger for hvert af de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Jeg har med vilje udeladt tidligere Jugoslaviske lande, fordi de gennemgik en meget mere blodig overgang mod demokrati og dermed af naturlige årsager har en meget høj drabsrate.
| Gennemsnit 2005-2006 | |||
| Mord pr. 100.000 indb. | Drab med skydevåben pr. 100.000 indb. | GDP>PPP (pr. capita), 2006 | |
| Tjekkiet | 1,18 | 0,18 | $22.067,97 |
| Slovakiet | 1,28 | 0,21 | $18.421,06 |
| Polen | 1,37 | 0,14 | $14.549,07 |
| Ungarn* | 1,65 | 0,24 | $7.402,11 |
| Rumænien | 2,07 | 0,03 | $9.386,36 |
| Bulgarien* | 2,32 | 0,41 | $10.267,54 |
| Moldova | 5,32 | 0,25 | $2.359,09 |
| Letland | 6,06 | 0,16 | $5.957,95 |
| Ukraine | 6,41 | 0,22 | $7.822,44 |
| Estland** | 7,60 | 0,15 | $20.021,74 |
| Litauen | 9,45 | 0,29 | $16.161,97 |
| Kilde: UNODC | |||
| Antallet af mord er så få, at et enkelt eller to drab, kan vippe forskellen betydeligt, især for små lande. Derfor beregnes et gennemsnit over to perioder, fremfor kun ét år. | |||
| * Manglende data for 2005 – 2006. Data er derfor fra 2003-2004 fremskrevet til 2005-2005 på baggrund af det gennemsnitlige fald for de andre lande | |||
| ** Manglende data for drab med skydevåben, samme fremskrivningsmetode som ovenfor. | |||

Drabsraten i postkommunistiske Østeuropa
Som det ses, er de to sikreste lande Tjekkiet og Slovakiet. Jeg har desværre ikke omfattende materiale om Slovakiet, men ved at det også har en meget liberal lovgivning på området. Begge lande har det til fælles, at de udspringer af samme land (Tjekkoslovakiet) hvorfor størstedelan af slovakisk lovgivning er en kopi af den tjekkiske.
Man skal naturligvis passe på med at tage tallene som direkte bevis for, at den liberale tjekkiske våbelov reder liv, men det er en interessant indikator. Der kan være andre ting som sænker mordraten, bl.a. rigdom, der ikke bare viser landenes genererede velfærd, men også er en glimrende indikator for bagvedliggende faktorer som genererer vækst, bl.a. graden af korruption, social tillid og andre faktorer som kan forventes at have en effekt på graden af voldskriminalitet. I den sammenhæng er de baltiske lande (som alle ligger i den anden ende af skalaen) interessante. Estland, Letland og Litauen har har meget skrappe våbenlove og det er næsten muligt for en almindelig borger i disse lande at få (lovlig) adgang til et skydevåben, endsige ret til at bære det. Ikke desto mindre har Estland og Litauen næsten samme økonomiske niveau som Tjekkiet, mens Estland ligger over Slovakiet. Estland er især interessant, fordi de på mange måder ligner en lidt fattigere udgave af de skandinaviske lande: Befolkningen er af nordisk afstamning, de er protestanter og demokratiet er veludviklet. Der er dog en betydelig andel af russere, som med stor sandsynlighed bidrager til niveauet af voldskriminalitet.
Der er alt i alt noget som tyder på at det ikke kun er rigdom som forhindrer mord, men også andre faktorer, herunder muligvis den liberale våbenlov, desværre er det ikke muligt at lave dybdegående matematiske modeller til berening af forskellene, fordi der er tale om et så begrænset antal lande. Men selvom de begrænsede tal ikke kan bevise at den liberale låbenlov holder mordraten nede i Tjekkiet og Slovakiet, så kan vi omvendt med rimelig sikkerhed sige, at den i al fald ikke har medført flere drab. Tjekkiet (og Slovakiet) er med andre ord et rigtig glimrende eksempel på, at en liberal våbenlov ikke fører til lovløse tilstande og vilde drab på åben gade.
Leg med softguns er en overtrædelse af Våbenloven
To mænd på 27 og 32 år er blevet anholdt fordi de legede krig med deres softguns (som JP fejlagtigt kalder for luftpistoler), de sigtes nu for overtrædelse af våbenloven, fordi “våbnene” blev båret uden for lukkede baner.
Det hører med til historien, at politiet blev tilkaldt fordi de ansatte i den nærliggende 7-11 frygtede at der var et røveri under opsejling. Det kan man jo ikke bebrejde dem, slet ikke i disse tider. Men derfra og så til at sigte dem for brud på Våbenloven, der er edderrådme langt.
Det er jo helt grotesk hvor totalitær den danske stat er blevet. Det er jo softguns, for fanden. De skyder med plastickugler! Nu bliver mændene straffet for brud på en af de skrappeste love i Danmark, fordi de begik den frygtelige forbrydelse at lege krig med plasticvåben.
Jeg brækker mig!

Drabeligt våben (Bemærk de dødbringende gule plasctikugler).
Som en sidebemærkning til de som enten er for gamle eller unge til at have leget krig med softguns, kan det nævnes at jeg brugte en del af mine teenageår på at rende rundt i skoven og pløkke kammeraterne. Det kan godt give et blåt mærke at blive ramt, hvis man står tæt på, og det er vigtigt at bruge beskyttelsesbriller, men det er på ingen måde farligt. Man skal naturligvis være opmærksom på at man ikke rammer uvedkommende, men det gælder også for fodbold, håndbold, rundbold og mange andre aktiviteter. Hvornår har politiet sidst sigtet et fodboldhold for overtrædelse af våbenloven, fordi de spillede udenfor afmærkede fodboldbaner?
-
Nye
- Ut a’ min butik!
- Ny mailadresse
- Dumme Microsoft
- Sådan ken det gå…
- Husejere beskytter sig bedre mod indbrud
- Me too
- “Farmer’s daughter disarms terrorist and shoots him dead with AK47″
- Endnu et røveri mod guldsmed
- “Unge kvinder føler sig krænket seksuelt på gaden”
- Ytringsfrihed i UK
- Hobbyknive koster fængselsstraf og den danske stat er totalitær
- Jubii, der er “deflation”. Eller en kort introduktion til den østrigske skole
-
Links
-
Arkiver
- november 2009 (2)
- oktober 2009 (5)
- september 2009 (5)
- august 2009 (4)
- juli 2009 (2)
- juni 2009 (7)
- maj 2009 (13)
- april 2009 (11)
- marts 2009 (7)
- februar 2009 (5)
- januar 2009 (12)
- december 2008 (11)
-
Kategorier
- Andet
- økonomi
- Bernhard
- diskriminering
- EU
- fascisme
- Film
- Forræderi
- Fred Thompson
- Gery Kleck
- Goetz
- Hædersfolk
- Hjemmerøverier
- idioti
- Indien
- Indlæg på Overlevelse
- Kniv
- Kulturberigelse
- lol
- lovgivning
- metro
- mishandling
- Mord
- musik
- Off Topic
- overfald
- Pirateri
- Rational Choice
- røveri
- Religion
- retsfølelse
- Selvtægt
- Sikh
- Skole
- skydevåben
- statistik
- Sverige
- Systemet
- Tyskland
- Uncategorized
- Underholdning
- USA
- Valg
- vold
-
RSS
Indlæg RSS
Kommentar RSS
Denne blog har til formål at diskutere retten til selvforsvar, med fokus på at udbrede den holdning, at ethvert menneske er berettiget til at kunne forsvare sig selv og sine kære mod overgreb, både fra staten og fra individer eller grupper som ønsker at foresage skade. Det er hensigten at åbne en diskussion om i hvor høj grad den nuværende lovgivning begrænser disse basale rettigheder. Der vi blive frembragt nyheder og analyser fra såvel indland som udland, der enten dokumenterer eller dementerer den almindelige opfattelse af en mere liberal lovgivning på området for våben og selvforsvar.