Gode borgere tager til genmæle

JP beretter om en gruppe borgere som ikke bare stak hovedet i busken da de så en kvinde blive berøvet og tvunget til at hæve penge fra en hæveautomat. De tog fat i forbryderen og holdt ham fast indtil politiet kom. Af uransalige årsager troppede politiet endda op inden alle parter var døde af alderdom, så her er tale som en et rigtigt eventyr.

Retten Til Selvforsvar tildeler hermed disse gode borgere Danmarks højeste pris, for at have trådt til når deres medborgere var i fare. Denne pris vil i fremtiden benyttes når gode, ansvarsfulde danske borgere udviser sjældent mandsmod. Oprettelsen af en fond kan desværre ikke lade sig gøre under anonymitet så der følger ingen pengepræme med prisen, men mon ikke disse gode handlinger nok skal komme tifold tilbage en gang i fremtiden?

RTSLF prisen for hædersværdig ageren

Iransk frihed eksemplificeret

Møgkælling!

Bål i gaderne

Så begynder det igen. Fredens religion my ass!

Diskussion om retten til selvfrosvar

Ekstrabladet lægger op til debat om retten til at kunne forsvare sit eget hjem. Der er både mange gode og mange dårlige kommentarer under artiklen.

Jeg har ikke et brugernavn hos EB og får det heller ikke. Defor lader jeg Hans S. tale for mig:

det burde sku være lovligt at have våben i sit eget hus, så kan det jo være at de sindsyge røvere tænker sig om en gang til inden de bryder ind. Utroligt det er blevet sådan her i lille Danmark.

Kort og klar tale fra Hans.

Jeg vil i den anledning gerne advare folk om at bruge et luftgeværer i selvforsvar. Det vigtigste ved selvforsvar er, at stoppe forbryderen effektivt (med alle midler). At blive skudt med et luftgevær gør forbandet ondt men det stopper ikke en vred overfaldsmand, det gør ham bare mere vred.

Pia har ordet

Pia Kjærsgaards ugebrev er oftest både interessant og intelligent. Det sidste ugebrev ramte dog usædvanligt godt og derfor tillader jeg mig, at poste den her:

Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 20. oktober 2008

Kriminelle som idoler?

Kan hårdkogte kriminelle være rollemodeller og forbilleder? Eller hvis ikke ligefrem forbilleder, så i det mindste en slags folkeeje? Meget tyder på det. Aldrig før har personer som barne- og kvindemorderen Peter Lundin, rockerchefen Jørn Jønke Nielsen eller indvandrergangsteren Danny Abdalla fået så meget plads i medierne – specielt i formiddagspressen.

Forbrydelser sælger aviser, det har vi længe vidst. Men når gerningsmændene bag grove forbrydelser gøres til helte, er det så ikke at gå over stregen, eller er det bare mig, der er noget galt med? Jeg husker kun alt for tydeligt den grufulde sag med Peter Lundin, der blev idømt fængsel på livstid for at tage livet af en hel lille familie, en mor og to små børn. Jeg husker også danskernes forståelige og dybfølte harme over den forbryderiske handling.

På samme måde husker jeg mordet på rockerchefen ”Makrellen” for mange år siden – en forbrydelse, som Jørn Jønke Nielsen har taget sin straf for, men som vel stadig ikke berettiger til en rolle som højt feteret ”medie-darling”. ”Ser du nu lidt lysere på fremtiden?”, lød det sleske spørgsmål fra en journalist i radioens P4, efter at Jørn Jønke Nielsen havde fået rettens ord for, at han er helt normal. Spørgsmålet er, om det ikke er medierne, der er unormale?

Jørn Jønke Nielsen optrådte for rullende kameraer. Vi så ham omgivet af journalister og kameraer foran Københavns Byret efter løsladelsen. Vi oplevede ham promenere rundt i Tivoli, flankeret af hærdebrede og korpulente bodyguards. Det kunne ligeså godt have drejet sig om en statsleder, Paris Hilton eller en helt tredje. Men det var det ikke. Det var en tidligere straffet morder. Ikke et menneske, der har udført noget som helst prisværdigt eller udøver et væsentligt embede, men slet og ret en tidligere straffet forbryder.

Endelig har B.T. specialiseret sig i indvandrergangsteren Danny Abdallas meritter – stort slået op på adskillige forsider, hvor ”striden” mellem HA og indvandrerbanden ”Den Internationale Klub” behandles som en konflikt mellem selvstændige nationer. Danny Abdalla fik i den anledning rig lejlighed til at berette om sit eventyrlige liv med en påstået fortid som Mossad-agent, mens B.T.s udsendte journalister ivrigt griflede det hele ned.

Endnu værre er det dog, at specielt Ekstra Bladet har svælget i Peter Lundins kærlighedsliv, som om han var en feteret skuespiller eller rockstjerne. ”Er I nervøse?”, spurgte Peter Lundin ”på dansk, men med amerikansk accent.”, skrev Ekstra Bladet i en af sine mange artikler om Lundin.  ”Nej, spændte,” svarede Ekstra Bladets journalister og fik ”et fast håndtryk.” Avisen kunne i øvrigt berette, at han virkede ”glad for besøget. Det er tre måneders brevveksling med den livstidsdømte fange, der kulminerer i dette øjeblik, hvor han står over for os, omkring 185 cm høj.”

Man mærker tydeligt journalisternes ærefrygt over at stå ansigt til ansigt med selveste Peter Lundin – en ”velinformeret, filosoferende og samfundsinteresseret mand”. Her er altså ikke blot tale om en livstidsfange, men en prominent person, som tiltrækker kvinder i hobetal, hvoraf en enkelt sågar har valgt at føde hans barn. At Lundin udøver en magnetisk tiltrækningskraft på det modsatte køn, vil jeg ikke ofre tid på her – det er et fænomen, som professionelle psykiatere bør analysere nærmere. Men en af årsagerne kunne jo være den, at manden takket være en velvillig pressedækning ganske enkelt er kendt. Og kendte mennesker vil altid virke tiltrækkende på visse grupper.

Det er ikke min hensigt at stige op på den høje moralske hest i denne sag. Jeg ved godt, at mange medier er pressede på bundlinjen. Jeg ved, at avisernes oplagstal er vigende, og at det er de chokerende historier, der sælger. Alligevel bør medierne kritisk vurdere, hvad de lægger spalter til. Forbrydelser og kriminelle har siden Arilds dage været godt stof, og sådan bliver det ved med at være. Men at ophøje kriminelle til kendisser er udtryk for et bekymrende moralsk skred og risikerer især hos svagere grupper at udviske skillelinjen mellem godt og ondt. En glorificering – eller anerkendelse – af personer som Peter Lundin og Jørn Jønke Nielsen resulterer let i en blåstempling af deres gerninger. De bliver berømte i stedet for berygtede.

For nogle år siden måtte et forlag trække en omstridt kalender indeholdende billeder af tatoverede og muskelsvulmende kriminelle tilbage fra handlen. Det var alligevel for stærkt for offentligheden, at hver måned på denne måde skulle ledsages af et farvestrålende billede af en forbryder. Jeg er desværre ikke sikker på, at det ville ske i dag. Jeg er bange for, at grænsen for det tilladelige har rykket sig.

Jeg gad i grunden godt vide, hvornår medierne begynder at kaste sig over den 16-årige Rasmus Popenda, som brutalt og koldblodigt myrdede en sagesløs 48-årig musiklærer i Aalborg, hvorefter han filmede sit offer med en mobiltelefon. Foreløbig har Ekstra Bladet fulgt folkestemningen og omtalt ham som ”bødlen”. Men hvornår bliver ”bødlen” af medierne forvandlet til ”den charmerende unge mand” eller noget helt andet – han når sikkert ikke at sidde inde så længe, men hvor går grænsen egentlig? Jeg spørger bare…

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

30 dage for at smide konens elsker ud af huset

En jæger blev idømt 30 dages betinget fængsel (og sandsynligvis en fratagelse af våbentilladelsen?), efter at han havde ladet sit jagtgevær foran konen og dennes elsker.

Et jagtgevær var lige inden for rækkevidde, og det blev ladet i overværelse af hustruen, der snart skulle få status af eks-hustru, samt vennen, der naturligvis på stedet havde fået tilføjelsen »eks« hæftet på sig.

- Jeg synes, du skal gå nu og aldrig komme tilbage. Vil du ikke give mig ret i det, spurgte den 36-årige jæger ifølge avisen sin frygtsomme kammerat den pågældende nat i september sidste år.

Man kommer hjem fra jagt og finder konen i seng med ens (troede man) gode ven. Det kunne få de fleste til at reagere en anelse overilet. Alligevel tager manden det roligere end de fleste andre ville have gjort. Hvem mon har lidt den største psykiske overlast? Manden eller de to ægteskabsbrydere?

Læs hele historien her

Du har helt ret, Mikael

Som svar på Mikaels posting af en rigtig god countrysang, som jeg af uransalige årsager ikke havde hørt før, kommer her Beer for My Horses med Toby Keith og Willie Nelson. En sang der er helt i denne blogs ånd

Hvad skal vi med hiphop, dance og alt det andet skrammel, når vi har country?

Well a man come on the 6 o’clock news
said somebody’s been shot
somebody’s been abused
somebody blew up a building
somebody stole a car
somebody got away
somebody didn’t get to far yeah
they didn’t get to far

Grand pappy told my pappy back in my day, son
A man had to answer for the wicked that he’d done
Take all the rope in Texas
Find a tall oak tree, round up all of them bad boys
Hang them high in the street
For all the people to see

That
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces singing
whiskey for my man, beer for my horses

We got too many gangsters doing dirty deeds
too much corruption and crime in the streets
It’s time the long arm of the law put a few more in the ground
Send ‘em all to their maker and he’ll settle ‘em down
You can bet he’ll set ‘em down

Cause
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces singing
whiskey for my man, beer for my horses
whiskey for my men, beer for my horses

He knew
Justice is the one thing you should always find
You got to saddle up your boys,
You got to draw a hard line
When the gun smoke settles we’ll sing a victory tune
And we’ll all meet back at the local saloon
And we’ll raise up our glasses against evil forces
Singin’ whiskey for my man, beer for my horses
Singing whiskey for my man, beer for my horses

På randen af borgerkrig?

JP skriver:

I tre ransagninger i Nordsjælland er der fundet våben indsmuglet fra det tidligere Jugoslavien samt andre effekter, heriblandt store mængder militærtøj, skriver Helsingør Dagblad.

Hvad skal alle de våben og militærtøj bruges til? Er der mon en større paramillitær aktion under opsejling? Vi har vist god grund til at være nervøse for andet end bandeskyderi.

Danskerne er stadig jagtvildt i eget hus

Endnu et hjemmerøveri. Denne gang blev konen mishandlet og manden slået ihjel. Mens danskerne lider, fortsætter politikerne, som hidtil, med at skide på folket. Skidt med at hjemmet heller ikke længere er et sikkert sted at opholde sig.