Retten til selvforsvar

For retten til at forsvare sig selv og sine kære

“Ikke et komma er ændret i Dansk Folkepartis politik”

Som opfølgning på metock-sagen kommer her, endelig Pias udmelding. Man kan mene hvad man vil, men jeg har fortsat stor tiltro til at Pia gør hvad hun kan for Danmark. Også selvom det kan være meget svært at være dansksindet i Danmark. En ærlig udmelding, der på mange punkter er forenlig med min egen kommentar til sagen.

Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 29. september 200

”De springer op som løver og falder ned som lam”. ”Dansk Folkeparti har gjort knæfald for EU”. ”Nu er der oprør i baglandet”. Ja, overskrifterne har været mange i den sidste uge, efter at Dansk Folkeparti mandag indgik en aftale med statsminister Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Det er en aftale, som på en række områder strammer den danske udlændingepolitik, og som samtidig dæmmer op for de skadevirkninger, som EU og EF-domstolen påfører Danmark. Og aftalen er kommet i stand på baggrund af et intenst forhandlingsforløb med regeringen de seneste 14 dage som reaktion på den såkaldte Metock-dom, som EF-domstolen afsagde 25. juli i år og som vi med rette betegner som “en torpedo” mod dansk udlændingepolitik.

Men diverse avisoverskrifter og en del politiske modstandere [og tilhængere, RTSF] kunne naturligvis ikke dy for sig for at formidle det indtryk, at Dansk Folkeparti er sådan en lidt latterlig papirtiger, som sidder og råber op, for til sidst alligevel at rette ind. Jeg kan dog forsikre, at det absolut ikke er tilfældet.

Siden den såkaldte metock-dom mod Irland blev en kendsgerning og stadfæstede familiesammenføring med illegale immigranter, har det været Dansk Folkepartis ønske, at regeringen skulle tage et åbent og ærligt opgør med EF-domstolen i Luxembourg. Det mener vi stadig.

Men på den anden side stod det lysende klart, at regeringen ikke ønskede dette opgør med EU, og at det synspunkt desværre støttes af Folketingets overvældende EU-politiske flertal, der foruden Venstre og Konservative består af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti gik til forhandlinger med ønsket om flest mulige stramninger og løsninger, der kunne ændre på den uacceptable situation, som vi kom i efter EF-domstolens dom. Resultaterne taler for sig selv: Vi har foruden en række stramninger på udlændingeområdet fået gennemtrumfet, at regeringen næste år skal gøre status over sine bestræbelser på at ændre opholdsdirektivet. Det er regeringen allerede gået i gang med, og selv om nogle EU-lande virker nølende, har vi hæftet os ved, at ikke alle er afvisende.

Endelig har vi med aftalen sikret, at regeringen inden udgangen af marts næste år udarbejder en juridisk redegørelse om forholdet med grundloven og EF-domstolens kompetence. For en sikkerheds skyld får vi i Dansk Folkeparti også udarbejdet et tilsvarende juridisk responsum.

Er dette et ”knæfald” for EU, eller er det den eneste fornuftige tilgang til de faktiske forhold? Jeg mener – ikke overraskende – at sidstnævnte er tilfældet. Det gærer og syder i mange EU-lande i denne tid. I Tyskland har EF-domstolen blandet sig i, hvordan Volkswagen-koncernen skal ledes, men i modsætning til den danske regering, byder forbundskansler Angela Merkel domstolen trods. Den kan bare komme an! For Angela Merkel og den tyske regering er EF-domstolen en politisk instans, som skal bekæmpes med politiske midler. Blandt danske ja-sigere er EF-domstolen en overmægtig juridisk instans, hvis domme er endegyldigt bindende.

Jeg giver den tyske regering ret. Med EF-domstolens rolle som aktivistisk og politiserende aktør, har den endegyldigt forladt juraen og bevæget sig ind på politikkens område – og ikke nok med det; den har også brudt med det meget omtalte ”nærhedsprincip” i EU-landene. Det vil sige, at domstolen blander sig i sager, der er rent nationale anliggender og dermed gør nærhedsprincippet ganske værdiløst.

Normalt er man foran en domstol uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Sådan er det ikke med EF-domstolen. Her skal EU-landene selv bevise, at eventuelle nationalt begrundede særregler er ”objektivt påkrævede”. EF-domstolen bevæger ikke en finger. Den afsiger bare dommene ud fra rent politiske begrundelser.

Dansk politik har gennem sommeren været lammet af metock-dommen, og jeg forstår såmænd godt, at ja-partierne skamfuldt har lurepasset i debatten, og at de bestemt ikke har haft lyst til at stikke næsen for langt frem. Kun Det Radikale Venstre har været så befriende ærlige at indrømme, at de helst ser al lovgivning i Danmark afgjort i EU. Men det er umådeligt slapt, at danske politikere ikke i langt højere grad har turdet sige fra, men har overladt opgaven til Dansk Folkeparti.

EU og EF-domstolen er ikke hellige instanser, men politiske aktører. Og som sådan skal de bekæmpes med politiske midler. Det er det lange, seje træk, vi nu har påbegyndt i aftalen med regeringen. Jeg tror ikke, det bliver nogen nem opgave. Vi er oppe mod store kræfter. Men jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti – som så malerisk formuleret af Kristian Thulesen Dahl – er kommet til at ”sidde på skødet af Birthe Rønn Hornbech”.

Det betyder, at vi nu – i modsætning til tidligere – også har fået indflydelse på EU-politikken og ikke længere ser passivt til fra sidelinjen. Dansk Folkeparti kunne have sat hårdt mod hårdt. Men hvor havde det bragt os hen? Vi kunne have udløst et folketingsvalg, men det havde ikke ændret på noget som helst i forhold til EU. Problemet med udlændingepolitikken var forblevet uløst, og måske var situationen endda blevet yderligere forværret.

Nu har vi i det mindste inden for rammerne af det politisk mulige foretaget et skidt i den rigtige retning, samtidig med at vi har fået strammet udlændingepolitikken yderligere, f.eks. gjort det sværere at blive dansk statsborger samt yderligere skærpet kravene til beskæftigelse og gjort det lettere at smide kriminelle udlændinge – både EU-borgere og ikke-EU-borgere – ud af landet..

Det er vælgerne, der sammensætter Folketinget i forventningen om, at de folkevalgte forvalter landets interesser i overensstemmelse med vælgernes mandat. Derfor har vælgerne også krav på, at vi i fællesskab når frem til acceptable løsninger og resultater til gavn for hele Danmark – ikke at vi råber ukonstruktivt op på sidelinjen. Det overlader vi til dele af oppositionen.

VOK-samarbejdet har fungeret fremragende de sidste snart syv år, og det føler jeg mig overbevist om, at vi vil blive ved med. Men jeg kan garantere, at der ikke ændret et komma i Dansk Folkepartis politik i forhold til EU eller udlændingeområdet. Vi vil nidkært overvåge, at regeringen rent faktisk holder sig til den indgåede aftale – og med den nuværende udvikling i EU er jeg sikker på, at der bliver fundet en løsning.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

september 29, 2008 Skrevet af rettentilselvforsvar | EU | , , | Endnu ingen kommentarer

Et skridt på vejen

Det ser ud til, at lukkeloven står overfor afskaffelse. Det manglende da også bare. Så bliver der endelig mad til os der ikke altid har tid til at købe ind inden for de, i lukkeloven fastsatte, tidspunkter.

september 28, 2008 Skrevet af rettentilselvforsvar | Off Topic | | Endnu ingen kommentarer

Angående Metock-sagen

Nu har jeg læst den officielle udmelding fra DF og regeringen og jeg synes ikke den er så slem, som en del andre har givet udtryk for.

Der skal ikke herske tvivl om at jeg, som ethvert andet fornuftigt menneske, mener at det er noget forbandet svineri, at EU skal bestemme vores lovgivning. Vi ville være aller bedst tjent med en udmelding og muligvis en rigsretsag for de forræderiske politikkere som har trukket os med ind i dette sovjetsystem. Men den slags drømme skal vi nok ikke regne med vil gå i opfyldelse lige med det samme, og da slet ikke når DF alene, ikke han samle noget der bare nærmer sig 90 mandater. Derfor må vi nøjes med mindre, og læser man aftalen ser det faktisk ud til, at DF har været fremme med nogle meget kontante trusler overfor regeringen. For, ud over lovning på en seriøs granskning af hele situationen, kommer der også en hel del stramninger, som tyder på at det her bliver taget meget alvorligt. Her er nogle af de vigtigste udsnit af aftalen.

- Skærpet krav til bestået indfødsretsprøve
- Skærpelse af kravet om selvforsørgelse
- Skærpet krav til danskprøve
- “Aftaleparterne ønsker, at adgangen til at udvise voldsdømte udvides
- “Aftaleparterne ønsker, at det skal være en skærpende omstændighed, at kriminalitet begås af flere
i forening

- Flere sager om udvisning forelægges for domstolene
- Skærpelse af indrejseforbud
- Udvisning af kriminelle EU-borgere

Jeg tror Pia har slået meget hårdt i bordet og det tyder på, at Fogh og Co. har rystet betydeligt i bukserne.

september 23, 2008 Skrevet af rettentilselvforsvar | Kulturberigelse, lovgivning | | 2 Kommentarer

Im memory: 11. September

Never forget, never forgive

Never forget, never forgive

september 11, 2008 Skrevet af rettentilselvforsvar | Uncategorized | | 2 Kommentarer

Nu skal hjemmeværnet også afvæbnes

Der er heldigvis ikke tid til et længere vredesudbrud (det giver mavesår), men jeg synes alligevel der burde skrives en kort kommentar om endnu en en omgang idioti fra den sædvanlige fløj.

S, R og SF mener, at Hjemmeværnet (i ved, dem som skal forsvare danskerne, og som allerede er blevet bundet på hænder og fødder) skal afvæbnes. Yep, du læste rigtigt. Det er ikke en eller anden surrealistisk alternativ spillefilm. Fjolserne mener helt alvorligt at de, som i bund og grund skal forsvare os, når vi bliver angrebet, skal afvæbnes.

Man kunne spørge sig selv, om det er manglende historiekendskab der ligger til grund til denne dybt tåbelige holdning, men egentlig burde det ikke komme som en stor overraskelse. De tre førnævnte partier ved jo godt, at Hjemmeværnet er sidste forsvar hvis staten bliver overtaget af (endnu mere) totalitære kræfter og militæret sættes ude af drift, eller bruges mod folket. De frygter at Hjemmeværsfolk kunne finde på, at bruge deres våben til en kommende frihedskamp, når det nye radikalsocialistiske 1000-års rige bliver en realitet.

Fy for fanden! Som om disse landssvigere ikke allerede har gjort nok i deres kamp mod danskernes frihed.

Nu kan jeg mærke at halvulovlige opfordringer presser sig på, så nu logger jeg af for i dag. Pas på jer selv, derude i landet.

september 6, 2008 Skrevet af rettentilselvforsvar | Systemet, skydevåben | , , , | 7 Kommentarer