Alt for længe er danskerne blevet opdraget i den overbevisning, at vold er ubetinget dårligt, at kun staten kan og bør udøve det nødvendige forsvar af individet, men de fleste ved samtidig udmærket, at staten ikke kan være alle vegne og oftest først tropper op når forbrydelsen er begået.
Denne blog har til formål at diskutere retten til selvforsvar, med fokus på at udbrede den holdning, at ethvert menneske er berettiget til at kunne forsvare sig selv og sine kære mod overgreb, både fra staten og fra individer eller grupper som ønsker at foresage skade. Det er hensigten at åbne en diskussion om i hvor høj grad den nuværende lovgivning begrænser disse basale rettigheder. Der vi blive frembragt nyheder og analyser fra såvel indland som udland, der enten dokumenterer eller dementerer den almindelige opfattelse af en mere liberal lovgivning på området for våben og selvforsvar.
Yderligere er bloggen oprettet som en beskeden, støtte til de mennesker som har taget sagen i egen hånd og handlet hvor politiet ikke har været i stand til at gribe ind, men som efterfølgende er blevet slæbt i retten for udøve denne fundamentale ret. Herunder kan nævnes den fynske urmager Michael Woollhead, som i sin karriere var blevet berøvet hele syv gange. Han blev idømt seks måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, efter at have havde skudt mod to røvere i sin egen butik. Dog blev han frifundet for selve skyderiet, som blev anset for at være nødværge, men hvorfor dømmes han for besiddelse, når retten samtidig tydeligt har tilkendegivet, at Michael Woollhead var i sin fulde ret til at forsvare sig? Kan skyldes en vis grad af inkonsistens i loven?
Et andet forbillede for bloggen her, er Bernard Hugo Goetz fra New York, USA. Han blev kendt som ‘The Subway Vigilante’ da han i december 1984 skød og sårede fire hærdede bandemedlemmer som var ved at berøve ham. Efter en fængselsdom på et halvt år, bunkevis af samfundstjeneste og en mindre bøde lever Bernhard Goetz stadig i New York, nu med en gæld på 43 millioner USD til den ene af røverne, Darrell Cabey, efter et civilt søgsmål.
Goetz sad i en situation som de fleste danskere efterhånden kan genkende. Men hvor de fleste havde givet deres penge og taget de tæv der måtte komme, så handlede han som ethvert menneske instinktivt burde handle, hvis ikke det var for mange års indoktrinering: Han forsvarede sig. Men straffen var hård, og i dag lever han en tilværelse som er de færreste forundt. Den gang, da Goetz skød de fire voldsmænd, lød der et sus gennem New York. Byen var rendt over ende af voldskriminalitet og mere end havdelen af newyorkerne støttede manden. Få år senere, da kriminalitetsraten faldt drastisk i New York , anses han af mange for at være kynisk og usympatisk. Men er man usympatisk når man forsvarer sig selv overfor brutale overfald? Læs mere om Goetz-episoden i dette indlæg.
Den grundlæggende holdning her på bloggen er, at ethvert menneske, som ikke tidligere er dømt for udøvelse af uprovokeret vold, bør have ret til:
1. At bære våben i områder hvor myndigheder ikke kan beskytte individet.
2. At anvende fysisk magt overfor aggressorer. I nødtilfælde dødbringende magt.
3. At blive dømt på sine handlinger, ikke efter dogmatiske principper om at kun staten kan beskytte individet.
En mere dybdegående diskussion om disse tre punkter vil blive et af omdrejningspunkterne på denne blog.
Velkommen til.
Det drejer sig om udenlandske “terrorister” som politiet ikke har beviser nok mod til at rejse tiltale.
Når det så er på plads, kan vi begynde at diskutere om en MISTANKE (som ikke underbygges af beviser, som de mistænkte har mulighed for at forsvare sig mod) er tilstrækkeligt til at udvise folk overhovedet.
Der er heller ingen grund til at “rejse tiltale”, ikke med mindre man begærer om fængsling. Denne sag handler ganske simpelt om at de skal hjem hvor de kommer fra, fordi man anser dem for at være en trussel for samfundet.
De kom hertil gennem administrative procedurer, og de skal ud gennem administrative procedurer. Præcis som vi til stadighed gør med fulde svenskere og tyskere, som laver ballade.
@ Rettentilselvforsvar
Du har altså fået det galt i halsen!
At man har fået en rettighed (f.eks. opholdstilladelse) tildelt administrativt, er ikke ensbetydende med, at retten kan fratages igen uden adgang til domstolskontrol.
For en hurtig verificering heraf: http://politiken.dk/indland/article473540.ece
Et andet eksempel, der gør problematikken nemmere at forholde sig til, er, hvis du af din kommune får en byggetilladelse, hvorefter den, når byggeriet er færdigt, inddrages igen - administrativt. Dette skal du selvfølgelig kunne indbringe for retten. Ellers er vi jo retsløse!
Det forekommer mig ved en hurtig skimning af din blog, at du går grundigt til værks i din informationssøgning, så jeg kan i øvrigt anbefale dig at læse:
http://blog.politiken.dk/lederpladsen/2008/02/14/retsstaten-tilliden-maa-genoprettes/ for en mere uddybende gennemgang af det retssikkerhedsmæssige betænkelige - og i øvrigt stridende mod internationale konventioner - i administrative udvisninger.
Med venlig hilsen
Rose Torn
Jeg er skam ikke i tvivl om at loven ikke er indrettet efter mine holdninger, sådan håber jeg da heller ikke indlægget bliver tolket. Min pointe er, at loven burde laves om
Dit eksempel ved byggetilladelsen er jeg da heller ikke enig i, for hvis du får geninddraget tilladelsen er det fordi den er givet på de forkerte præmisser. Man kan jo ikke arbitrært fratage folk deres byggetilladelser, men man kan genoverveje beslutningen, hvis der opstår tvivl om grundlaget herfor - hvis du eksempelvis har løjet om hvad eller hvor du ville bygge. På samme måde kan man genoverveje om folk med opholdstilladelse skal havde tilladelsen inddraget igen.
Som de fleste (ikke alle) administrative sager, er der i sidste ende mulighed for en domstolsafgørelse, men i fald loven giver den administrative myndighed tilladelse til at vurdere sagen på baggrund af skøn, er det udelukkende domstolens opgave at stadfæste beslutningen.
Hvis PET derfor har tilladelse til at inddrage opholdstilladelse på baggrund af skøn, vil domstolen være en ren proceduresag og terroristerne kunne være ude af landet i løbet at et døgn. Præcis som det sker når fulde svenskere bliver lempet på færgen fredag aften.
Jeg er ikke sikker hvad loven siger om PETs muligheder for at udøve skøn, men umiddelbart er det min opfattelse at det er begrænsningen af skøn som forhindrer udvisningen, men udelukkende påstanden om at forbryderne de ville blive udsat for tortur i hjemlandet.
Jeg er dog ikke jurist og skal ærlig talt indrømme at jurafagene på uni blev brugt til alt andet end at studere jura. Så hvis jeg er helt forkert på den, må du endelig sige til.
@ rettentilselvforsvar
Jeg forstod dit svar til Nis Jørgensen sådan, at når de adm. havde fået opholdstilladelse, kunne de også adm. udvises uden så mange dikkedarer - derfor min bemærkning om, at det havde du fået galt i halsen…
Du nævner du selv arbitrært ifm byggetilladelseseksemplet, og det arbitrære kan du overføre til disse sager. Det EMD har sagt er, at der skal være en eller anden form for uvildig kontrol (evt. med en sikkerhedsclearet adv. og dommer), så man ikke risikerer, at staten bruger termen “statens sikkerhed” arbitrært.
Som det er nu, er alle retssikkerhedsgarantier sat ud af kraft, og det er ikke et demokratisk samfund værdigt!
Normalt ville Flygtningenævnet være den garanti - nævnet har status af domstolslignende, og derfor kan dets afg. ikke indbringes for domstolene (jf. udl § 56, stk.
- men det gælder ikke i den aktuelle situation, fordi heller ikke nævnet kan få adgang til de underliggende oplysninger (sikkerhedsvurderingen og dens baggrund).
Udvisningssagen er således fuldstændig blottet for uvildig kontrol og afgøres alene af PET og 2 ministre, der aktuelt også er lovgivere.
Vi er i gang med at ofre de principper om en retsstat, som er hjørnestenen i ethvert reelt demokrati, og det gør vi så i demokratiets navn…???
Det er ganske enkelt uholdbart og desuden dobbeltmoralsk til det kvalmende, og kommer der en sag for EMD, bliver denten pinlig omgang for DK. Ikke mindst fordi lignende ordninger (som vores nuværende) er blevet underkendt overfor England allerede i 1996 og senere overfor så “smukke” retssystemer som det russiske og bulgarske.
Nu skal der jo så også kigges på sagen
http://politiken.dk/indland/article499301.ece
men om jeg begriber, at der skulle så meget postyr til, når tinget og Retsudvalget siden forslagets behandling i 2002 er blevet gjort opmærksom på problemet.
Hmmm et 8-tal med en parentes forvandler sig åbenbart til en 8)… Der skulle have stået § 56, stk. 8.
Det er så en misforståelse. Jeg mente at de burde (som i: min holdning) kunne udvises uden det store problem. Jeg er desværre udmærket klar over, at det ikke er så let i dagens Danmark.
Jeg mener absolut ikke at en lov der tillader skøn i forbindelse med udenlandske statsborgere går ud over retssikkerheden. Som sagt, er det helt normalt at man smider fulde svenskere ud af landet (ligesom svenskerne gør det samme), det er ikke brud på nogle rettigheder, selvom vi har indgået aftaler om at danskenere og svenskere frit kan krydse grænserne. Den slags aftaler indebærer jo naturligvis ikke at man skal acceptere folk som indebærer et problem for landet. Der er jo ikke tale om at fængsle folk, men ganske simpelt at sende dem hjem hvor de kommer fra. Er det virkelig så forfærdeligt at være tunesier i Tunesien?
Jeg tror ikke du behøver at være bange for din retssikkerhed, da grundloven har sikret dig i alle leder og kanter. Det har derimod aldrig været hensigten at vi også skal sikre enhver udlænding mod deres egne lande. Især ikke hvis disse udlændinge udgør et problem eller en direkte fare for danske borgere.
I øvrigt, hvis man skal følge din forståelse af retssikkerhed, så er Flygtningenævnet i den grad ikke en acceptabel instans. Flygtningenævnet er som bekendt et administrativt organ og i bund og grund ikke bedre til at vurdere sagen end PET er det.
Sidst men ikke mindst: Det aller værste, og mest pinlige i denne sag, er at Danmark ikke kan beskytte sine borgere. At systemet er indrettet således at udenlandske borgere har forrang fremfor danskere… i Danmark. Det finder jeg både pinligt og en hån overfor vores retssikkerhed.
Jeg mener at i Danmark er det danskernes rettigheder som kommer først. Synes du ikke at det er et rimeligt krav at stille? Hvad mener du om, at det er umuligt at udvise udenlandske statsborgere? For uanset hvor mange domstole der kender dem skyldige, vil det stadig ikke være muligt at hjemsende dem, fordi Tunesien ikke vil garantere ikke at torturere dem. Det strider mod enhver rimelighed og jeg finder disse regler både pinlige, groteske og ynkelige.