Alt for længe er danskerne blevet opdraget i den overbevisning, at vold er ubetinget dårligt, at kun staten kan og bør udøve det nødvendige forsvar af individet, men de fleste ved samtidig udmærket, at staten ikke kan være alle vegne og oftest først tropper op når forbrydelsen er begået.
Denne blog har til formål at diskutere retten til selvforsvar, med fokus på at udbrede den holdning, at ethvert menneske er berettiget til at kunne forsvare sig selv og sine kære mod overgreb, både fra staten og fra individer eller grupper som ønsker at foresage skade. Det er hensigten at åbne en diskussion om i hvor høj grad den nuværende lovgivning begrænser disse basale rettigheder. Der vi blive frembragt nyheder og analyser fra såvel indland som udland, der enten dokumenterer eller dementerer den almindelige opfattelse af en mere liberal lovgivning på området for våben og selvforsvar.
Yderligere er bloggen oprettet som en beskeden, støtte til de mennesker som har taget sagen i egen hånd og handlet hvor politiet ikke har været i stand til at gribe ind, men som efterfølgende er blevet slæbt i retten for udøve denne fundamentale ret. Herunder kan nævnes den fynske urmager Michael Woollhead, som i sin karriere var blevet berøvet hele syv gange. Han blev idømt seks måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, efter at have havde skudt mod to røvere i sin egen butik. Dog blev han frifundet for selve skyderiet, som blev anset for at være nødværge, men hvorfor dømmes han for besiddelse, når retten samtidig tydeligt har tilkendegivet, at Michael Woollhead var i sin fulde ret til at forsvare sig? Kan skyldes en vis grad af inkonsistens i loven?
Et andet forbillede for bloggen her, er Bernard Hugo Goetz fra New York, USA. Han blev kendt som ‘The Subway Vigilante’ da han i december 1984 skød og sårede fire hærdede bandemedlemmer som var ved at berøve ham. Efter en fængselsdom på et halvt år, bunkevis af samfundstjeneste og en mindre bøde lever Bernhard Goetz stadig i New York, nu med en gæld på 43 millioner USD til den ene af røverne, Darrell Cabey, efter et civilt søgsmål.
Goetz sad i en situation som de fleste danskere efterhånden kan genkende. Men hvor de fleste havde givet deres penge og taget de tæv der måtte komme, så handlede han som ethvert menneske instinktivt burde handle, hvis ikke det var for mange års indoktrinering: Han forsvarede sig. Men straffen var hård, og i dag lever han en tilværelse som er de færreste forundt. Den gang, da Goetz skød de fire voldsmænd, lød der et sus gennem New York. Byen var rendt over ende af voldskriminalitet og mere end havdelen af newyorkerne støttede manden. Få år senere, da kriminalitetsraten faldt drastisk i New York , anses han af mange for at være kynisk og usympatisk. Men er man usympatisk når man forsvarer sig selv overfor brutale overfald? Læs mere om Goetz-episoden i dette indlæg.
Den grundlæggende holdning her på bloggen er, at ethvert menneske, som ikke tidligere er dømt for udøvelse af uprovokeret vold, bør have ret til:
1. At bære våben i områder hvor myndigheder ikke kan beskytte individet.
2. At anvende fysisk magt overfor aggressorer. I nødtilfælde dødbringende magt.
3. At blive dømt på sine handlinger, ikke efter dogmatiske principper om at kun staten kan beskytte individet.
En mere dybdegående diskussion om disse tre punkter vil blive et af omdrejningspunkterne på denne blog.
Velkommen til.
Jeg mener at det sygt det hele.
Alt hvad du skriver og mener er SYGT. Udtrk for en syg selvrethaverisk tankegang.
Menneskeliv er altid vigtigere end ting. Altid. Ubetinget. Penge er en ting! En bil er en ting. At, som du et andet sted skriver et andet sted, at man skal have ret til at forsvare en bil med skydevåben fordi nogen vil stjæle den er vanvid. Amerikanske tilstande. Mere og mere alvorlig vold. Sæt dig i røverens sted: Hvis du tror du bliver skudt hvis du udfører røveriet, er det så ikke sikrere at skyde først og røve bagefter? Det er jo konskvensen af dine tanker…
Bliver du overfaldet så smid værdierne: læg dig ned, overgiv dig. Tag ingen risiko. Så bevarer du sikrest muligt helsen.
Alle dine møgstatestikker er jo ikke gyldige i Dk fordi vi jo netop ikke har en udbredelse af skydevåben som i USA.
Retten til nødværge eksisterer jo stadig. Man har faktisk lov til at anvende magtmidler som nødværge.
En sidste pudsig og komplet useriøs ting fra min side:
I din introduktion til bloggen slutter du af med en stavefejl: Du mangler et d i vold-kommen til. Men mon ikke du mener velkommen til §
Kære Mads
Du er naturligvis velkommen til at have din holdning men jeg er så uenig som man kan blive. Jeg er glad for at du har taget dig tid til at kommentere, også selvom jeg finder det en anelse provokerende at blive beskyldt for at være syg. Jeg mener dog ikke at du er syg, bare at du tager fejl og en ren debat giver trods alt bedre resultater end en beskidt.
Naturligvis er menneskeliv som udgangspunkt vigtigere end materielle goder, men det er heller ikke det som min blog handler om. Hvis det var tilfældet ville jeg advokere for dødstraf for tyveri - bemærk den klare forskel på røveri og tyveri.
Et røveri er ikke bare nogen som tager dine ting, det er nogen som begår et overgreb på dig. Jeg mener at man til hver en tid har lov til at forsvare sig mod uprovokerede overfald, hvis det koster overfaldsmanden livet, so be it. Tossen kunne have passet sine egen sager. Vi lever trods alt ikke i et samfund hvor sult og nød tvinger nogen ud i røveri.
Vold og overfald kan mærke et menneske for resten at livet. Mange ofre for kriminalitet bliver aldrig de samme igen, nogle frygter at gå uden for en dør og langt de fleste må leve med ydmygelsen over at et andet menneske har trampet på én uden at man gjorde noget for at forhindre det. Jeg ved det for jeg har selv oplevet det og jeg kan godt love dig for, at jeg hellere vil dø fremfor endnu en gang at blive offer for vold uden at gøre betydelig modstand - at selvforsvar også øger sandsynligheden for at overleve, er bare en bonus.
Jeg er ked af at du mener at man skal lægge sig ned når man bliver overfaldet, for det er en selvydmygelse af dimensioner. Intet menneske med respekt for sig selv kan lade lade andre trampe på sig, uden at få alvorlige slag på selvværdet. Desuden er den taktik langt fra den sikreste, hvis man vel og mærke ønsker at slippe helskindet.
Hvad angår den mere rationelle del af din kommentar, så er jeg ganske simpelt uenig i at flere våben betyder at flere kriminelle skyder før de begår røveriet. Tværtimod betyder flere våben at potentielle kriminelle vælger en anden løbebane. Den slags findes der tal for og det er en af hovedpointerne med min blog. Jeg har ganske vist ikke skrevet så mange indlæg endnu, pt venter jeg på en bog fra Amazon som giver en del af de rette kilder. Jeg ønsker nemlig at basere dette projekt på videnskablig argumentation med troværdige kildehenvisninger, fremfor at smide om mig med for mange links.
Du har dog ret i at vi har en lov som tillader nødværge, det nævner jeg også i introduktionen til denne blog (tak for rettelsen i øvrigt). Problemet er at denne ret ikke hjælper ret meget hvis man bliver frataget retten til de værktøjer som gør effektiv nødværge mulig.
Hej Igen.
Nej jeg mener ikke du er syg. Jeg mener at det er sygt at ville slå ihjel for at holde på ting. Hvis du venter på en bog fra Amazon er den sansynligvis amerikansk når den handler om dette emne. Du kan på ingen måde bruge amerikanske resultater til at beskrive tilstande i DK. 250 års vidt adskildt udvikling gør forholdne usammenlignelige på dette punkt. Vi har ikke en forfatning som nævner retten til at eje et våben. (eje/bære? den store ameriakasnke diskussion) Amerikansk virkelighed er ikke dansk. Amerikanske tilstande på dette område er et mareridts scenarie. Problemet er du beskriver den i dine øjne ideelle brug af våben. Du tager ikke højde for al den misbrug af de tilgængelige våben som finder sted. Hvor mange mord i USA finder ikke sted med “the house gun” i et ophidset øjeblik?
Dem jeg har spurgt mener at det er mange. Mange menneskeliv som ville være sparet hvis der ikke havde været et skydevåbenvåben i huset.
Hvis nogen retter en kniv mod mg og beder om tegnebog og ur, ja så ville jeg give dem det. Det eneste der ville plage mig bagefter ville være at være blevet truet. Ikke at jeg ikke var i stand til forsvare mine ting. Og tro mig min selvrespekt er enorm. At skyde et andet menneske som prøver at stjæle min bil. Jeg ville være et forandret menneske resten af mit eget liv, sikkert deprimeret.
Hej Mads
Problemet er at du blander to helt forskellige diskussioner sammen, menlig diskussionen om bevidst brug af våben og diskussionen omkring uheld foresaget af adgang til våben.
De er naturligvis begge nødvendige diskussioner, men man skal passe på med at blande dem sammen.
Naturligvis kan jeg sammenligne Danmark og USA. Det er to samfund der på mange måder ligner hinanden, med en vestlig kultur og en demokratisk sammensætning, desuden er USA det land hvor mest forskning på området er gennemført, det kan man ikke bare smide væk fordi vi ikke er amerikanere - I så tilfælde er det meget andet forskning som vi heller ikke længere kan benytte i Europa.
Dermed ikke sagt at man skal undlade at tage højde for sociale/økonomiske/politiske/whatever forskelle mellem lande, men man kan ikke afvise resultater fra en komparativ analyse alene på baggrund af at to lande ikke ligner hinanden fuldstændigt. Man må have nogle specifikke kritikpunkter at forholde sig til. Du nævner ganske vist at vi ikke har en våbenkultur i Danmark, og det er jo ganske rigtigt, men jeg kan ikke se hvorfor det skulle have indflydelse på vores våbenlovgivning.
Du skriver at jeg argumenterer ud fra den ‘ideelle’ brug af våben. Jeg ved ikke hvad præcis du hentyder til, men formoder at du mener artiklen om hvorfor våben redder liv. Det er ikke nogen ideel situation, det er en statistisk analyse omkring sandsynligheden for at komme helskindet fra et overfald, baseret på forsvarsmetoden/-midlet. Ifølge tallene er sandsynligheden for at overleve et overfald størst hvis man forsvarer sig et et skydevåben. Det kan man komme med en del indvendinger om, hvilket jeg også gør i artiklen, men at kalde det ideelle situationer det giver ganske simpelt ikke nogen mening. Igen, jeg kan have misforstået hvad du hentydede til.
Hvad angår det er give sine ejendele til forbrydere, så er det udelukkende et spørgsmål om værdier, men ikke om materielle værdier. Jeg kan nok klare at miste mit Dankort. Hvis jeg glemmer det et sted, så går jeg jo ikke hen kræver dødsstraf for ikke at indlevere tabte Dankort. Hvis nogen forsøger at tage det fra mig, er det en helt anden sag.
Min pointe er, som nævnt tidligere, at nogen foretager et overgreb. Der er min personlige overbevisning at jeg hellere slår igen fremfor at blive slået på. At andre har en anden holdning er fint, så længe de ikke skal beskytte folk jeg holder af. Jeg må dog nævne at det er min helt grundlæggende holdning, at et stolt menneske blandt andet forudsætter at man kan, og er villig til, at forsvare sig selv.
Jeg synes også at du formulerer dit kniv-eksempel lidt for pænt og fredeligt. Knivrøvere ‘beder’ sjældent om noget, de siger at du SKAL give dem alt hvad du har i lommen, ellers mister du livet. Bagefter er det ret normalt at du får et par slag eller spark. Jeg håber ikke du bliver udsat for det, for det er en ydmygelse langt værre end det fysiske ubehag det er at stå i en farlig situation og, i bedste fald, at få nogle blå mærker. Den ydmygelse kan man forhindre ved at vise at man ikke lader sig slå ud af mentalt udfordrede voldsmænd.
HumanMads: Sverige har næsten lige så mange mord pr 100.000 indbyggere som USA ifølge Interpols statistik - og svenskerne fifler med kriminalstatistikken. Et af de mest bevæbnede folk i verden er schweizerne. Alle schweiziske mænd er pr definition medlemmer af hæren og har våben.
Humane Mads mener at det er noget svineri at forsvare sig selv. Suk…